Budapest 2019

Op mod påske den 15. april var Rita og jeg med vore venner i Kbh, Blondie og Gitte, i Budapest. De sædvanlige 4 overnatninger over 5 dage med tre hele dage til sightseeing og oplevelser.
Der er visse ligheder med Wien, men byen har også sit helt eget særpræg. Der er mange bygninger som ser ud til at være renoverede men også mange som mangler: næsten kulsorte sandstensbygninger og også vejtræer med sorte stammer opad. Der ses også mange hjemløse som sover rundt omkring, men ingen der tigger påtrængende.
Foråret var langt fremme og på pladser og de store gaders midterrabatter gøres der meget ud af blomsterbede med stedmoderblomster og forskellige tulipaner. Byens busser, sporvogne og fire metrolinjer gør det nemt at komme rundt og det er billigt. Blondie som den eneste rigtige pensionist havde bare sit pas med, når vi brugte offentlige transportmidler, da alle pensionist eu-borgere kører gratis - og vi blev billet-kontrolleret to gange i metroen. Vi andre fik to steder også gavn af, at hun kom ind på pensionist-priser, da vi bare blev afkrævet samme beløb som hende: ja vi ser nok ældre ud efterhånden.
Vi boede på et mellemklasse hotel i distrikt 6 på Pest-siden, tæt på Andrassy Ut og Oktogonpladsen, hvorfra der ned mod Donau var masser af spisesteder, så vi skulle ikke langt om aftenen. Billigt er det også, selv på de to lidt dyrere restauranter vi var. Når man efter fire lækre retter og to af os med øl og to med vand samt deres påførte "service" (vist hver gang 10 %) fik en samlet regning på 18-19000 forinter, så er det jo ikke en gang 125kr.- pr. næse.
Vi var på heltepladsen, i Zoologisk Have, gennem lidt af den store park og så på Vajdahunyad Slot, inden vi sluttede første dag af med en tur i byens ældste metrolinje M1 med de gamle stationer ind til Sankt Stefan Basilikaen og bagefter i nærheden en fadøl på en dejlig stille fortovsrestaurant i forårssolen.
Vi var på Donau-sejltur, i den gamle markedshal, hvor vi også spiste frokost - kan anbefales - og over den grønne Frihedsbro til Buda-siden, hvor vi var i kapellet i grotten(det andet sted vi alle var "pensionister"). Naturligvis var vi også oppe og se borg-komplekset på Buda-siden. Matthias Kirken, rytterstatuen af Ungarns "grundlægger" - den første konge Stefan - Fiskerbastionen og se på hele det leben der er af turister fra hele verden. Var rundt i den ældre bydel nordvest for kirken specielt Uri ut og udsigten over det nordvestlige Buda. Helt roligt og stille- og smukt - er det der, i modsætning til Fiskerbastion og senere ved ruinerne, præsidentens bolig med vagtskifte og Ungarns National Galleris imponerende bygning, hvor det myldrer med turister. Galleriet var vi slet ikke i nærheden af at gå ind i, det var simplethen så dejligt varmt et forårsvejr. Vi nød tilgengæld en vaffelis ved en af de mange boder ovre på Pest-siden syd for Kædebroen mens vi kiggede på mange sjove og flotte ting. Dog var der ingen af os der købte noget af det :-) . Hjem Langfredag med Norvegian; til tiden og alt ok.

Kos 2019

Den 3. maj lykkedes det Rita og mig ikke bare at komme til Kos, men også med SAS, som Apollo havde chartret. I SAS havde piloterne strejket fra fredag inden og med intense forhandlinger onsdag og torsdag, kom der en aftale i hus sent torsdag aften. Vi var taget til Kastrup til B&B, for hvis Apollo fandt et andet selskab skulle vi jo være i lufthavnen fredag morgen kl. 4-4.30. Kl. ca 23 fik vi en SMS og en email, at vi skulle afsted med SAS. Da vi sidst var på Kos i 2001, kom vi med tog en fredag eftermiddag til lufthavnen; skulle have været der noget før kl. 18.00, men med almindelig fredags travlhed kom vi til check-in blot ganske få minutter før sidste checkin tidspunkt. Der skal tilsyneladende være problemer når vi skal til Kos.
Den væsentligste årsag til at vi ikke har været på øen siden 2001, er at vi dengang havde svært ved at finde spisesteder, hvor det ikke var risblandinger med ærter og gulerødder eller alm. pomfritter samt en schnitzel. Øen er køn, meget landbrug og mange antikke steder at se på, og den er nem at komme rundt på. Nu i 2019 var det blevet nemt at finde god græsk mad og vi endte med at spise det samme sted fem gange ud af syv; der var et stort menukort - selvom de ikke havde laks den dag vi fik lyst til det. For mit vedkommende var det dejligt, at de var rigtig gode til lam på flere måder og det ikke var fedt kød, men også gris og oksekød var veltillavet. Deres vinblade er noget af det bedste jeg har fået og endelig en god tzaziki der smager af hvidløg.
Vejret tidligt i maj var ikke så varmt; vi måtte få en gangs skyld bruge de tykke tæpper om natten hele ugen. Men bortset en dag med en del regn og stærk blæst, så var det varmt nok til strandbesøg 3-4 dage. Vandet er dog ikke varmere end det danske badevand normalt er til højsommer, så de lange badeture blev det ikke til.
Dagen med blæst og regn var vi inden i Kos By og se steder vi kunne huske fra 2001 og andre steder. Det der slog os mest var den lange forkastning der var hele vejen hen ad havnepromenaden. I den størrelse kunne det vel kun være jordskælv, men hvornår? Inden vi gik rundt om den gamle korsridderborg og så hvor meget vand der blev slået ind over kajen der, spiste vi en let frokost på en ovedækket fortovscafe, hvor vi snakkede med den ene tjener om tilstanden af promenaden. Han bekræftede, at det drejede sig om jordskælv og det måtte være to år siden, så han regnede med, at man efter denne sæson ville gå i gang med at udbedre skaderne. Vidste godt at man afventer om der kommer flere efter-skælv, men to år! Da vi kom rundt om borgen kunne vi se på oplysningerne ved den lukkede indgang til ruinerne af borgen, at det var to år siden: 21. juli 2017. Også kirken oppe i byen, hvor vi i 2001 havde siddet udenfor på en dejlig skyggefuld bænk og delt noget brød og en flaske rødvin fra en nærtved liggende butik, var jordskælvsramt og lukket pga. nedstyrtnings risiko.
Da vi var på øen i 2001, lejede vi cykler og det var nemt at komme rundt. Det er ikke blevet mindre populært og der er kommet mange flere cykelstier synes det. Har aldrig set så mange cyklende turister og grækere som i Kos by og Lambi. Ikke desto mindre gik Rita og jeg fra hotel Aegean Blu og op til Asklepeieon om tirsdagen; - ca. 5 km. Efter at have gået rundt deroppe også, så blev vi enige om enten at tage bussen eller det lille tog ned til byen igen, alt efter hvad der kom først. Så på den måde fik vi prøvet én af de små tog, som der vist kører tre af i Kos By.
Hotellet havde et stort problem, som de ikke selv kunne gøre noget ved. På nabogrunden - faktisk kun 5 meter fra den bygning vi havde lejlighed i - var man i gang med at bryde en bygning ned. I receptionen sagde de, at man havde lovet at være færdige til sæsonen begyndte den 2. maj, men desværre var det ikke tilfældet. Som om larmen fra gravemaskinen, lastbiler og arbejdere der bankede med store mukkerter ikke var nok, så havde gravemaskinen et trykluft-bor. Når de gik i gang med den så troede vi nærmest at det var vores væg de var i gang med. Hotellet var dog i stand til at få dem til at bruge trykluften tidligst 8-8.30 om morgenen efter mandagen. Men det var absolut rarest at komme at sted fra hotellet fra tidlig formiddag til efter 15.-15.30; godt at vi mere er til stranden end swimmingpoolen. Måske var det pga. denne støj og folks mange klager, at hotellet gav den græske aften onsdag med drikkevarer uden betaling.
Men vi havde en god ferie, fandt et dejligt sted ved stranden, og mødte flere dejlige mennesker på stedet både personale og andre rejsende.

Toscana 2019

Rita og jeg har rejst en del med rejsebureauer de sidste nitten år. Det har dog været begrænset, hvor meget vi har brugt de af bureauet arrangerede ture. Hvis vi har kunnet bruge de lokale offentlige transportmidler eller turarrangører, evt. cykler, så har vi selv taget af sted. Men selvfølgelig har der været gange, hvor det ikke har været muligt.
I 2018 snakkede vi med et vennepar som havde været med Gislev i Toscana, og de var begejstrede; -- og nej det var ikke med bus, men med fly. Da Rita og jeg længe meget gerne har villet opfriske vore interrailoplevelser fra 1978 i denne skønne italienske landsdel med Firenze og Pisa, så kiggede vi på, hvad Gislev havde på programmet i 2019.
Det endte med at vi i juni måned var med Gislev med fly fra Odense til Toscana og tilbage en uge senere. Flyselskabet var det alsiske "Alsie Express" med en ATR72-500 maskine med plads til 64 passagerer, og Gislev havde to "ture" med flyet: vi var 29 til Toscana, tre årstider, og 20 på en anden italiensk destination. Vi vidste fra vennerne, at vi med vore 63 år kunne være blandt de yngste deltagere. Det var vi også, men dog ikke de yngste.
I H.C.Andersen lufthavnen modtages vi af guiden, meget sød og imødekommende. På flyet var hun rundt for at høre om tidligere besøg i området og om forventninger. Hun var meget vidende om Toscana, og læser om området, så vi på en udflugt til San Gimignano også så USAs mindesmærke og kirkegård for deres faldne soldater i den anden verdenskrig i Firenze-området. Hvis der dukkede spørgsmål op om noget hun ikke vidste, så prøvede hun at finde ud af det. Hjalp også gæster med mere personlige ting som f.eks. at arrangere besøg ved en damefrisør.
Når man tager i betragtning, hvad man får på en sådan selskabsrejse, så synes vi ikke at rejsen var dyr. Fly tur/retur med transport til og fra hotel(4-stjernet, selv om det ikke altid siger så meget) 7 x morgenmad og 7 gange aftensmad med ca. 1/4 l vin samt vand til maden, kaffe efter middagen og 1 stk. drikkevare om aftenen(italiensk øl/vin/spiritus eller sodavand), tre udflugter til henholdsvis Pisa, Firenze og Lucca, hvor der på den ene også var et besøg på en vingård med smagsprøver af både vin og små traditionelle antipasti. Middagsmaden bestod af tre retter, hvor vi om morgenen kunne vælge mellem tre forretter og tre hovedretter, mens dessert og stor grønsagsbuffet var givet. Mængden af vin var heller ikke nøje afmålt; vi sad ni om vort bord og fik næsten hver aften 4 flasker til deling. Selve maden var god og især grønsagsbuffeten overraskede ofte med spændende blandinger. Turene var tilrettelagt så der også var god tid til selv at gå rundt. Prisen for vor tur: 6.500kr- pr. pers.
Selvfølgelig svinger man ikke lige godt med alle de andre gæster, og så kan det da blive et problem når man sidder til bords med de samme morgen og aften. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at der var enkelte som havde det svært med hinanden ved "vort" bord, men vi var nogle "der glattede ud", og der var jo ingen som var ondskabsfulde. Når det så er sagt, så fik vi også mange interessante samtaler og gode bekendtskaber opstod. Vi tog os godt af hinanden på turene og der var generelt en god stemning i hele gruppen. Sap og Rita fik én morgen os alle med på at stille op to og to i en række som i skolen i gamle dage, hvilket gav guiden Susanne en grinetur, men dog ikke mere end, at hun fik taget et billede af os.
Hele programmet fungerede fint og ingen blev glemt og ingen skulle vi vente på, når vi skulle med bussen. Hotel Manzoni i Montecatini Terme var godt og behageligt. Første dag var fridag i byen, hvor det var markedsdag, og der var mange non-food boder og en del mad-boder at kigge på, hvis man var til det. Frokost i den gamle by Montecatini Alto på toppen af en stor bakke, og pludselig er dagen gået. Dernæst to dage med ture til Lucca - dejlig lille by - og til Firenze, som godt nok er blevet endnu mere turist-magnet end da vi var der i 70´erne; der er mange mennesker i gaderne. Så atter en fridag, hvor "bordet" også spiste frokost sammen på et hyggeligt sted i Montecatini.
Så de to dage med besøg i Pisa og betalingstur i San Gimignano og frokost på en kro, hvor hustruen var dansker og gift med kokken. Det var på den tur, at vi også besøgte den smukt anlagte " Florence American Cemetery and Memorial".
San Gimignano er en smuk gammel middelalder by med intakt bymur og fantastisk udsigt til det toscanske landskab. Et lille ekstra plus i byen er den hjemmelavede is hos en tidligere verdensmester i is 2006/2007 og 2008/2009.
En god og oplevelsesrig tur i det smukke toscanske land, og hyggeligt samvær også om aftenen på hotellet. Vi har fået lyst til flere ture med Gislev eller lign. rejsebureauer; man behøver ikke altid selv planlægge.

Bornholm 2019

Rita var aldrig med skolen på Bornholm, så da Lotte og Heinrich i efteråret 18 spurgte om det var noget vi kunne være interesserede i til sommeren 2019, så var det jo et oplagt ja. I uge 28(6. til 13. juli) var vi alle fire i en ferielejlighed på en gård i området mellem Olsker, Rutsker og Vang. Vejret var med os: de første par dage regnede det kun om aftenen eller når vi kørte, derefter blev vejret bedre og bedre - solcremen måtte i brug - og torsdag til Christiansø foregik i næsten vindstille vejr og høj sol. Lotte og Heinrich har været på Bornholm før, seneste for to år siden, så de kendte mange steder vi burde se. Det lykkkedes dog at finde ca. tre-fire steder og ting de ikke havde set, så lidt nyt var der også for dem.
Men hvor er der mange flotte naturscenerier og i det hele taget bare skønne steder på øen. Bornholmerne har også gjort meget ud af at bringe tilkørselsforhold med skiltning og parkering i orden. Tilsyneladende arbejder seværdighederne også sammen med detailhandlen og restauranterne, for stort set samtlige steder lukker man kl. 17.00 selv midt i højsæsonen juli. Så har man god tid til få handlet og/eller gå ud og spise :-)
Vi delte øen op i områder, de seks hele dage vi havde til rådighed. Vi så mange byer, butikker, kunsthåndværksudsalg, kirker og ikke mindst den smukke natur.
Det nedlagte granitbrud i Vang og det tilhørende havneanlæg: det er storslået. Samme dag ved Hammershus og selv om det er flot natur så blegner det lidt mod granitbruddets vildhed. Eller mod naturen ved Hammersø og Opalsø og Hammeren Fyr; samt udsigten derfra mod både Hammershus og mod Sandvig.
Bornholmertårnet, to rokkestene - hvoraf den ene ikke rokker efter vor bedste overbevisning, den smukke kirkegård ved Nexø Kirke - hvor der også er mange gamle oplysende gravsten på den anden side af kirken, vandfald i Døndalen, Jons Kapel, over 100 veteranbiler der var på havnearealerne i Allinge, Ekkodalen og Dueodde; jo der var meget at se på i den uge vi var der. Nogle af kunsthåndværksstederne var helt små oplevelser i sig selv, f.eks. Kræmmerhuset på Skarpskadevej 6 udenfor Årsballe. En tidligere højskolebygning med flere udstillingslokaler, kaffe og kage-mulighed på en terrasse og en flot have man kan se på i tilgift("frivillig" éntre); Anmeldt på Google Maps til 4,7 af 127 personer.
Ved den lejede sommerbolig gik der ikke én dag, hvor vi ikke så en eller flere harer og ofte fasaner. Det vrimlede iøvrigt med masser af fugle, men ellers var der roligt og kun sjældent menneskeskabt støj.

Lefkas 2019

Vores 2 ugers sommerferie, tilbragte vi i år på Lefkas på samme hotel, vi var på i 2014. Hotellet ligger simpelthen så godt lige ned til stranden, hvor morgenmaden kan indtages og vandet ved stranden meget af dagen er så roligt, at vi nemt kan svømme også. Det er lidt nord for selve Nidri, så generelt er der lidt mere roligt. De store overraskelser var der så ikke denne gang, men vi kom da lidt rundt, hvor vi ikke havde været sidst. Vi tog færgen frem og tilbage til Meganesi; så to små museer i Lefkada i den gamle rådhusbygning som vi fik at vide, at det tidligere havde været: et arkæologisk museum samt et folklore "museum". Der var nu også en fotoudstilling samt maleriudstilling i bygningen. Lefkada er hovedbyen på øen. Desuden var vi oppe ved Faneromeni Kloster ved samme by. Vi var også ovre ved middelalderborgen på vejen der fører til Lefkas fra fastlandet, men sjovt nok er den lukket om tirsdagen - lige den dag vi var der; dårlig planlægning :-) .
Vi tog mange billeder af solopgange eller lige inden; og et enkelt måneskins billede blev det også til. Ellers er der ikke mange fotos fra Lefkas og Nidri denne gang.

Prag 2019

En lille 5 dages juletur til Prag blev det til først i december måned. Sammen med Gitte fandt Rita og jeg tid til denne julerejse på "de sædvanlige" 4 overnatninger over fem dage, hvor vi pga. flytidspunkterne ud og hjem faktisk havde 4 dage til "at opleve i". Vi var på hotellet kort efter middagstid; hvor det ene værelse var klart(egentlig først ledigt fra kl. 14.00). Vi kunne så være der alle 3 og tage en kop kaffe, mens vi ventede på at det andet værelse blev gjort færdigt. Der blev ringet op til os inden kl. 13.00 og ca. 13.30 var vi på vej ud og se på Prags julemarkeder.
Vi så adskillige af byens julemarkeder, men også Karlsbroen og mange af de andre kendte Prag sightsseeings igen, som vi så sammen i 2011. Enkelte "nye" steder var vi dog også, bl.a. Namesti Miru med Church of Saint Ludmilla. Her var der et julemarked, der var lidt forskelligt fra de andre: anderledes boder og mange flere med ting frem for mad og drikkelse. På pladsen var der nok også 10-15 små juletræer som vi tror var blevet udsmykket af forskellige skoleklasser/børnehaver(det er lidt svært at læse tjekkisk). Det var sjovt at se de mange måder det hjemmelavede pynt så ud på; det var af naturmaterialer, pap, stanniol, plastik og cd´er og et par træers pynt holdt (næsten) i en enkelt farve.
På det storladne monument for Jan Zizka har de iøvrigt fået en Cafe (Vitkov) i den store betonklods på 3. etage i østenden med en flot udsigt og dejlig varme når solen skinner selvom temperaturen udenfor ligger på 0 C. Man kan komme op uden at betale for at gå ind på museet.
Vi kørte en del med sporvognene denne gang, også fordi Hotel White Lion ligger i Praha 3, små 2 km fra centrum. Men vi kunne sagtens nøjes med 30 minuttersbilletterne til 24 kuronaer - små 8 kr. Men det giver også mulighed for ekstra sightseeing. I rene rejseudgifter kostede turen med fly tur/retur og 4 overnatninger på 4-stjernet hotel med morgenmad(i øvrigt rigtig god) knap 2300 kr.- pr. værelse.

2020 - Bordesholm/Neumünster

Covid19 virus betød ud over stor dødelighed blandt ældre og mange med kroniske sygdomme, især lunge- og hjertesyge, samt stor økonomisk usikkerhed med lukninger og fyringer, også nedlukning af udenlandsrejser i starten af 2020.
For os resulterede det i aflysning af en storbyrejse til Tallinn og ferie til Albanien, samt flytning af bilferie til nordtyskland; et sted nær det store Outletcenter i Neumünster.
Turen blev flyttet til juli, mere præcist den 14. til den 17. Her måtte og kunne vi godt tage afsted. I Tyskland var mundbind påbudt i butikker, i restauranter og kroer indtil man sidder ned samt hele tiden i offentlig transport. Personalet i restauranter m.m. har mundbind på hele tiden(næsten); borde og stole sprittes af efter at ét selskab har forladt dem og inden et nyt må sætte sig. Man skal udfylde sedler med hvilket bord man sidder ved fra klokkeslet til klokkeslet og hvem man er sammen med med navn samt telefonnummer. Sedlerne bliver gemt - sikkert 14 dage til én måned - så man kan kontakte folk, hvis man senere bliver klar over, at der har været smittede på stedet omkring det tidspunkt. Det gælder ikke kun restauranter, men også cafeer og hver aften på et hotel. Morgenmad på hotellet er tilsyneladende undtaget; - eller også går man ud fra, at der har man spist i lokalet.
Med Lotte og Heinrich fra Kolding til Bordesholm tog det ikke meget mere end 2½-3 timers kørsel. Bordesholm er en lille by med ca. 7500 indb. og kun 12 km. fra Neumünster, hvor vi ville besøge Designer Outlet´tet, og ellers blot se på natur og arkitektur i området.
Vest for Bordesholm er der en lille sø med en gang- og cykelsti rundt om - ca. 5 km. - og i den nordlige ende af søen på hvad der vist oprindelig var en ø, ligger der et tidligere kloster og selvfølgelig en kirke. Det store snittede træ-alter af Hans Brüggemann der er i Slesvig Domkirke i dag er egentlig lavet til Bordesholm Klosterkirke tilbage i 1500-tallet, men flyttet til domkirken i 1600-tallet. Men kirken er stadig et besøg værd, lige som turen rundt om søen har mange smukke steder. Vi gik turen rundt om søen samme dag, vi ankom til Hotel Carstens, så appetitten til aftensmaden var ok. Samme aften tog vi en times tid på deres keglebane i kælderen; det er faktisk svære end bowling.
Dagen efter var vi i Neumünster i Designer Outletcenteret. Der var køer foran de fleste butikker pga. coronaregler om maks antal kunder i forhold til butiksareal. Men køen foran Skechers var nu til at klare og vi fik alle nye sko med hjem; ca. ½ pris. Vi tog en let frokost i form af en sandwich og cacao og kaffe på en cafe inde midt i Neumünster by lige i nærheden af by-dammen. Kiggede i flere butikker, men fandt så ned i nogle sidegader til en italiensk restaurant på en dejlig rolig plads og fik slappet af med kaffe og en øl udendørs i det dejlige vejr. Pladsen lå mellem Vicelinkirken og Museum Tuch & Technik, og der var to gamle kanoner i en forhave ved huset på vej ned til kirken, samt en vej med det pudsige navn "Kleinflecken" (små pletter).
Dagen efter tog vi til Plön som trods mange mennesker var dejlig rolig med en fantastisk smuk Plöner Sø med søpromenade og Schloss Plön. Den indre bys gågade og cafeliv så om formiddagen i det gode vejr ud til af være domineret af pensionister udenfor Nikolajkirken. Vi endte med at spise en større frokost ved restauranten "Alte Schwimmhalle am Schloss", dels fordi det var blevet lidt sent og vi derfor meget sultne, dels fordi vi vidste, at hotellet serverede fisk til aften. Ud over at det blev lidt køligt på grund af skydække, og lang tid om at servere, så var det rigtig god mad vi fik, og Lotte og jeg en god mørk øl "König Ludwig Dunkel" til. Det var lidt af en oplevelse med stor travlhed og kun to kvindelige tjenere; den ældre af dem gik - nej løb og snakkede med sig selv, gæsterne og med køkkenet - som jo slet ikke kunne høre hende. Til en start troede vi egentlig, at hun var sur, men det var vist hendes måde at takle travlheden på, og hun var frisk og slagfærdig, når hun ekspederede os.
På hotellet var vi blevet indkvarteret i hovedbygningen og ikke i annekset ca. 100 meter ned ad vejen mod bymidten. Værelserne var absolut ok., men ikke så store som anneksværelserne, men vi kunne fint sidde om aftenen og spille Skip-bo og drikke rødvin.
N.B. Siden har vi på grund af coronaen så også været nødt til at aflyse sommerferien på Zakynthos og start oktober en tur til Montenegro. Eneste trøst med alle disse aflyste ferier er, at indtil nu er alle udgifter blevet tilbage betalt.

Sommerferie igen - Karpathos 2021

Vi vidste selvfølgelig ikke præcist, hvornår vi ville være færdigvaccinerede, men tog beslutningen at vi skulle på sommerferie i det græske igen i år. Specielt da Grækenland tidligt meldte ud, at de ville satse på, at de små øer skulle tilbydes vacciner først, så de kunne være klar til at tage imod turister fra juni/juli. Man ville tage ud på øerne og give vacciner til alle aldersgrupper på en gang, og vende tilbage nogle uger senere, hvis det var de vacciner der skulle gives to gange og vaccinere igen. Der er vist i det græske en smule af den vaccine-modstand som Rumænien og Bulgarien lider af - de lande lå stadig og rodede omkring henholdvis 30-35% og 20-25% start-vaccinerede slut september 2021. Men på Karpathos havde man alligevel fået vaccineret ca. 63% af øens befolkning der sidst i august, hvor vi tog afsted. Incidenstallet var også kun 30 og når der kun bor 6500 indbyggere er der tale om måske 2 pesoner.
Vi havde ellers booket til Limnos; en ø Apollo havde med i programmet for første gang, men midt i juli fik vi besked om, at de havde gennemgået deres udbud og måtte desværre meddele, at Limnos udgik som destination i år. Der må alligevel have været en del, der havde booket til øen, for der var både travlt og lang ventetid på "kontoret" og det svandt hurtigt i ledige pladser på de øvrige destinationer. Men vi fik plads på Karpathos, hvor vi var i 2018, på et lidt større hotel ved stranden i Pigadia. Vi fik 14 dejlige dage med sol og godt badevand, set mere af den lille by Pigadia end vi så sidst. Set et gammel kult sted lige udenfor byen, et Poseidon-tempel. Det var nu mere en hule i klipperne og der var ikke meget der gjorde opmærksom på, at det var der; noget der kunne have været en stenpille hvor der tidligere kunnet have været en planche på, var det eneste nede ved vejen. Men der er en flot udsigt over dalen og ud til byen og havet, men det ser ud til mest at være områdets geder som har fornøjelse af det vue. Vi fandt også frem til en italiensk restaurant i byen, som havde fortrinlige pastaretter: fremragende smage.
Vi var sammen med to andre par ved stranden, og i den sidste uge, da det andet par var taget hjem, gik Ove og jeg ofte en formiddagstur enten ud til "templet", ud til en kirke noget længere ude af byen eller blot op og rundt i Pigadia. Vi tog os en enkelt øl lige inden vi vendte tilbage til stranden igen. Det var rigtigt hyggeligt; man får vendt mange ting, når man går og snakker samtidig.
Hotel Electra Beach var et dejligt bekendtskab: pænt udvalg til morgenmad, flinkt personale og havde vi noget der skulle ordnes tog de sig af det samme dag - det er ikke altid sådan.

Tallinn 2021

Af aflysninger af rejser i 2020 var den første vi fik fra airBaltic fra København til Tallinn, Estland. Vi skulle rejse dertil sammen med Gitte og Blondie fra København, og flyselskabet tilbød os en voucher med plus 40€ pr. person til brug inden udgangen af 2021. Siden fortrød vi at have taget imod dette tilbud; alle senere aflysninger fik vi pengene tilbage på. Men den sidste uge i september i år, 2021, fik vi 4 talt os frem til at tage til Tallinn. Nu havde vi råd til at bestille pladser med ekstra benplads i flyet samt let anretning begge veje uden mer-udgift.
Mandag og fredag flyver airBaltic stadig midt på dagen frem og tilbage mellem København og Tallinn. I år var det blot blevet til et Airbus 200 fly med flyvetid på kun 1 time og 20-25 minutter, og ikke de små 2 timer med propelmaskiner. Fik også set at airBaltic reklamerer med samarbejde med booking.com og at de giver ekstra rabat på hotelophold. Så vi fik reserveret helt ensartede værelser i et temmelig nybygget Ibis hotel blot 900 meter fra den gamle bydel i Tallinn. Prisen: over 100 kr.- lavere pr. nat end sidste år - og stadig med morgenmadsbuffet.
Hotel Ibis er et lækkert hotel til kortere by-ferier; vi fik tre værelser på sjette etage med flot udsigt over det nordøstlige Tallinn og med havn og hav i det fjerne, og der er pænt varieret morgenmadsbuffet til 4 overnatninger og mulighed for gratis kaffe eller te hele dagen i lobbyen. Taxi fra lufthavn til hotellet(ca. 2,5 km) kostede mellem 7 og 8 €, taxichaufføren som ellers ikke var særlig godt engelsktalende, fik fortalt os, hvor nærmeste supermarked til hotellet lå og at vejen næsten overfor hotellet førte op til et stort marked blot få hundrede meter væk. Vi var på det marked tre gange, ikke så meget på grund af tøj og "non-food", men der var mange grønt- og frugthandlere, og vi købte rigtig gode victoriablommer og klemmentinere der.
På ankomst dagen havde vi tid til at gå en tur frisk luft i hotellets nærmeste omegn. Vi havde set på bykort, at der syd og vest for Ibis var sportsanlæg og parker - bl.a. med en hundelufterpark, samt den store Siselinna kirkegård med russisk del tilbage fra 1775, estisk afdeling fra 1864, en militær afdeling med grave fra 1. og 2. verdenskrig(så vi dog ikke noget til) og en jødisk afdeling - lidt over 18 hektarer.
Det blev faktisk en ret lang tur den mandag eftermiddag, men vejret var som om tirsdagen fantastisk flot: solskin og næsten ingen vind. Vi nåede også rundt til Tallinns ældste russiske trækirke fra ca. 1721 "the Church of our Lady of Kazan". Hotel Ibis har restaurant, og vi havde besluttet os for at spise der denne første aften, så vi ikke skulle bruge tid på at finde frem til noget den dag. Maden var god, men menukortet ikke så stort, så det blev kun til den ene aften. Vi gik omkring 10-11 km. i snit pr dag på de fire dage i Tallinn.
Tirsdag gik vi i det dejlige vejr en stor del af den gamle by tynd, men på forundelig vis lykkedes det os at undgå at finde frem til det sted man siger, at "dannebrog" faldt ned i 1219 og vendte krigslykke til gunst for Valdemar. Torsdag lykkedes det os at finde dette historiske sted. Da var vejret køligt og blæsende, især nede ved havneområdet og ved mindemærket for de døde ved færgen "Estonia"s forlis i 1994, hvor 852 mennesker omkom.
Om onsdagen var vi i Tallinns Zoologiske Have. Vi har set zoo´s de fleste steder vi har været sammen, og selvom man i Tallinn har opført nye tidssvarende bur-anlæg, f.eks. ved isbjørnene og elefanterne, så er der mange gamle og for dyrene sølle bure i haven. Men der skal selvfølgelig penge til først og som sagt så er de i gang. Plads er der i hvert fald i området.
Torsdagen brugte vi ud over "at finde Dannebrog", til også at se på Kalamaja området nordvest for den gamle by. Tidligere især boligeområde for "havnefolk" og i dag mere "hipt"- kvarter og kendt for de mange træhuse(som dog også ses andre steder i byen). Der ligger i dag også nyere huse i træ, som synes at fortsætte traditionen, men i moderne stil. På vej dertil kom vi forbi det store marked "Balti Jaama Turg" - delvist indendørs, delvist overdækket udendørs - ved jernbanestationen. Vi tog frokost her på et af markedets spisesteder og det var udmærket, men da vi gik derfra mod Kalamaja kom vi lige gennem et street-agtig spiseområde, hvor forskelligt mad blev udbudt i gamle ombyggede jernbanevogne, store containere og barakker. Vi var dog ikke helt sikre på om alt var åbent; vi så i hvert fald ingen spisende.
På Hotel Ibis mødte vi i øvrigt en dansk mand - Bo - som havde boet der i 1½ månedstid. Først fra 1. oktober havde han fået sin egen bolig; han var blevet hyret som træner til Estlands førende herre-håndboldklub H C Tallinn.
Alt i alt var det en fin lille ferie i en venlig by.

Madeira 2021

Efter at have oplevet Toscana med Gislev i 2019, havde vi ingen forbehold mod at tage med på en lignende planlagt tur til Madeira i starten af november 2021. Det var så med Bellarejser, som også henter og returnerer én til bopælsområdet. Derfor var vi alligevel lidt spændte på hvordan turen ville forløbe, men det var ikke meget forskelligt fra som det var med Gislev. Med bus som kører til lufthavnen og tilbage igen ved hjemkomst, en uge på fire stjernet hotel i Funchals Lido-kvarter vest for byen med morgen- og aftensmad, fire udflugter med frokoster og tre gange med drikkevarer til, som med tilkøb af delvis havudsigt på hotellet blev til 9000 kr.- pr. næse.
Første dag var en halvdags introduktionstur i Funchal, så man var bedre forberedt til de to dage man havde på egen hånd. Tilbage på hotellet, gik jeg i hotellets indendørs svømmehal; - der er også en udendørs, og den kunne man med de temperaturer vi havde selv i uge 44 sagtens bruge(20-23gr.). Der var flere på holdet der gjorde det; men jeg fik aldrig "tid" til det. På byturen første dag så vi adskillige ude at svømme i havbadet ved ved gamle gule fort midt i byen. Badestrande er ikke det Madeira er kendt for; de få vi så, var med (store) sten - derfor er der havbade med trapper og stiger til vandet.
Den første af de tre øvrige udflugter gik til øens trejde højeste punkt; det højeste man kan nå til med bil: Pico Arieiro. Ca. 1818 meter over havets overflade på det højeste sted, og med vandrestier til øens højste bjerg Pico Ruivo ca. 1862 meter over havet. Noget af sysnfeltet rundt heroppe havde vi skyer under og på højde med os, andre steder en flot udsigt over delvist bare klipper delvist grønne flader. Bjergtoppene ligger næsten midt inde på øen, og herfra kørte vi ned til naturparken Ribeiro Frio mod øst. Her gik de fleste af os en Levada-tur til et udkigspunkt over naturparken og samme vej tilbage; en tur på cirka 3 km. Levadaerne er de stier som går langs med de vandingskanaler som gennem århundreder er lavet for at få vand fra de regnfulde og mere vandrige egne af øen til de mere tørre dele, især sydsiden med Funchal. De der ikke var så godt gående kunne blive og enten se på den smukke natur eller tage en kop kaffe på en af to cafeeer.
Efter tid til et kaffestop også for de der havde gået, kørte bussen så op til nordsiden af Madeira, til Santana, hvor vi fik frokost. Vi blev snydt for udsigten ved kysten p.g.a. et regnvejr - den eneste større regnbyge vi oplevede på hele turen. Inden vi kom hjem til hotel Alto, var vi rundt om øens østligste punkt ved Ponta do Bode. Helt golde, røde klipper og sand; vindomblæst og koldt.
På første fridag tog Rita og jeg op med kabel-sævebanen fra havneområdet i Funchal til Monte øverst oppe(ca. 550 meter o.h.) på den amfiteater-gryde som Funchal ligger i. En tur på ca. 3800 meter med en fantastisk udsigt over by og landskab, og selv med min (smule) højdeskræk og en blæst på turen ned igen, som fik kabinen til at svaje noget fra side til side, så synes også jeg, at det var alle pengene værd. Vi så lidt af den gamle rigmandsturistby Monte, den flotte tropiske botaniske have og kirken, hvor Østrigs sidste kejser ligger begravet.
Nede i Funchal by igen gik vi lidt rundt, fandt et sted at spise frokost og mødte på samme tidspunkt et par fra selskabet som også manglede frokosten. Det lignede meget et fastfood sted, men maden var frisklavet og rigelig. Bagefter gik vi alle mod hotellet, men hvor vi havde booket os ind på hotellets by-tur bus, gik de hjem, ca 2½-3 km. Bussens stoppested i byen er ved Christiano Ronaldo Museet, CR7, ved havnen hvor krydstogtskibene lægger til. Vi så, at guiden Niels Peter havde ret i, at statuen af Ronaldo i fodboldpositur ikke kun er blankslidt ved hænderne, men også på bukserne omkring de ædlere dele!
Tredje udflugt gik til "Nonnernes Dal". På et tidspunkt skulle en nonneorden i Funchal være flygtet hertil fra pirater. Vejen dertil var meget ufremkommelig, dalen smal og lille, så efter sigende så skinner solen aldrig ned i bunden af dalen. Da vi stod oppe over dalen omkring små 1100 meter oppe og kunne se den gamle vej ned til småbyerne, der lå som legohuse langt nede, så må de være virkelig glade på øen over de mange vejprojekter med tunneler som EU har støttet. I dag findes en god vej til dalen gennem en tunnel og det tager ikke flere timer hver vej som "i gamle dage". Helt fantastisk virkning i øvrigt når solen bryder igennem og oplyser store stykker af bjergsiderne, men ikke i nærheden af dalens bund her i november.
Nu gik turen så til Camara de Lobos, fiskerbyen ikke ret langt vest for Funchal. Her er de især stolte af, at Winston Churchill har været på stedet og malet, og på havnen er der en siddende statue af manden ved et staffeli. Selv om han jo nok har malet fiskerlejet mens han har siddet overfor den et sted! I byen fik vi frokost og som dessert fik vi Madeiras berømte Poncha; en drink lavet en stærk alkoholisk honning snaps med sukker samt oprindelig citron- eller lemonjuice. I dag kan den fås med flere andre frugtsafter: f.eks. ananas eller passionsfrugt. Fjerde tur gik til Santa Cruz, øst for Funchal og lige op ad lufthavnen. En hyggelig lille by som på det nederste stykke af deres regnvandkanaler har forskønnet udseendet ved at spænde liner over og plante bougainvilliaer. Stort blomsterflor i mange farver. Derudover få, små hyggelige gader, en flot kirke, samt strandpromenade med en strandbred med store sten. Så fik vi vandrelystne chance for en 2 km. lang levada-tur oppe i bakkene bag Santa Cruz; her blev vi sat af og gik hen til hvor bussen kunne hente os igen. Denne levada var helt forskellig fra den stenede og klippefyldte tur om tirsdagen. Den gik gennem et mere dyrket landskab og hvor mountainbikere også cyklede. Vi så får og geder, hørte høns og mødte en morlille med bagagen på hovedet. Frokosten indtog vi på en lille landevejskro, som knap kunne nå at følge med til serveringen, heller ikke med kaffebrygningen. Men helt tydeligt et sted, hvor mange lokale kom for at få frokosten.
Søndag var den anden frie dag og feriens sidste dag. Rita og jeg havde lidt forskellige steder, vi gik efter, men havde af Niels Peter erfaret at en del steder nok ville være lukkede om søndagen. Vi fandt frem til 3D FunArt Museum midt i byen og her var åbent. Vi brugte over en timestid på at tage "snydebilleder" og havde det sjovt undervejs: noget virker rigtigt godt, andet mindre godt og vi burde nok have givet os mere tid til at fotografere enkelte af 3D billederne. Da vi kom ud fra "museet" var vejret blevet rigtigt flot - det havde virket som om det ville blive en regnvejrs dag om morgenen. Lige i nærheden fandt vi en restaurant, hvor vi fik den kop kaffe vi trængte til, mens personalet fik åbnet biksen helt. Tror at klokken lige havde rundet 11.00. Da vi betalte og gik, gav tjeneren os et visitkort med; hvis vi kom tilbage så ville vi få 15% rabat. Vi gik så 1½ time rundt i byen og fandt ud af, at også byens naturhistoriske museum(akvarier med fisk fra farvandet om øen og om dyrelivet på etagen ovenpå) samt at museet efter Frederico de Freitas begge var lukket. Vi havde set mange kønne og af og til noget forfaldne pladser og bygninger, samt fået et hvil i en kirke sammen med to lokale mens vi hørte på organisten spille. Pludselig var vi tilbage ved gaden med 3D Fun Art og dermed også restauranten fra før, så der tog vi så frokosten - med 15% rabat. Maden var udmærket.
Hver aften på hotellet var der levende musik. Duoer eller trioer som spillede keyboard, guitar og sang; et par gange for højt til det forholdsvis lille barafsnit. Men overraskende godt og velspillet alle med et moderne vestligt repertoire - en aften mere "rocket" end ellers(Creedence, Elvis og Beatles). Vi hørte nogle numre flere gange i denne uge; der var sangere som sang rigtigt godt, flotte stemmer, samt dygtige musikere. Vi havde ikke behov få at gå ud om aftenen.

Starten af året 2022

2022 stod i januar endnu i november/decembers tredje vaccinationsstiks tegn. Men det gik over i at Omikron-varianten ikke var så hård ved folk som de tidligere varianter, plus at mange pga vaccinerne også var mere modstandsdygtige; så pludselig var det ikke længere målet, at folk ikke fik Covid-19, snarere tværtom. Rita og jeg fik overraskende for os Covid sidst i marts, smitten var langsomt på vej ned og vi havde fået 3. vaccination. Det var heller ikke slemt, men den efterfølgende træthed samt megen hovedpine holdt ved i længe(træthed faktisk stadig her midt i maj).
Vi prøvede feriemæssigt dog noget, vi ikke havde prøvet i mange år: i februars sidste uge tog vi med Ritas søster i sommerhus på Nordlangeland. Vejret var rimeligt, vi fik også besøg i ugens løb, men lidt "indespæret" var vi dog.
I påskeugen tog vi med Lotte og Heinrich til Grenaa - Risskovrejser - på den tidligere kommunale højskole, som nu er almindeligt hotel. Det er et rigtigt godt udgangspunkt for Kattegatcentret og for Ree Park Safari samt besøg i Ebeltoft. Et par gåture langs strande i området blev det også til, og hotellet serverer god mad. Stort set godt vejr; skønne dage med gode venner.
I aprils sidste uge tog vi med Blondie og Gitte fra København med tog til Hamburg. Ca. fem timer fra hovedbanegården til Hamburgs ditto, og til rimelige priser. Vi bookede et hotel tæt på banegården - der er mange at vælge imellem - og havde et fantastisk forårsvejr. Vi var Hagenbecks Zoo, vi var på rundvisning på Hamburger Volksparkstadion - jeg var jo sammen med tre tidligere fodboldspillere - og det var også interessant og sad blandt andet i stadionets pressecenters officielle stole. Vi var os fire plus én HSV-fan, som syntes han ville se bag kulisserne igen, på rundvisningen.
Rita og jeg fik de andre med i Miniatur Wunderland nede i "Speicherstadt". Vi var der i 2014 og der er kommet meget til, og de har udvidet med gangbro sat op i fjerdesals højde over til lagerbygningen overfor. Også på gangbroen er der lagt modeljernbane spor og landskab m.m. I den nye bygning har de flyttet enkelte ting over fra den "gamle", men der er også udvidet med karneval i Rio, samt en "gang" med masser af oplysninger om Wunderlands par og tyve årige levetids historie.
Hamburgs Illusions museum var for Rita og mig efter oplevelsen i Funchal, Madeira, en lille skuffelse, men bevares der kan opleves sjove ting og fænomener. En havnerundfart i flot forårsvejr kan tilgengæld kun anbefales. I Hamburg ser man ikke så meget af byen, men netop havnen, men det er nu ikke uinteressant. Ellers så vi nogle af byens vartegn som Rådhuset og nogle kirker og fra mange vinkler selvfølgelig Elpharmonien.
Der er masser af spisesteder i området ved Hamburgs Hauptbahnhof og især på "Lange Reihe" og var da også heldige med tre af restauranterne. Dejlige dage med gode venner og oplevelser.
Så kom vi ind i maj, og Rita og jeg havde på grund af et godt tilbud i uge 19, købt en rejse til Chania-området på Kreta. Vi har ikke været på denne del af øen siden 2006. Men har været der tre gange i alt. Selve rejsen kostede ikke mere end ca. 4400kr,. for os begge, men selvfølgelig løber der altid lidt ekstra på, når man tilkøber indtjekket bagage, transport og flysæder.
Vejret var ikke helt så godt som det plejer for årstiden, men de fleste dage skinnede solen og i dagtimerne var det rigeligt varmt. Om aftenen var der lange bukser på og gerne en trøje med ud og spise; samt mere stof over sig end ét lagen i sengen om natten. Sammenlagt havde vi nogle dejlige dage; fik solet os; fik svømmet for en gangs skyld i pool´en; var på et par gåture og var inde i Chania By. Byen ligner både sig selv og så er der alligevel sket og sker mange ting. Vi havde en hyggelig ½ dag i byen og efter frokost kom vi sjovt nok til at køre i bussen hjem sammen med den tjener, som havde serveret for os aftenen før. Trods mundbind fik vi så en længere snak om sneen, som stadig kunne ses på bjergene midt på øen. Om det muligvis også var derfor vejret endnu ikke var som sidste år; og om hvordan det går for befolkningen efter næsten to nedlukkede år pga. Coronaen. Fik bl.a. at vide, at man forventede normale (højere) temperaturer fra weekenden; og det kom vist til at passe. Om lørdagen da vi skulle hjem ved 22-tiden, kunne vi godt mærke de bedre aftentemperaturer. Om dagene i solen havde det dog jævnligt været om de 24-25 grader, så ingen årsag til klagesang. På grund af starten med sen ankomst og overraskende køligt vejr, slæbte vi en forårsforkølelese med hjem :-)

Lemnos 2022

I 2022 kom vi så til Limnos, øen som Apollo havde taget med i deres program i 2021, men endte med at aflyse sandsynligvis pga for få passagerer i corona-året 21. Vi var dog ikke på det strandhotel, vi skulle have været på sidste år og ikke 14 dage.
I november 21 dukkede øen op i Apollos "black friday" tilbud med Hotel Ifestos; et hotel tæt på stranden i Myrina, øens største by. Én uge for lige lidt over 4000kr.- for to og med morgenmad. Som altid kommer der lidt mere med: indtjekkede kufferter og transport.
Et pænt 3 stjernet hotel med et rigtigt venligt personale; et værelse i mellemstørrelse og et lille badeværelse. Der var et rigtigt flot vejr det meste af ugen og stranden ca.150 meter fra hotellet var super fin, stort set ingen sten kun sand og en rigtig god strandbar med gode solsenge og parasoller.
I forhold til de prisstigninger vi ser på nærmest alt herhjemme og de priser vi så på Kreta fire uger tidligere, så var priserne på øen forholdsvis lave. Vi kunne på tankstationerne se, at benzinen er fulgt med op i pris, men hvor vi f.eks. i Chania næsten ikke kunne spise ude om aftenen for under 30€, så kunne vi her kun med drikkepenge nå op på 30€.
På øen går man tilsyneladende også op i kun at have de fødevarer der findes på (års)tiden. Jeg spurgte på trejde restaurant besøg, hvorfor der ikke var lammekød på menuerne - det var der jo så heller ikke på denne. Tjeneren sagde, at det ikke var tiden til slagtning af lam endnu, de var for små; - man kunne dog få det enkelte steder - måske så fra frost, men det var ikke almindeligt endnu. Vi kom så også i tanke om, at vi måtte rundt i flere butikker for at finde vindruer - de lokale druer var ikke fremme her i juni. Men i det hele taget var det lidt som på Lesbos: søndag havde mange butikker lukket, som på andre øer ville have været åbne, faktisk også lukkede om mandagen som var 2. pinsedag.
Samtidig er det den ø, hvor vi har set flest lokale beboere på stranden også på hverdagene, dog først hen ad kl. halvtre-tre. Der er selvfølgelig alle steder lokale badende - også ældre "bedstemødre"(Kefalonien) - men antalsmæssigt var der her på øen langt flere end os turister. Også aldersmæssigt var det pænt fordelt, men med overvægt unge og yngre par med og uden børn, og som det ses i Danmark er brugen af mobiltelefon meget udbredt. Man kunne nok næsten sige, at turisterne var dem, der ikke sad med mobilerne meget af tiden.
For at komme til at se lidt af øen tog vi onsdag med på en udflugt til 4 landsbyer og 2 seværdige steder og med frokost. Med en pris på 335 kr.- pr. næse er det ikke det dyreste, vi har set i det græske; til frokosten var drikkevarerne også inkluderet(1l vand og ét stort glas kold hvidvin). Det var en rigtig fin tur, og Rita og jeg som ellers ikke så meget for fisk vi ikke "kender", blev positivt overrasket til frokosten. Udover græsk salat, tzatiki og friturestegte squashskiver fik vi blæksprutte med peberfrugter og løg i vinaigrette og "Flake fish" - af en torskelignende fisk, skåret i tykke skiver på tværs af fisken med rygbenet i centrum og paneret og stegt og med kartofler til. Vi vil ikke sige, at blæksprutte bliver en yndlingsret nu, men det smagte faktisk bedre end jeg husker det. Det hele smagte nu rigtigt godt. Hvidvinen var selvfølgelig lokal dyrket og selv da den ikke længere var kold, smagte den også stadig godt.
Lemnos er den 8. største græske ø og den er frodig. Der er meget landbrug fordi øen er temmelig flad(og dyrkning dermed let) og den er frugtbar (vulkansk), men mod vest og nordvest er der mere bakket og højeste punkt er vist omkring de 470 meter. Vi nåede ikke selv at se det, men mod nord findes der et område med fantastiske klippeformationer, hvor hed lava en gang flød ud i det køligere hav og størknede i forunderlige former. Øen har også en sandørken og en saltsø. Søen så vi med vand, men senere på sommeren skulle man kunne gå ud og skrabe salt op for da er alt vandet fordampet.
I Myrina dominerer halvøen med ruinerne af venetianernes gamle borg udsigten. Vi var deroppe - det er rimeligt nemt at komme derop, man skal bare passe lidt på når man er kommet ind gennem porten for helt jævnt er det ikke, så hold øje med hvor man sætter fødderne. Men sikken udsigt der er derfra, fantastisk.
Det var en helt igennem dejlig uge. Vejrmæssigt sluttede den af med lidt torden og skyer om lørdagen og lige, da vi søndag var stået på bussen til lufthavnen begyndte det at regne. Der var flere af de øvrige rejsende, vi kom rigtigt godt ud af det sammen med, og i byen oplevede vi flere gange børn og unge hilste på os; så alt i alt havde vi en rigtig god tur.

Andalusien - Almunecar 2022

Da Rita var så voldsomt uheldig at falde på toilettet og slå sit knæ mod en kant så lårmusklen blev slået løs fra knæskallen og måtte opereres, så blev vor 14 dages sommerferie på Lesbos ikke til noget. Med en afbestillingsforsikring fik vi dog alle udgifterne refunderet. Første onsdag i juli blev musklen fikseret på knæskallen igen; benet støttet med en DonJoy-skinne og den skulle så kunne tages af igen efter seks uger. Lægens ord om, at der så var "fri leg" når den kom af gjorde, at vi mente, at vi godt kunne tage med på den allerede bestilte tur til Andalusien tolv uger efter operationen.
Det holdt nu hårdt med den tur: helt klar var hun og benet ikke. Men med støttestrømpe op over knæet til den lange tur med bus, fly og bus igen, samt at holde sig væk fra våd-områderne(badning) og de stejleste steder på turene, blev det også til oplevelser for Rita.
Turen var med Bellarejser og efter deres sædvanlige skabelon: bus til og fra lufthavnene; ½ pension og fire udflugter med frokost og et godt hotel.
Her det 4-stjernede Almunecar Playa and Spa næsten direkte ned til stranden. Lige netop på denne tur ville bureauet dog også betale for vin og vand til aftensmaden, samt på udflugterne, fik vi at vide dernede.
Byrundtur; tur til Alhambra med rundvisning med en dansktalende guide; bjergtur til dels en lille hyggelig landsby, dels en virksomhed med de berømte tørrede skinker - serrano - det skal være et sted i over 1200 meters højde for at de må kaldes Serranoskinke; og endelig en tur til en frugtplantage - smukt beliggende og hvor vi fik smagsprøver af 9 kendte og mindre kendte frugter - og så en smuk større landsby som sidste stop. Frokosten i denne by var med en udsigt, så man helt kunne tro, at man var i Toscana.
Der var flere vi kendte blandt de andre rejsende på turen, samt flere vi gik meget fint i hak med, så vi havde også socialt en rigtig dejlig tur. Prisniveauet i Spanien er stadig meget rimeligt. Vi fik en lækker Rosca med laks(meget laks) den ene fridag og det er rigeligt til to, især når vi får lette anretninger frit med, når man har bestilt f.eks. en Vino Verano(også Tinto de Verano) på en fortovsrestaurant på et tidligere tidspunkt.
Jeg var overrasket over, hvor forholdsvist koldt havet var i Sydspanien; især når man tænker på hvor hed en sommer de har haft nærmest hele sommeren. Vi var nogle stykker som tre dage forsøgte os med havbadning, men to gange var poolen på hotellet varmere; sidste gang var vi lidt uenige om. Men når man går ud igen anden gang, så fornemmes vandet selvfølgelig varmere fordi kroppen er blevet afkølet.
Siden har jeg fået fortalt via fastboende i området, at vand fra det køligere Atlanterhav strømmer ind langs Spaniens kyst og det varmere Middelhavs vand strømmer ud langs Afrikas kyst, og at det er forklaringen.
Til flyturen hjem købte vi fire lækre kvadratiske brød, otte skiver ost samt en passende mængde tyndt skåret Serranoskinke for ca. 5€. Lagt sammen og i en plastikpose og lagt i køleskabet til vi skulle op kl. 04.00 for at få morgenmad 04.45 og derefter med bussen 05.15 til Malagalufthavn for at flyve mod Billund kl. 08.30. Der havde vi så et dejligt måltid til frokost på vejen hjem.
Dejlig tur med flot solskinsvejr - ca. 22-26 Celsius om dagen - og godt selskab, så havde Rita og jeg en rigtig god første rejse til Spanien.

Edinburgh 2023

I den sidste uge af den kolde og våde marts tog vi med Gitte og Blondie på en udvidet "weekendtur" fra søndag til torsdag til Edinburgh, Skotland. Der er lidt mere pas-visning nu efter UKs Brexit, men flytiden er kort, og vi oplevede at rejse med to gymnasieklasser(2.g) som opførte sig eksemplarisk og meddelsomme i forhold til Danmarks herrefodboldholds kamp i Kasakhstan, som startede så godt, men endte med et 3-2 nederlag. Prinsesse Benedikte med svigersøn og sandsynligvis et par børnebørn på første række rejste vi også sammen med. De skulle selvfølgelig ikke samme vej ud som os andre: der stod en bil og ventede på dem ved flyet. Så starten på ferien gav nogle små oplevelser og en speciel stemning.
På Point A Hotel på Morrison Street kun små 10 minutters gang fra Edinburgh Castle overnattede vi fire dage; altså de sædvanlige tre hele dages storbysferie. Point A er et nyere hotel med praktiske, men minimalistisk indrettede værelser. Gode senge, godt badeværelse og kun et smalt skab med fire hylder til tøj m.m., småt altså. Til gengæld er man yderst velkommen til at benytte morgenmadsarealet til ophold om eftermiddagen og aftenen. Vi så også at der blev bragt "take-away" til en gæst en af aftenerne, vi sad og slængede os til en kop kaffe i den "bløde afdeling". Budet kunne naturligvis ikke komme ind til værelsesafdelingen, men ventede på gæsten ved døren dertil. Det er en mulighed fordi hotellet ikke serverer andre måltider end morgenmad.
Morgenmaden kunne måske gå for at skulle være sund, men der synes jeg, at der var alt for mange brød af croissant-typen: med og uden chokolade, rosiner, forskellige former, samt også med bacon og skinke i(det eneste sted i morgenmaden hvor de to ting forekom). Af madbrøds-typen var der kun to: en ren hvede udgave, samt ét grovbrød, begge i form af en ti centimeter flute. Hertil var der ost i 20 grams pakker, og tre-fire forskellige marmelader i små brikker. Æg kun som kold hårdkogt, men så var der i mellemstore glas også yoghurt med granola, kirsebær eller naturel. I samme type glas også dåseananas, vandmelon eller vindruer og så mange forskellige cereals, havregryn, rosiner og igen granola. Men vi kunne da alle blive mætte.
Første dag havde vi et fantastisk solskinvejr uden at det dog var varmt; så rigtigt godt vejr til at gå rundt i en by. Ved Edinburgh Castle blev vi klar over at det ville være en fordel selv her i marts at bestille billetter online; - vi stod der ca. kl. 10 og ville først kunne komme ind ved halv ét - ét- tiden. Prisen for entre var 17£ for pensionister, men da vi bestilte dem om aftenen på hotellet var prisen 14,50£ per person. Så kan man inden for halve timer bestille entre tidspunkt(hvis der ikke er udsolgt) og med bestillingsnummer eller Qr-kode printe dem ud i kiosken ved indgangen til pladsen foran borgen.
I stedet gik vi denne dag i det strålende solskinsvejr ned af "The Royale Mile" som mange andre turister. Så St.Giles katedralen, så ned i - og ad mange af de små "closes" og endte naturligvis nede ved den kongelige residens "Holyrood Palace". Lige overfor ligger det skotske "parliament", hvilket er udsmykket på siden ud mod Canongate så man tror, at det er et museum eller måske et galleri. Inde ved siden Holyroods "Great gallery" ligger et større cafeteria, hvor vi i deres overdækkede "udestue" nød lidt frokost. Da Ritas menisk trods knæbind drillede, blev vi enige om at tage til det nærmeste "Hop on - Hop off-bus" stoppested og tage med for at skåne hendes knæ. Vi havde om ét af busfirmaerne læst, at billetterne kunne bruges i flere dage. Det viste sig at være i 48 timer, for 14 £ per næse. Så vi brugte busserne pænt både den dag og den følgende, hvor let regn efter vort Edinburgh Castle besøg fik os til at besøge "National Museum of Scotland". Cirka 1½ time brugte vi inde på det store museum; en meget flot bygning indvending med meget stor spændvidde i udstillede materialer. Fra klassiske statuer over møbler, det klonede får "Dolly", små flyvemaskiner til en raket.
I øvrigt sad vi i cafeen på Edinburgh Castle kl.13.00, hvor de skyder kanonen af lige udenfor, men høre det kunne vi ikke - var ellers blevet advaret.
Den sidste dag tilbragte vi i Edinburghs Zoo. Den ligger smukt og skrånende op ad en høj bakke; har måske ikke så mange store dyr, men flere dyr man ikke ser i så mange andre haver. De har så også pandaer, men de var ikke meget for at medvirke til fotografering: hunnen "gemte" sig og hannen sad med ryggen op ad glasruden og gnaskede bambus.
I området hvor hotellet lå var der mange restauranter, så vi havde ikke problemer med finde spisesteder. Vi spiste italiensk, vietnamesisk og på en klassisk pub, hvor to af os fik en typisk skotsk ret (IKKE haggis). Pub-besøget var netop den dag Skotland spillede fodboldlandskamp mod Spanien - som de slog 2-0; sikken stemning. Skotterne havde lige scoret det andet mål små 10 minutter før vi gik. Sidste dagen havde vi bestilt bord på en græsk restaurant, hvor vi havde prøvet at komme ind både mandag og tirsdag aften, men hvor alt var reserveret. Så måtte det jo være godt og vi måtte reservere til om onsdagen. Godt var det; og ikke så dyrt og sikken skotter larmer; var nødt til at optage en kort video bare for at dokumentere støjniveauet.
En dejlig tur med kun lidt regn én dag i en by der har ry for regnvejr.

Storkøbenhavn 2023

Den sidste uge i april var vi med Lotte og Heinrich på en kort tur i Storkøbenhavn. Det vi mest gik efter på grund af vennerne, var at se Thomas Dambo´s trætrolde i området, men vi endte også med at være rigtigt bidt af "jagten" på dem. Langt de fleste af dem står i smuk natur. Vi var dog også et smut på "Den Blå Planet" og på Christiania(hvor der i øvrigt også er en Dambo-trold) - og nej vi købte ikke noget derude - og var rundt Roskilde på vej hjem.
Vi fandt og så 13 trolde på tre dage. Blandt dem var også hans to nyeste "Glade Anders" og "Måne mor" - nummer 101 og 100 begge fra 2023 - i Hedeland ved Hedehusene. Det er faktisk et stort og meget flot område - Hedeland.
I Dragør fandt vi ud af, at folk på Bogfinkevej er meget trætte af, at mange kører ned og parkerer på deres blinde vej: en grusvej som ikke er ret bred. Især fordi det tydeligvis er en bagvej ind til trolden i skoven der, og fordi der faktisk på Kalvebodvej er lavet en stor parkeringsplads, hvor der er et skilt med navnet på trolden: "Bjarke Cirkelsten". På Fælledvej syd for er der også en mindre parkeringsplads ved cykelstien Fasanstien som går tæt forbi, hvor trolden står.
Ellers var den sværeste trold at komme frem til "Kaptajn Nalle" på Nordhavnstippen. Når man får øje på den udefra en af vejene, så bliver man meget i tvivl om der er en vej ind til den; der meget hegn. Men på Nordsøvej er der lige et sted, hvor der er 2-3 meter uden hegn og hvor man kan komme frem langs en mur og endelig komme ind til området hvor "Nalle" trækker båden hen over jorden.
Rita og jeg genså området ved Peder Lykkes Vej og Grønjordskollegiet, hvor vi boede på kollegiet fra 1976 til foråret 1980. Det var, da vi fandt frem til "Suttetrolden Sanka" i Remiseparken. Da vi kører ind på Peder Lykkes Vej og lige ser skolen af samme navn inden vi drejer af, går det op for os, hvor det er vi er. Selv om vi næsten ikke kunne genkende noget. Bagefter kørte vi lige forbi kollegiet: de fem blokke er der endnu, men er blevet "shinet op" og den store p-plads mellem de fire af blokkene har fået et grønt område i midten. Nord for kollegiet vidste vi godt, at der ikke længere er de fodboldbaner Rita trænede og spillede på; men huse, DR-Byen og Metroen. Meget forandret, men selvfølgelig er det også over 40 år siden!

Catalonien 2023

Midt i maj var vi en uge i Catalonien, nærmere bestemt Santa Susanna ca. en times kørsel nord for Barcelona. Det var igen med Bellarejser: De henter os med bus i Rudkøbing og Svendborg til Kastrup(eller Billund); med Vueling til Barcelona og så til 4 stjernet hotel - Aqua Hotel Onabrava & Spa - med halvpension; fire udflugter med frokost; to fri-dage; hjem efter en uge til Svendborg og Rudkøbing med bus igen. Entreer betalt, men ikke drikkevarer til maden(og så alligevel på et par udflugter).
Den lokale udflugt var til Santa Susannas noget større naboby Malgrat de Mar. Har måske ikke de store seværdigheder at byde på, men byen har lang historie, en kirke, en gratis funicular op på et mindre bjerg, samt om torsdagen et marked. Hvor jeg endelig fandt en lille læderpung til euroer, når vi er på ferie. Ekstra gevinst var en ny læderlivrem i en god kvalitet, bedre end de billige på de græske øer og til kun 6 euro. Rita fandt og fik et sæt øreringe.
Frokosten fik vi på en af de mange restauranter på den lange vej langs togbanen ind til Barcelona. Vi fik lidt blandede tapas-retter og en betalt drikkevare (øl,vin el vand). Da togbanen blev anlagt havde man ikke regnet med, at der senere ville blive bygget masser af hoteller og at skinnerne kom til at være mellem dem og den lange, flotte strand. På den anden fridag, gik vi langs stranden i et dejligt solskinsvejr, og på et lille stykke var der blevet plads til nogle få hoteller samt en stor campingplads på "den rigtige side" af jernbanen.
Dagen efter var vi i Barcelona - i godt storbyvejr: lidt sol, lidt skyet og en lille smule regn. Vi var ude på området, hvor de olympiske lege blev afholdt i 1992, inden vi tog til byens store trækplaster: La Sagrada Familia; Gaudis endnu ikke færdige kirke. Den er imponerende, absolut. Men på grund af det stadige byggearbejde med stilladser og kraner, synes jeg personligt, at det indre af kirken var nemmere at nyde: et fantastisk lys gennem glasmosaikkerne og de imponerende høje, slanke søjler. Ideerne bag udsmykning og selve figurerne på syd- og nordsiden af kirken er da også fantastiske, så en stor oplevelse i 1½-2 hårde timer. Men byen er også blevet træt af den enorme strøm af turister der er gennem byen. Så der er langt fra kirken til busholdepladser, hvilke også er begrænsede i antal(ca. fire busser). Også krydstogtskibene i havnen prøver borgmester og byråd at begrænse antallet pr. dag af.
Da vi kørte mod hotellet med bussen sidst på eftermiddagen regnede det på et tidspunkt så meget, at der nogle steder dannedes små floder på vejbanen - ca. 10 cm dybe.
Næste dag, lørdag, havde vi fridag og vi tog med Solvejg og Preben fra holdet til Malgrat de Mar kun for at tage op med funicularen og se udsigten. Det var overskyet men ingen regn og på vejen gik vi lidt for langt væk fra centrum af byen. Vi endte på en meget lokal cafe for at få en tår kaffe og spørge om vej. Det blev en oplevelse i sig selv på cafeen, hvor man ikke lige var vant til turister. Vi fik set udsigten og hyggede os dagen lang.
Søndagen bragte os til Figueres og til Salvador Dali Museet i byens gamle teater. Dali voksede op i byen og han holdt meget af teatret. Han var selv med til at indrette museet, og bidrog dermed til at inkludere sine surrealistiske ideer. Vi var så mange på holdet, at vi blev delt i to grupper. Rita og jeg gik med gruppen med en engelsk talende spanske guide. Hun inddrog os meget i at prøve at se og tolke de forskellige værker og ideer. Han er ikke uinteressant, ham Dali. Spændende tur i museet og vi spiste frokost i Figueres inden vi vendte tilbage til SantaSusanna med bussen.
De sidste to dage fik vi flot solskinsvejr med temperaturer om de 22 til 24 grader. Sidste udflugt gik først til byen med Spaniens to største Cava-huse: Freixenet og det firma vi besøgte: Codorniu. Fantastiske bygninger på vingården; receptionsbygningen ligner næsten en kirke; og den tidligere private bolig med eget lille kapel er i dag en restauration og lille hotel for dem der besøger stedet. Som vingård kan stedet føres helt tilbage til 1551. Der var smagsprøver på to reserva cavaer, og vi blev kørt rundt i en lille del af deres næsten 30 km kældergange i et elektrisk tog.
Efter frokost i byen kørte vi til Montserrat klosteret, et yndet udflugtsmål for mange katolske spaniere. Det ligger naturligvis højt og skjult i klippemassivet i en meget smuk natur, som alene er turen værd. Klosteret har en berømt sort madonna, som man må betale ekstra for at kunne komme helt tæt på - og i en lang kø. Så vi var ikke forbi. De sorte madonnaer er der flere af, og de "opstår" simpelthen ved at træet de er lavet af med tiden samt af røg og sod bliver sorte! Der er dog vistnok enkelte madonnaer som altid har været omtalt som sorte.
Hotel Aqua Onabrava og mange andre hoteller i byen Santa Susanna, slår sig op på sportsfaciliteter, især petanque baner var der mange af, men fra lørdagen og til vi tog hjem igen om onsdagen var der omkring de to hundrede tyske og østriske fodboldspillere af begge køn i alderen 16 til 30 på ophold i hotellet. Vi fik lov til at komme ind til buffeten om morgenen et kvarter før dem :-) .

Gouves, Kreta 2023

I november måned 2022 havde Apollorejser atter haft "blackfriday" tilbud. Rita og jeg fandt også ét, som vi syntes om - selvom det så igen var Kreta. Hotellet ligger i Kato Gouves næsten midt mellem Iraklion og Hersonisos, hedder Hotel Gouves Bay, 4 (græske) stjerner og med "all inclusive". Prisen var 2 for én: 7200 kr. Med transport og indtjekket bagage løb det op i 8174 kr. Det viste sig at være rigtig god og varieret mad de serverede - selvfølgelig var fetaen, olivener, den græske youghurt og deres udgave af græsk salat der hver dag. Frokost spiste vi godt nok andre steder fire gange i ugen fra den 4. til 11.juni.
Ud over én dag med rutebilen til Heraklion med sightseeing i lidt af byen og et besøg på et stort blandet marked, var det meste vi skulle i denne uge at bade i middelhavet. Det ene af to steder vi havde udset os på forhånd passede præcis til vore forventninger: på grund af en mole, var der stille - og helt klart vand alle dage; dejlig sandbund og næsten ingen sten. Der var gode restauranter lige i nærheden af badestranden, én med en god udsigt. Strandsengene kostede så i øvrigt ikke mere end 6€ og vi nød det bare.
Der havde været regnvejr de seneste dage inden vi ankom sagde guiden, men vi kom ned til flot solskin og ikke for høje temperaturer, samt stort set ingen regn.
En rar og afslappende uge, hvor det viste sig, at de eneste andre danskere på Gouves Bay(indtil fredagen) var et par som også var fra Svendborg. De tilbød at vi kunne køre med dem til Svendborg, når vi landede, og det viste sig at være et rigtigt godt tilbud, da flyet var ca. 2 timer forsinket ved afhentningen. Også godt at vi havde købt orange-fri billetter. Vi blev dog enige om et tilskud til bilturen.

Nordtyskland 2023

Over tre dage i uge 32 var vi sammen med Lotte og Heinrich i Friedrichstadt for at se byen, når det ikke er vinter og sne. Sådan så vi den sammen førse gang for få år siden. I juli var Rita og jeg med til Lotte og Heinrichs sølvbryllup, som blev holdt i Brørup med overnatning; forrygende godt vejr og en rigtig god fest.
Nu var vi så taget sammen til Tyskland og trods, at vejret i august generelt ikke var så godt, så havde vi et fremragende godt vejr både til klassisk kanalrundfart og udendørs spisning både på torvet, ved hotellet samt ved den store Ejderdæmning.
Hotel Holsteinisches Haus i Friedrichsstadt er vist blevet overtaget af andre, da der var gang i renovering af værelser på 1. sal. De værelser vi boede i i stueetagen var blevet renoveret for lidt tid siden allerede og, der pågik stadig lidt små-ændringer rundt omkring i stueetagen.
Selv om byen havde været hyggelig at gå rundt i snevejr for nogle år siden, så må vi tilstå, at den absolut vinder i flot sommerstand og med mange mennesker.
Den anden dag tog vi på tur på halvøen Ejdersted. Vi så og opholdt os en tid ved den store Ejderdæmning med fem store dobbelte sluser, hvoraf den ene var under gennemgribende istandsættelse. Det er helt utroligt så stor en vandgennemstrømning der er og så bred Ejderen er her ved udmundingen i Nordsøen. Herfra kørte vi rundt langs kysten på Ejdersted og kom bl.a. forbi det kendte tyske udflugtsmål Skt. Peter-Ording med en flere km. lang sandstrand, masser af sommerhuse og hoteller. Men da vi prøvede at se nærmere på stranden blev vi lidt overraskede: først inde bag klitterne en enorm stor parkeringsplads: 3€ for en time(tror jeg det var) eller 10€ for hele dagen. Kunne også køre ned på stranden, men det kostede så 12€. Men at gå ned på stranden fra p-pladsen kostede også et eller andet - vi fandt ikke ud af hvor meget det er og så aldrig hele stranden; kun at der var mange biler, flere mennesker og masser af drager i luften. Vi er jo ikke vant til at skulle betale for at komme på en strand.
Da vi tog tilbage til Danmark dagen efter var vi lige gennem Husum; vi så på en anden strand lidt nord for byen og hvor det ikke kostede noget - for her var der ingen stor og flot sandstrand, kun siv. Her var det - trods en meget lang badebro; med bruser ude ved enden - noget plumret/mudret badevand man skulle i, hvis man ville bade. Det skulle vi jo ikke.
Vi havde en dejlig tur til Friedrichstadt og nordtyskland i dejligt vejr.

Skiathos 2023

I uge 33 tog Rita og jeg på en afslappende sommerferie i 2 uger. Året før havde Ritas uheld med lårmusklen som blev slået af knæskallen, sørget for at vi ikke kom afsted på sommerens badeferie. På Skiathos var vi i 2012 og selv om øen ikke har mange seværdigheder, så er der smuk natur og mange gode badestrande: roligt vand og sandbund. Så her nød vi 14 dage på et hotel ved stranden lige i udkanten af Skiathos By. 4 dage foretog vi os andet, men 9 dage blev der badet igennem i dejligt varmt - og i syv dage meget roligt hav.
På øen har man muligvis brugt coronatiden til at opruste med kort-betalingsudstyr: i de fleste forretninger samt mange restauranter kan man nu betale med Visa-kortet. Man sparer lidt på eurokursen (ca. 10 øre pr euro), men øen som allerede i 2012 var lidt dyrere end mange andre græske øer, er ikke blevet billigere siden.
Hotellet vi boede på - Animoni - er et rigtigt dejligt sted; og det er et med et dansk islæt, da moderen er dansk og to af tre børn som står for meget af driften, har gået i dansk skole og lært græsk på naturmetoden. Der er en rigtig god stemning på stedet, som især har danske, norske og svenske gæster. Datteren Maia har været en af drivkrafterne i at samle ind til tørkost til kattene på øen og som på andre øer også indfange og får neutraliseret især de unge katte(staten støtter), så alle katte man ser mangle et lille hjørne af det ene øre, har været forbi dyrlægen.
Udover badningen var vi ved det smukke Evangelistra Kloster i bjergene nord for byen; med det velfungerende bussystem ude ved Koukounaries strand - det er et overfyldt fluepapir af en badestrand, godt nok med dejligt sand, men strandsenge i mindst 6 rækker på tæt på 1km længde! - vi var rundt i byen, som stadig har charme i de små gader men butiksgaden Papadiamanti har bredt sig ud i side- og parallelgader siden vi var her i sidst. Endelig var vi også ude ved lufthaven. På grund af den korte landingsbane kommer flyene langt ned over bugten, så de kan sætte hjulene tidligst muligt på jorden og begynde at bremse. Det lykkedes at optage en video af et landende fly - det kommer jo hurtigt - de der 10-15 meter oppe.
Den 29. august vendte vi hjem fra en meget afslappende ferie i det solrige græske land.

Mallorca 2023

Den 31. august fik Rita opereret menisken i højre knæ. Cirka februar, da hun begyndte både at cykle og gå i SoloFitness igen, opstod der nye smerter i knæet. Det knæ hun den 6. juli 2022 fik "syet" sin lårmuskel på knæskallen igen. Vor læge mente det måtte være menisken, men Rita skulle lige prøve at se om det kunne forsvinde igen af sig selv - cirka 4 til 8 uger. Det gjorde det ikke - forsvandt. Så fik hun en henvisning til det gule pakhus, hvor hun så kom for i starten af juli. De er gode og dygtige kirurger i pakhuset, og lægen mente bestemt, at der var lidt der "skurede" i knæet. og det kunne sagtens være noget som var opstået i forbindelse med knæskaden. Så to dage efter vi var kommet hjem fra Skiathos og 6 dage før vi skulle til Mallorca én uge, fik hun fjernet ca. 5% af menisken; noget der lignede en trykskade som ved et slag. Det var kikkertoperation og skulle ikke syes, men Rita måtte ikke bade i havvand; kun brusebad efter tredje dagen, hvor den store forbinding måtte fjernes. Plastrene på de to sår skulle blive siddende til de selv faldt af. Knæet ville måske også hæve op til 14 dage efter, men gå på det kunne og måtte hun.
Inden vi tog hjem fra Mallorca den 13. september, var hun holdt op med at tage smertestillende. Men til gengæld tog vi begge en meget irriterende sommerforkølelse med hjem.
Rita og jeg havde ikke været på Mallorca før, men nu med Bellarejser skulle det være. Det sædvanlige koncept med at hente os i bus i Svendborg, køre til lufthavnen, flyrejse tur/retur, hotelophold med morgen og aftensmad på et godt hotel; fire udflugter med frokost - de tre af disse også med drikkevarer - , samt køre os hjem til Svendborg igen når vi rejser tilbage til DK. Stadigvæk til under 9000 pr person.
Vi var indkvarteret i Can Picafort lidt syd for Alcudia. Der er en fantastisk dejlig strand - enkelte steder er der dog større sten/klippeblokke i vandet, men rykker man blot lidt til en af siderne undgås disse helt. Vandet ligeså varmt som på Skiathos, men ikke ligeså roligt.
Første dag var en fridag, men vi gik en formiddagstur i Can Picafort sammen med vor jyske guide Gitte. Fik indtryk af strandpromenaden; så nogle af de mange statuer den lokale kunstner Joan Bennassar har opstillet i byen og Gitte fortalte om, at det kun var ca. fjorten dage siden, at hele promenaden havde været smurt ind i sand og mudder efter et stormvejr.
Udflugterne gik til den gamle by Alcudia, hvor vi bl.a. var oppe at gå på bymuren; spiste frokost på restaurant i udkanten af Port de Pollenca, hvorefter vi var oppe ved "Mirador de El Colomer" udsigtspunktet på det nordlige Mallorca - vildt flot. Dagen efter var vi i Palma. Vi startede ved Mallorcas katedral der ligger lige op og ned ad det gamle kongeslot. Var på en rundtur i nogle af de gamle gader og spiste frokost en klassisk restaurant i byen "Celler Sa Premsa" og sluttede Palma turen af med at køre på til udsigtslottet Bellver vest for byen.
Søndagen var atter en fridag, hvor vi var med lokalbussen med to venner inde i det gamle Alcudia til marked ( stort set i hele området i byen), købte frokost på et meget lokalt spisested lidt udenfor bymidten. De var ikke helt indstillet på at vi splittede regningen, men det fik vi.
Tredje udflugt gik til en vingård tæt på Palma. Ejerne har virkelig gjort noget ud af gården: smukt indrettet med masser af forskellige kaktusser, blomstrende buske, gamle redskaber og brugsting; i markerne havde de endda fået lagt skinner så der kunne stå to togvogne. Vi blev beværtede med lokale specialiteter - bl.a. endelig en ost som smagte af noget - og smagte både deres hvid-, rose- og rødvin, samt deres udgave af cava. Deres hvid- og rosevin var rigtig gode. Den dag var vi tidligt tilbage i Picafort så jeg var med Jette, Søren og Michael nede og bade på den skønne strand.
Sidste tur var til "dragegrotten" tæt ved Porto Cristo. Vi var en tur igennem de store huler, blev placeret på bænke ved den store sø, hvor vi i mørket så og hørte 4 klassiske stykker musik fremført af musikere i en båd. Fantastiske formationer af stalagmitter og stalaktitter samt klipper i almindelighed i hulen - og virkningen bliver ikke mindre med den opsatte belysningen. Sidst inden frokost - den eneste hvor vi selv skulle betale for drikkevarerne - var vi i et udsalgssted for Mallorcas kunstperler. I Porto Cristo er Nadal ved at bygge et stort hus til ham og familien(?) og i lystbådehavnen lå hans store sorte katamaran. Det var desværre nok turens kedeligste frokost; en fisk der var noget tør.
På denne sidste dag var vi atter ude og bade om eftermiddagen, og denne gang var Ellen også med.
Ugens aftener var vi underholdt hver anden aften på hotellet og ellers langs strandpromenaden hvor der også optrådte kendis-kopier. "Madonna" på hotellet var ikke dårlig - et livstykke; men "Bee Gees" kopien havde en sanger som ikke helt kunne klare de høje toner, mens ellers var det ok. Soulmusikeren på hotellet startede godt, men endte mere med at være DJ uden selv at synge. Lørdag aften ved strandpromenaden var i top. Langs murkanten til stranden tog folk også bare plads og nogle købte drinks af stedet, andre ikke, men festligt var det med sang og dans både inde i baren og på promenaden.

Madeira 2024

Madeira begejstrede både Rita og mig rigtig meget i november 2021. Flot og til dels vild natur, skønne mennesker og fantastiske udsigter. Vi var enige om at vende tilbage til øen, også for at se om der i forårstiden ville være mere blomstrende natur - f.eks. var der ikke meget gang i orkideerne i november måned; det ville der først være i december til april.
At det så allerede blev i marts måned 2024, havde vi ikke selv regnet med, men da Bellarejser havde øen på her; og der var et par venner, som også ville se Madeira igen, så blev det altså nu. Der er mere blomstrende natur, ikke blot orkideer. Selv om vi næsten præcist kunne huske alle udflugterne endnu, så var det atter rigtige gode oplevelser. Selvfølgelig var der også nye og andre oplevelser - alene det at vejret var bedre; fik svømmet lidt mere, og det var en anden guide, samt en yngre buschauffør som gik rigtigt godt i spænd med guiden Charlotte og os "gæster". Det gav os en ekstra sightseeing.
Chaufføren - der er 32 år - bor stadig hjemme hos moderen nede i "nonnernes dal", så da vi var på turen dertil og Camara de Lobos, kørte vi lige et smut ned i dalen, gennem byen og ned til familiens hus. Der blev set meget efter bussen og hilst på vor chauffør på vejen. Vi besøgte hjemmet: hus og have med gris og høns; vi fik hjemmelavet kage og hjemmelavet likør i et kvarter til tyve minutter inden vi skulle videre. Der er som i ældre græske hjem - og i gamle dages DK - stadsstue med de fine puder og pæne pynteting. Den dame som kom samtidig med os og hjalp til, viste sig at være en storsøster og der var i det hele taget en meget hyggelig stemning i huset. Moderen var meget stolt over sønnen kunne man se; om faderen var død kunne vi ikke rigtig blive klar over; han var i hvert fald "fraværende" i huset.
På hotellet var der ikke meget nyt; men underholdingen om aftenen ved baren, blev torsdag og fredag suppleret af dansegrupper. Torsdag var det cancan med yngre kvinder samt én mand; om fredagen var det folklore-dans med musik med folk i en helt anden aldersgruppe, og ligeså flot som de første gjorde det, ligeså gode var de ældre med en morsom tilgang til forestillingen.
Da vi skulle flyve hjem om mandagen, fornemmede vi ret hurtigt at der var noget galt. Vi stod blot i en lang kø, mens køen ved gaten ved siden af til et Sunclass fly til Finland et kvarter efter os hurtigt gled frem. Det er pudsigt, at det skal tage så lang tid inden man får informationer i sådan en situation. Først næsten på den tid vi skulle lette - kl. 13.00, fik vi besked om, at vi ville få info kl. 14.00 om hvordan det stod til. Ca. 10 minutter efter kl.14 får vi alle en voucher udleveret, så vi kunne få os lidt mad og drikke i lufthavnen på de steder som var skrevet på voucheren. Vi vil i øvrigt få mere info kl. 15.00 ca.
Ca 200 mennesker går ud for at spise og drikke - sammen med hvem der ellers er i lufthavnen - og nærmest præcis kl.15 bliver vi over højttalerne bedt om at komme til gaten igen - nu. Her får vi et "pas" til at komme tilbage til bagagebåndene; vi kommer ikke afsted til København den dag. Vi skal ud foran bygningen, hvor vi vil få nærmere besked. Vi bliver alle kørt i adskillige busser til samme hotel - 5 stjernet; all-inclusive - hvor vi fra ca. 16.00 til 17.00 bliver indkvarteret - og kl.18.30 er vi alle på hotellet nede igen og kan spise. Alt fungerede selv om det ind i mellem virkede let kaotisk. Rita og jeg fik et værelse, hvor toilet og bad var adskilt fra selve værelset med to fra loft til gulv glasruder med rullegardiner, som både i hjørnet, hvor ruderneer samlet og ind mod den faste væg efterlader en åbning henholdsvis ca.10 - og ca 5 cm. Dør er der overhovedet ikke ind til toilettet - der er bare en åbning på omkring 130 cm. Spøjs ide til toilet.
Enkelte passagere havde fået at vide, at det havde været galt med motoren på flyets ene vinge, og vi have alle fået at vide, at vi skulle med bus til lufthavnen næste morgen kl.5.00.
Sunclass havde glemt at underrette Bellarejser om aflysningen, men bureauets mand i Kastrup blev i lufthavnen naturligvis klar over, at vi ikke kom til kl. 18.45. Han fik aflyst bussen og kontaktet guiden Charlotte, som jo havde taget i mod det nye hold gæster. Ved 19.30 tiden dukkede hun så op på vort "nye" hotel. Det der var i vejen med flyet var - og det fik vi også at vide næste morgen, da vi kl.07.40 lettede mod Kastrup - at en computer som styrede den ene motor var "stået af" kort før landingen i Madeira. Mens man lander med den fejl(hvad skal man ellers også gøre), så vil man ikke lette med den fejl. Sunclass havde et ledigt fly stående på en af de kanariske øer, og det fik de så fløjet den forholdsvis korte strækning der er til Madeira, så vi kunne komme af sted tidligt næste dag. Da flyet kørte ud til start, kunne vi yderst i lufthavnens fly- parkeringsområde se Sunclass-flyet stå; ventende på at der ville komme en ny computer.

Amsterdam 2024

Den femte maj tog Rita og jeg over til Gitte i København, da vi forholdsvist tidligt den 6. maj skulle med KLM til Amsterdam. Vi havde set efter en tur i 2023, men i Amsterdam er det ikke nemt at finde et billigt men stadig rimelig godt overnatnings sted. Det lykkedes i år at finde fire-stjernede Hotel Park Plaza Amsterdam Airport til i snit ca 875 kr. pr nat. - og det er med by-skat.
Hotellets navn "siger jo", at det ligger i nærheden af Schiphol lufthavn; men vi havde regnet med at købe en 72 timers "kør-som-du-vil" billet til busser, sporvogne samt metro. Cirka 600 meter fra hotellet er sporvognlinje nr. 1´s endestation. I tre dage var det så første og sidste gåtur, vi gik til og fra endestationen Matterhorn.
Vi havde godt storbyvejr: tørt og ikke for varmt. Rita og jeg har været i byen et par gange tidligere, så vi havde ikke de store ønsker til hvad vi skulle se. Dog var Rita "faldet" over omtale af Madame Tussauds. Det var faktisk en rigtig god og sjov oplevelse; brugte cirka to timer der. Det ligger ved det store torv midt i byen, så vi kombinerede det med en sightseeing rundt i den indre by.
Ellers begyndte vi på ankomstdagen med en lille tur rundt i det nærtliggende beboelsesområde ved hotellet. Der er vist vand og kanaler alle steder i Holland og det er der også i Lijnden, hvor Plaza ligger. Et rigt fugleliv og flotte huse, enkelte med flot, nyt stråtag; en lokal park var der såmænd også, samt mange cykelstier - selvfølgelig.
Vi var naturligvis også på en kanalrundfart. Her oplevede vi - ud over alt vi så på turen - at båden fik motorproblemer. Det var lige efter starten, så deres tekniske hjælpebåd havde ikke lang vej, men det tog da adskillige minutter inden vi var sejlklare igen. Blondie og jeg kom ikke på Van Gogh museeet - der var ingen tider at få alle de dage vi var i Amsterdam. Men vi kom gennem museumsområdet og var blandt andet i Rijksmusseets have, hvor vi sammen med mange andre turister havde det sjovt med et springvand man kunne komme ind i midten af.
Torsdag var det Kristihimmelfartsdag, hvilket vi blev snydt af, da vi tog ud til et stort marked. Pladsen virkede endnu større end den sikkert ellers virker med kun den ene bod tilstede! Men den dag var vi i flot solskinsvejr i den store Vondelpark, hvor der var rigtigt mange folk ude og nyde en af de første sommerdage i 2024. En gruppe unge mænd ville meget gerne have os til at se en tai chi forestilling som de ville opføre om kort tid på en scene i parken; de var klædt i lagner som skulle ligne romerske togaer. I kanten af parken lige overfor en lukket kirke, var der filmoptagelser i gang, og på et tidspunkt var der tre piger som til et skoleprojekt gerne ville fotograferes sammen med os, så måske ligger der et billede af os på en eller anden skolehjemmeside, hvem ved.
Vi var også et smut gennem universitetsområdet med mange store og lidt specielle bygninger, da vi måtte til universitetets sygehusklinik med en måske betændt finger. Vi blev sendt noget rundt, men fandt da frem til det rigtige sted. Her anbefalede de, at vi købte sæbe og stak den i varmt sæbevand på hotellet, men hvis der skulle komme røde streger på fingeren, så fik vi en adresse til en lægeklinik ved hovedbanegården. Der ville det være nemmere for os at komme frem til. Sæben de anbefalede var i øvrigt den grønne bio-tex!
Fredag morgen tog vi så hotelshuttlebussen til Schiphol igen og kom planmæssigt hjem til DK. Som på udrejsen fik vi både en sandwich og noget at drikke i flyet; det er ikke noget vi har oplevet i lang tid.

Slesvig 2024

Så gik det atter til Tyskland. Fra den 2. til 5. juni i Slesvig by, som flere steder kalder sig vikingebyen. Store og små malede elskabe, skulpturer med mere har motiver fra nordisk historie og mytologi. Syd for byen ligger Hedeby - eller som lokalt hedder "Haithabu" - og her er der et pænt museum, samt længere borte en genopbygget handelsplads med beboelse og værksteder i formodentlig tidsrigtigt udseende. Lidt ud vest for byen ligger Dannevirke, hvor man skal til at bygge et større museum lige op og ned af volden. Det ligger selvfølgelig ved landsbyen Dannewerk. Men Dannevirke er faktisk interessant, bygget op af flere omgange - også Thyra har været "med" her. Man har fritlagt stykker af muren, hvor man kan se, at der tidligt er brugt brændte sten; de første på vore nordlige breddegrader. Desuden begyndte tyskerne også under anden verdenskrig at forberede forsvar mod nord ved hjælp at volden. Det var, hvis de allierede skulle komme via Jylland og bevæge sig mod syd.
Selve Slesvig by er nu også interessant. Da vi med Lotte og Heinrich var i Bordesholm (tæt på Outlet-byen Neumünster) bl.a. var i klosterkirken ved søen, blev vi opmærksomme på, at det store træalter fra Hans Brüggemanns værksted i 1520´erne oprindelig var placeret i klosterkirken, men senere blevet hentet ind i domkirken i Slesvig. Alteret fik vi nu set i den store domkirke med det imponerende tårn med spir, som kan ses fra næsten alle steder i byen og omegnen.
I byens østre ende findes et lille og gammelt fiskerleje, hvor husene er små og ligger tæt, centreret rundt om et lille kapel med kirkegård rundt om. Der var vist kun én låge i hegnet indtil kirkegården, og den var markeret med et skilt, hvor man bad om at respektere "gravfreden" og derfor undlade at gå ind. Det blev i den tid vi var der overholdt, men da hegnet ikke er ret højt, så kan man godt nøjes med at se udefra. Men det er et utroligt charmerende kvarter, hvor man ad små stikveje også kan komme ned til vandet.
Slesvig har gågade, mange butikker, hyggelig park på langs af byen lidt fra vandet, men næsten hele vejen igennem den; samt en ældre bydel med et lille torv. Her fandt vi en lækker lille cafe med lækre lagkager i et ældre byhus. Så er der selvfølgelig også Gottorp Slot. I dag museum både med gamle ting blandet med moderne kunstinstallationer i en bygning som er mere imponerende indeni end udvendig - synes jeg i hvert fald - samt en stor sidebygning med Nydambåden og andre fund. I parken er der udstillet statuer også nyere; og så er der 800 meter op til den gamle barokhave. Her blev Rita og jeg så klar over, at vi nok ikke kunne sæbevands-sprøjte og ud af buksbom-angrebet hjemme i haven. Nærmest halvdelen af parkens buksbom-hække og klippede buske var angrebet af buksbomhalvmøl; nogle stedet havde de fjernet alt. Selv om man kan sprøjte med et virksomt middel, er det meget op ad bakke - nogle siger man skal fjerne alle larver manuelt også - og det hjælper ikke efter et år at plante nye buksbomplanter; skadedyrene ligger i jorden og venter! Men det er et flot parkanlæg.

Votsalakia, Samos 2024

Et "black-friday" tilbud lokkede os til at booke en uge på Vestsamos i Votsalakia, hvor vi sidst var i 2010. Fra 15.juni og en uge frem landede vi lige i en hedebølge, med 32-33 grader op til næsten 40 grader og varme nætter på ca. 29 grader. Så vi måtte have gang i airconditioning for at kunne sove rimeligt om natten. Om dagen hjælp masser af badning i havet til at hold det ud.
Stedet var næsten ikke ændret. Selvfølgelig er det svært efter 14 år præcist at sige, hvor og hvad der er ændret eller ikke er, men mange ting lignede sig selv og det lykkedes også på den allersidste dag at se det hotel vi boede på dengang. Selve badelandsbyen var blot strakt længere langs kysten end jeg kunne huske det, og pga. varmen havde vi ikke bevæget os langt omkring. Der var heller ikke bygget store hotelkomplekser op på stedet, men fra den nært liggende fiskeby Ormos sejlede flere gange om ugen én eller to både til en bådebro i Votsalakia og tog turister med enten til øen Samiopoula - hvor der fra Pythagorion har sejlet en båd til i mange år - eller til en badestrand vist næsten helt ude på det vestlige Samos. Til Samiopoula tog Rita og jeg med om tirsdagen, hvor der var to fyldte både afsted. Det var en god dag, for vi så springende delfiner ganske tydeligt og det lykkedes også at få et billede af to; det ene af en delfin som svømmede langs med båden er det ikke nemt at se den, men det kan gå. Stranden på Samiopoula er smuk og rigtig lækker, og det var faktisk en rigtig god varm frokost vi alle fik ved det stop inden vi sejlede hjem til Votsalakia igen.
Hotellet Aspres vi boede på, var en tilbagevenden til et traditionelt græsk hotel, sådan som vi oftere så i nullerne: gamle vandhaner, et håndtag på køleskabet som var utrolig tæt på at være itu; møbler i gammel stil og er tunge osv. Men det var fint nok og var selvfølgelig familiedrevet, og god service. Vi havde købt morgenmad med - vi havde set at der var langt til nogen bager eller i det hele taget til supermarkedet. Maden var lidt ensformig, men da konen på hotellet blev opmærksom på, at vi meget gerne også ville have almindelig skæreost, så fik vi det hver dag siden.
Vi havde en fin hjemtur, hvor alt gik som det skulle indtil vi i Odense måtte vente lidt længere på grund af et aflyst "GoCollective" tog

Pinenhus ved Salling Sund

I februar måned var der livstilsmesse i SG-hallen i Svendborg. Blandt mange andre var Hotel og restaurant "Pinenhus" på messen med et tilbud på mere end 1000 kr. mindre end det beløb de ellers sælger to overnatninger med morgenmad, én tre- og en femretters menu samt en flaske vin per værelse til.
Da gode venner foreslog om vi ville med til sommer, takkede vi ja, hvis vi delte transportudgifterne til bilen. Så 11. til 13. juli i to dage med rimeligt vejr, men med regnvejr meget af hjemturen, havde vi en dejlig miniferie på et smukt sted ved Limfjorden.
Vi startede med at besøge en veninde og hendes mand og to børn i Durup. De havde én gang besøgt os i Svendborg for omkring 10 år siden; - nu tog vi så sammen med to andre og inviterede os til kaffe og kage inden vi kørte de sidste 8-10 km. til hotellet. Det var en rigtig hyggelig start på turen.
På Pinenhus tilbragte vi resten af eftermiddagen med lidt rosévin på deres udendørs terrasse i solen med smuk udsigt til sundet og Mors. Dagen efter var vi på Fur og så det smukke Fyr Bryggeri og fik en let frokost på Cafe "På herrens mark" med mande-"museum" og en fantastisk udsigt over en stor del af øen. Vi fortsatte til Nykøbing Mors, hvor vi mens orgelmusikken spillede så Nykøbing Mors Kirke og tilbragte lidt tid med butiks-osen i gågaden, samt en tår kaffe og lækker hjemmebagt kage på en cafe; inden vi begav os tilbage til hotellet og fik gået en tur langs stranden inden tiden var inde til en fem retters menu.
På turen hjem næste dag besøgte vi Mønsted Kalkgruber - større end jeg regnede med - ; vi var også forbi "den glemte bro" som jo ligger i rigtig flot natur. Endelig var vi forbi i Jellinge og så både kirken, højene og Jellinge Monumenterne, som det hedder nu. Det var en rigtig dejlig to dags ferie.

Lesbos 2024

Fra 18. til den 25 august havde vi ladet os lokke af et andet "blackfriday" tilbud. Til Petra, Lesbos, hvor vi ikke havde været siden 2011. Vi ville bl.a. se hvordan det gik med et lille 8 værelsers hotel midt i Petra by, som vi boede på dengang, men som ikke længere er med i Apollos "hotel-stald"; gense Molivos og andre steder vi havde syntes rigtig godt om.
Hotellet vi boede på - "Panorama" - ligger i den nordlige udkant af Petra op ad en bakkeskråning, og altså med en flot udsigt over byen og bugten. Vi var heldigere med vejret her end på Samos. Hedebølgen var ved at klinge af; der var da et par dage med temperaturer op til 33-34 grader C, men ellers var det de fleste dage omkring de 30 grader. Den daglige brise kom mestendel fra havet, så det var til at klare. Dog måtte vi have aircondition til på værelset, da det havde vægge direkte i sydlig - og vestlig retning, så varmt var der på værelset. Desværre også en del myg, så det var begrænset, hvor meget åbent vi kunne have om aftenen. Vi tilkøbte så AC, så med den på 26-27 grader om natten sov vi rimeligt, hvis vi ikke havde måttet finde på noget med tæpper og bløde ting til at lægge i sengene! Vi har aldrig oplevet så hårde senge noget sted i Grækenland, hvor man ellers sagtens finder lidt hårde senge.
Der var lidt vej indtil selve Petra, men stranden lige først for vejen fra hotellet var fantastisk dejlig: ren og stort set kun sand. Strandcafeen var helt klar på, hvad de krævede for at bruge deres solsenge og parasol, nemlig køb for minimum 4,50€ pr. person.
Vi fik set det "gamle" hotel; naturligvis lidt forandret men ikke meget. Desværre var det kun datteren som var hjemme, så vi måtte be´ hende om at hilse fra tidligere gæster. Hvor sjovt hun syntes det var, at jeg havde båret hende på armen inden hun var fyldt 1 år, ved jeg ikke. Vi kunne se på opslagstavler på stedet, at de nu især arbejdede sammen med et hollandsk rejsebureau.
Fik også snakket med indehaverne af en restaurant, hvor sønnen på 13 dengang hjalp til, og nu som 26 årig stod for en hel del mere. Det var i det hele taget en dejlig tur, skønne minder i Petra og i Molyvos blev genopfrisket; i Molyvos står figentræet ved kirken stadig og bærer dejlig frugt.

Zakynthos 2024

Allerede torsdag den 29. august tog vi afsted på vor 14 dages ferie. Egentlig skulle vi have været afsted en uge senere, men en dag lå der en indbydelse i postkassen. Vor yngste søn og svigerdatter havde kobberbryllup den 15. september; men eftersom de var blevet gift på rådhuset, ville de nu lørdag den 14. september gerne have velsigelse i kirken samt se os i forsamlingshus bagefter. Det kunne så heldigvis godt lade sig gøre at flytte de 14 dage, men ikke to uger senere i tid(så kunne vi ikke komme hjem); men flytte bagud en uge, så vi ville komme hjem torsdag den 12 september det kunne vi godt. Efterfølgende prøvede vi om, vi kunne flytte Lesbosferien til en uge tidligere: det kunne det godt, men til fuld pris og ikke "black friday" 1/2 pris
Vi nåede nu også at få vasket sommertøj; slået græs og m.m., og kom af sted til 14 dage på Zakynthos. Vi var der i 2003 i Tsilivi, og denne gang var vi i Kalamaki. Det er det mere fredelige sted på sydkysten og med mange skildpadde-udrugnings steder. Lad mig sige det straks: selv om vi var tidligt oppe og på stranden flere morgener i det første sollys, så vi desværre ikke andet end spor i sandet efter de små udklækkede skildpadder. Der er størrre chancer om natten, men der er også bælgravende mørkt samt ikke velset at være på selve stranden om natten.
"Crystal Beach Hotel" ligger næsten for sig selv lige ned til stranden; har kun tre etager, men i lidt forskudte planer. Hotellet har egen pool med sædvanlige solsenge og parasoller, men foran poolen og inden selve stranden har de en "hylde" ca. 2 1/2- til 3 meter over stranden med måske 20 solsenge-sæt med parasoller. Reposen lå vi på alle de dage, vi badede; der var lige en kort trappe op og en lidt længere ned og så er man på stranden. Rimelig fin sandstrand kun med et meget smalt stykke med løse små sten, så heller ikke her fik vi brug for badeskoene. Solsengene på selve stranden er også hotellets, men de er offentlige, altså for alle, og tilsyneladende er man på øen blevet enige at tage 20 € per sæt og det stod der også på skiltet ved stranden. Guiden vi mødte første dag sagde i hvert fald at det var tilfældet med 20 € mange steder. "Hylden" var for hotellets gæster og kostede ingenting. Vandet var så roligt, at vi let kunne svømme og så varmt her sidst på sommeren, at vi oftest var i vandet i noget der lignede 30-45 minutter ad gangen.
Hotellet har en udmærket restaurant med italiensk/internationalt køkken - vi fik en utrolig veltillavet laks med tilbehør - og skråt over for lå "Zepos garden. Gastrotaverna" og de har som motto "Because life is too short for average food". De har virkelig god mad; græske klassikere som stifado, kleftiko og også kanin egentlig kun lidt twistede, men veltillavede. Derudover ligger der på de små 4-500 meter op til hovedstrøget gennem den lille by flere andre restauranter af forskellig kvalitet og pris.
To dage var vi med bussen inde i Zakynthos By omkring kl. 10.00 og hjemme først på eftermiddagen igen. En forholdsvis pæn by men ikke specielt gammel. Øen var vist også én af de øer som blev hårdt ramt af jordskælv i 1953.
Tredje sidste dag - eller rettere om natten blev vi ramt af tordenvejr, regn og stærk blæst, som først var helt væk igen på den sidste hele dag vi var på øen.

Fuengirola 2024

De sidste 14 dage af november tog vi af sted til Sydspanien, til Andalusien; denne gang sydvest på i forhold til Malaga. Vi skulle have været sammen med et par venner, men desværre var den ene blevet sygemeldt, så de ikke kunne tage med; rent økonomisk var de heldigvis forsikret. Bellarejser har prøvet at lancere et andet produkt end deres uge med fire udflugter og to fridage, nu med 14 dages ophold og kun én udflugt med i prisen. Til gengæld udbød de fem udflugter man kunne melde sig til mod betaling, samt en del arrangementer på hotellet uden vederlag til de fleste ting. Vi havde meldt os til én udflugt til Ronda og havde fået at vide i hvilken uge, vi skulle med på turen, så i den anden uge havde vi over nettet booket en tur til Gibraltar med opsamling ved hotellet, vi boede på.
Vi var heldige med vejret, da de regnskyld - som var værst i Valencia-området - havde fundet sted, da vi kom derned. Stranden var man stadig i gang med at ryde for skidt og grene, da vi ankom, men veje og gader kunne vi ikke se noget på. Bellaguiderne fortalte, at torsdagen før vi kom, havde de alle fået alarm-meddelelse på mobilerne: besked på ikke at gå udendørs. Der var nærmest små floder på vejene og kloakdæksler lige udenfor hotellet var også røget i vejret, så hele den dag havde de måttet finde på ekstra mange indendørs aktiviteter.
Hotellet var af rimelig standard; maden var god uden at være fremragende og personalet var meget flinke og imødekommende. På grund af opbygningen af toiletterne inde i bygningen med et stort udluftningsgitter og alle faldstammer indeni dette rum, var det et meget lydt toiletrum. De første dage hørte vi naboens voldsomme hosten og harken, konens små-nynnen når hun var i bad, samt højlydt skyl fra selve toiletterne oppe fra - vi boede på 3. og der var 7 etager; i det hele taget var der lydt.
Hotel Fuengirola Park ligger fint i forhold til strand og offentlig bus transport til byens marked, gamle bydel og indkøbscenter samt den gamle mauriske borgruin med flot udsigt i byens sydlige del. Vi var der sammen med i hvert fald fire hold danskere, samt to svenske hold gæster alle på ca. 30 personer fra Bellarejser. Dertil kom de der ellers boede på hotellet.
Vi fik tiden til at gå fint med petanque, dart, bordtennis og indendørs swimmingpool - der var en udendørs pool som var åbent fra kl.10.00 til ca.15.00, da der skulle være livredder på her. Rita og jeg var i udendørs først en tre gange inden vi gik indendørs i det varme vand. Stranden var først rigtigt klar (renset) de sidste par dage vi var der, så vi prøvede aldrig hvor varmt - eller koldt havet var. Selv morgensang(kl.10.15) var faktisk en god oplevelse, især når det var Ulla og Merete som stod for det. Så gik vi endelig også med til bingo; jo for man kunne da vinde gavekort på 500 kr. til Bellarejser. Det var egentlig også lidt sjovt ind imellem, især når de to førnævnte var der også med en af de svenske guider - der er kulturforskelle på svenskere og danskere, hvis man ikke skulle være klar over det!
Udflugterne både til Ronda og vores egen bookede til Gibraltar var gode oplevelser; dog var Gibraltar turen lidt lang i transporttid cirka halvdelen af de ti timer vi ialt var afsted. Aberne på Gibraltar skal man godt nok passe på med, især hvis man spiser noget; men de engelske bustur-guider fraråder meget bestemt, at man prøver at røre dem - det skal være dem som tager initiativ til det - de er nemlig kendt for at bide eller slå ud efter en! - ellers var de faktisk fredelige nok.
Vi er nu ikke sikre på, at vi vil tage på sådan en tur igen, - så skal det være en andet sted sandsynligvis.

Juletur til Rendsborg 2024

Da vi kom hjem, tænkte vi, at turen til Sydspanien var sidste ferietur i 2024. Godt nok havde vore venner i Kolding talt om en juletur i det tyske, men da der ikke rigtigt var noget i nærheden af Rostock, som også er kendt for et stort julemarked, troede vi ikke det blev til noget. Men i Rendsburg - hvor de næsten lige havde været - kunne det være, at der var noget af et julemarked, da de havde et par store pladser; ja endda tre pladser.
Så den 13.- til den 15. december tog vi sammen til et rigtigt godt hotel for at julehygge. Hotellet ligger lige ud til Nordostseekanal(Kieler-kanalen) så alene at se store og mindre store skibe sejle forbi vinduerne i restauranten kun et stenkast væk var da sjovt. Lige ved hotellet ligger også en gangtunnel under kanalen med elevator og rulletrapper og den bruges både af gående og af cyklister. Også svævefærgen under den kendte jernbanebro - den der er lavet med en 360 grader cirkel for at kunne komme op i tilstrækkelig højde over kanalen - over kanalen fik vi prøvet - stille og rolig tur.
Men et stort julemarked har de ikke i byen. På vistnok den mindste plads er der lavet kunstig skøjtebane med fortrinsvis mad- og drikkevarerboder rundt om. Så er det godt, at der er lidt ældre by, et madmarked om lørdagen på den næststørste plads, en gammel kirke(Skt. Marie Kirken), en flot teaterbygning og en park med skulpturer. Vi havde det fint med kun to overnatninger og dermed kun én hel dag i byen - som var pænt julepyntet. Vi synes, at vi så en masse og vigtigst: vi hyggede os.