Rhodos 2009

Hvorfor det i 2009 blev til Rhodos igen, var lidt tilfældigt. Vor første ferie i 2006
havde været god: Symi, Rhodos´ gamle by, sommerfugledalen, Lindos o.m.a.
samt en god strand, har efterladt et godt indtryk; at selve stedet udenfor Rhodos By langs vestkysten måske kunne have været bedre, er jo en detalje. Men det sammen med et godt tilbud for 14 dages ferie, godt hjemkomst tidspunkt, samt at det var i den anden ende af øen, nemlig Pefkos lige syd for Lindos gjorde dette sted til rejsemålet.
Vi havde også en rigtig god ferie: Afslapning på en rigtig god sandstrand med kun få sten begge steder: bredden og i vandet, med rent og varmt vand; gode spisesteder samt noget at se på. Om det så er det sidste med "noget at se på" eller om det er fordi Pefkos i den grad er "engelsk", dvs. at de engelske turister dominerer feriebyen så den næsten virker engelsk? Vi er ikke selv helt klar over det; måske er det bare fordi, at Pefkos ikke kan leve op til Samos og Lesbos hvor vi var forrige - og sidste år!
Lad mig slå fast, at Pefkos er et godt sted og at vi havde en god ferie. Det er kun fornemmelser og bagateller, det drejer sig om. Pefkos virker ikke som en rigtig levende by; det er kun et feriested, ikke et bo-sted. At englænderne dominerer stedet gør ikke noget, da det ikke er et larmende feststed: gjort til et stort diskotek nej. Der er diskoteker, men ikke mange og vi hørte ikke nævneværdigt til dem. Men på alle spisesteder og barer næsten uden undtagelse fortæller gadesælgerne, hvilken engelsk fodboldkamp der denne dag vises på stedet; til en del retter er det den klassiske pommes frites der er tilbehøret i stedet for stegte eller gennembagte kartofler. "Noget at se på" dækker over at der er lidt langt til stederne ud over Lindos, når man som os er anvist til rutebiler og taxi.
 
Vi boede på Hotel "Chrysanthi" nærmest midt i Pefkos, og meget tæt på busstoppestedet, så med hensyn til at stå på busserne kunne det ikke være meget bedre; som nævnt kun afstandene. Spies rangerer hotellet som kategori 3, og det holder måske som helhed for hotellet, men værelset vi boede i var mere et kategori 2. Det er fint nok med os - det gør ikke noget negativt ved vor ferie, at køleskabet står i et træ-skab der er ved at rådne op forneden og at frostboksen ikke har noget låg for så der er min. 5 cm is på det (men miljøvenligt er det nu ikke) og det ellers pæne, lille badeværelse lækker lidt ved vandrøret ved håndvasken, men aldrig har vi haft så lidt hylde og skuffeplads til tøj m.m. Men så var kufferterne også i brug til opbevaring. Bortset fra at vi først fik Ritas kuffert ca. 1 døgn efter ankomsten. Vi var nogle stykker tilbage ved bagagebåndet i lufthavnen, men der dukkede ikke flere bagagestykker op, før der pludselig kom masser, men det var da en Gøteborg-maskines kufferter der dukkede op. Altså troede vi, at vi som vore naboer sidste år på Lesbos, var ude for, at der stod en bagagevogn tilbage i Kastrup. Skal ikke kunne sige præcis, hvor mange vi var ved Thomas Cook Scandinavian for at få optaget rapporter om manglende kufferter, men 1 før os og 4 efter var der da. Vi kom da også sidst ud i bussen til den ca. 1½ times bustur til Pefkos. Dagen efter da vi fik Ritas kuffert og ingen penge - havde brugt de euro vi kunne ifølge reglerne på det tidspunkt til tandbørste, sanddaler, shorts og 1 t-shirt - for al bagagen viste sig at være i Rhodos Lufthavn: I dette tilfælde stod nogle kufferter på bagagevognen og var glemt at blive smidt på båndet en ½ times tid! Så dækker bagagereglerne ikke fik vi at vide; da bagagen aldrig var væk. Men forsinkelsen betød, at vi og andre manglede personlige artikler i tæt ved et døgn.
 
Med alt tøj i besiddelse igen kunne vi tilbringe resten af mandagen på stranden. Brugte tirsdag til at tage helt ind til Rhodos By (1 time og 40-45 min.) dels for at se os om i byen igen, dels for der at finde en ordentlig kande til kaffe, så vi ikke skulle lave den direkte ind i krusene (kan ikke vænne os til NesCafe). I Pefkos er supermarkederne kun af den privat-ejede mindre type, hvor en tekande i keramik var det nærmeste vi kunne komme noget til at bruge til kaffe, men til ca. 9 euro og en ½ liter indhold kun - nej tak.
Vi kom ind og se det arkæologiske museum bl.a.; det kan absolut anbefales og der er ikke mere end, at man kan nå det hele igennem uden at blive ør i hovedet. Fik også et par kugler af den rigtig gode italienske is som sælges lige i nærheden af "indgangen" fra nord til den gamle bydel og som vi huskede fra 2006 (da vi så vognen); samt set mere af samme bydel: vi kom længere ned i den sydlige ende. Det var godt, at vi havde over en time til bussens afgangstidspunkt, da vi skulle finde en kaffekande; for vi havde glemt, at den nordre nyere ende af Rhodos By i stor udstrækning er mærkevarebutikker, restauranter, cafeer og andre eksklusive forretninger (f.eks. frisører) og at de større supermarkeder ligger lidt udenfor byens centrum. Vi fik fandt dog frem til et fler-etagers varehus. Hér var isenkramafdelingen på 3. sal bare lukket indtil kl. 17.00 og så længe havde vi ikke tænkt os at blive. I kælderen fandt vi en 1 liters vinkaraffel, som kom til at fungere fint; vi skulle blot have en fugtig karklud til at tage om halsen af karaflen for at kunne hælde den varme kaffe.
Vi var inde i Rhodos By igen i ugen efter. Da tog vi op for at se det antikke stadion og Apollon templet - der står godt nok ikke meget af templet tilbage - men det ligger flot over byen og med en dejlig blæst, der hvor den engelske admiral Smith holdt øje med Napoleons ægyptiske flåde fra og senere byggede et hus og bosatte sig. Vi have en dejlig skovturs-frokost, da vi kom derop - der er kun ca. 2 -2½ km. helt nede fra "markedshallen" - under et træ i "alleen" det sidste stykke vej til ruinerne. Det gamle teater, der ligger lige ved siden af stadionet, er sat flot i stand for ikke så mange år siden, og fremtræder rigtig flot. Stadionet er rimeligt velbevaret; jeg mener det er fra 2. århundrede før Kristus. Samlet er det et dejligt sted; der kommer og går turister hele tiden men der er ikke overfyldt og området er frit tilgængeligt. Hvis man går derop, som vi gjorde, kommer man igennem helt alm. beboelseskvarterer i Rhodos By - det er måske ikke noget særligt, men det er anderledes end "down town" og ind imellem beboelse er der pludselig indhegnede firkanter med ruiner samt et skilt med hvad det har været/er.
 
Én fredag tog vi bussen til Arhangelos, en større by ca 20 km ind mod Rhodos By (50 km. ialt ca.). Fra byens centrum er der en tur på ca. 6½ km. hver vej ud i nordvestlig retning til de Syv Kilder - Seven Piges. Når man har krydset hovedvejen mellem Rhodos og Lindos, er der stadig små 500 meter asfalteret vej derefter er resten grusvej. I starten er det olivenmarker med meget sky geder ind imellem, men efterhånden bliver det lidt mere blandet: færre marker og mere vild natur, lidt op og ned går det, men ikke noget der er svært at forcere. De Syv Kilder er som det hedder: syv små kilder der springer ud indenfor få kvadratmetre. Syv små pæle med et skilt med nummer på markerer kilderne, som straks flyder sammen og ca. 50 meter længere henne ledes størsteparten af vandet gennem en støbt tunnel på omkring 150 meter; en person-høj men meget smal tunnel; hvis man vil gå igennem den bælgmørke tunnel kan man næsten kun passere hinanden ca. midtvejs, hvor der er en lille cirkulær udvidelse, som hænger sammen med en udluftningskanal op. Vi var ikke igennem, både fordi guiden vi havde til stedet frarådede det, og fordi der var adskillige kraftige personer der gik igennem; eller rettere forsøgte: en korpulent tysker så vi opgive efter 2 eller 3 forsøg, da der hele tiden kom nogen den anden vej.
En lille del af vandløbet flyder forbi tunnelen og ind i skoven der er rundt om kildernes udspring og ligesom i Sommerfugledalen er der dejligt køligt nede mellem træerne. Et lille stykke henne langs denne del af vandløbet holdt Rita og jeg en frokost; vandet var stadig koldt endnu pga. af fryser-tricket. Dagen før lægger man en halv fyldt flaske vand i fryseren, og lige inden man tager af sted fylder man resten op med vand fra en køleskabskold vandflaske; husk at vikle lidt køkkenrulle om til at suge noget af kondensvandet. Maden havde vi købt i Arhangelos, og vi efterlod ikke affald på stedet, men opdagede at de små fisk i vandløbet var helt vilde med ost. Der kom ikke mange forbi hvor vi sad, men vi var også stille for ikke at forstyre en ung mand 5-10 meter længere henne som sad på en sten ved/i en lille dam og tog billeder og atter billeder af noget i og ved vandet; små fisk måske. Resten af brødet gik til at fodre andefuglene henne ved den lille sø ved tunnelen. Da vi nåede tilbage til Arhangelos igen var der over en time til bussen kom, og den tid tilbragte vi på en taverne lige ved siden af busstoppestedet med en frappé og 1½ liter vand. Skønt var det bare at slappe af efter den tur; desuden opdagede vi, at der står et banantræ med små bananer på lige mellem tavernen og stoppestedet lige midt på fortovet.
Vi tog også en tur ned langs østkysten mod syd til Gennadi ca. 18 km fra Pefkos. Der er flere steder der nedad som er på vej til at blive turiststeder, også Gennadi selv forsøger vist. Der er i hvert fald lavet en bred vej ned til stranden hvor der er et stort parkeringsareal rundt om 3 (?) taverner/restauranter og så ligger der vist også et øl eller sodavandsdepot. Stranden er bred og meget lang; strandbredden er noget stenet, men ser ellers godt ud; mindst 3 strandsengs udlejere er der, men den dag var der var der ikke meget gang i den, det virker sådan lidt udørk-agtig. Men på den anden side er der sikkert nogen der mener at Pefkos´ centrale strand er for overfyldt! Vi havde en god lille udflugt, og fik set friske blæksprutter hængt op ved tavernen, som i øvrigt havde en del græske kunder også. Men at der har været økonomisk stilstand, kan man i Gennadi måske se på, at på højre side af den lange vej ned til stranden er et byggeri af, hvad bestemt ligner et hotel, gået helt i stå.
 
Med busserne fra Rhodos By til Lindos/Gennadi, oplevede vi, at andre passagerer, og den dag vi stod på i Arhangelos erfarede vi dét selv at, hvis nu bussen man var kommet med ikke var den der kørte længere end til Lindos (eller var én der måske kørte uden om Lindos/Pefkos til Gennadi eller hvordan det ellers hang sammen) så kunne chaufføren godt sælge dig billetten til Pefkos; og over walkie talkie kontakte den rigtige bus og et sted på landevejen enten ventede den rigtige bus på os eller vi ventede lidt på dén og vi blev så sendt over i den anden bus. Det var højst et par minutter, men sidste gang fra Rhodos By ventede én tydelig lidt irriteret chauffør 7-8 min. helt oppe ved Afantou ca. på 5 passagerer fra en anden bus. Service og selvfølgelig også hvad man kan blive udsat for mht. køreplanens overholdelse. Det betyder faktisk også noget for prisen: En billet fra Pefkos til Rhodos By koster 5 euro pr. person; fra Pefkos til Lindos koster det 1½ euro; mens én billet fra Lindos til Rhodos koster 4½ euro; hvis man altså ikke kan købe den samlet i bussen kommer man af med 6 euro i stedet for 5 pr. person. Det er godt nok kun 7.50 kr.
En gå-tur ud på halvøen mellem Lindos og Pefkos nærmest Pefkos, viste at der stadig bygges. Her var man i gang med flere byggerier og det vi kom først til - en slags rækkehuse med swimmingpool i tilknytning til hvert hus - var udbudt til alm. salg i flg. stort skilt. Der var heroppe en dejlig brise ind fra havet og en dejlig udsigt over Lardosbugten og det sydlige Rhodos. Da vi stod på en lav mur indtil området og nød udsigten (og tog et billede vil jeg tro), standsede en lokal kvinde i bil ud for os, rullede vinduet ned og sagde: You are like two antigue statues standing there.
En enkelt gang var vi også i Lindos, og så ellers: badedage. Hver dag ved stranden med musik, bøger og kryds og tværs´er omfattede mindst 3, max. 5 gange i vandet, og det i ét tilfælde i næsten 1 time - det var så herligt. Én formiddag i meget stille vejr oplevede vi fisk, der hoppede hen over vandoverfladen næsten som flyvefisk bare kun en ganske kort distance. Ja vi hørte det før vi opdagede hvad det var, men om det er noget lignende flyvefisks forsøg på at undgå en rovfisk; aner det ikke.
 
Til sidst om maden på byens restauranter, i hvert fald dem vi spiste på. Enigma, som ellers ser så fin og dyr ud, men "kun" er fin men med en meget afslappet stemning, og Anixis var de steder vi vendte tilbage til. Vi var dog ikke skuffede ved de andre 7-8 steder, vi spiste; dog var vi noget forbløffede og ikke positive overfor en græsk salat et sted, som jeg faktisk har glemt hvad hedder. Hér havde man puttet en marineret ansjos/"sildebid" i, og at det ikke var en fejl, fandt vi ud af, da vi talte med vore naboer på hotellet i den første uge: de havde spist der aftenen i forvejen, og havde altså oplevet det samme (og de var heller ikke begjestrede over dette innovative tiltag) - føj. Det er et sted tæt på Hotel Chrysanthi, og græsk salat 40 cent dyrere end alle andre steder vi lagde mærke til prisen.
P.S. Det lader til at Spies pr. kulance vil dække tab for manglende kuffert for 1 døgn, selv om der altså ikke var tale om bagageregel forhold. Sådan Spies.  

Prag 2010

Anders har gået og stukket lidt lidt til os, fordi vi altid tager til en græsk ø. Vi kunne tage så mange andre steder; og i vor ungdom har vi også været andre steder i Europa; vi kunne tage til Prag, det er en flot by - Anders var der i 10. klasse i år 2000.
Så én aften sidst i februar, hvor vi sad ved computerne, spurgte jeg Rita, om vi skulle se om en rejse til Prag i uge 13 - hvor vi havde 3 dages ferie lige op til påske - ville være mulig og hvad det ville koste. Startede med DSB; fandt ud af, at med tog tager det ca. 12 timer fra Kbh. og ville koste ca 800-1000 kr.- mere end med fly med DSB. Dagen efter lånte jeg "Turen går til Prag" for lige at orientere os om hvad vi ville kunne vente os af Prag, og forfatteren anbefalede FDMs rejsebureau. Dagen efter tror jeg det var, bestilte vi en tur gennem FDM med Cimber Sterling og et 3 stjernet hotel i Prag 1, dvs. i centrum af byen. Hotellet "City Inn" er udemærket til prisen: 1470 kr for 5 overnatninger med morgenmad; kunne godt have været gjort bedre rent; tæppet på sengen var lidt ulækker, men værelset var pænt stort, varmt og der manglede ikke varmt vand på badeværelset. Morgenmaden god uden at være super; men hvis man er til groft brød: det er der bare ikke; og personalet er venligt.
Efter godt en times flyvning, så er man i Prag. Fra Danmark ankommer man i den nye Terminal 2 (schengen-lande) og i ankomsthallen er der en tydeligt angivet information og købs-"kiosk" til offentlig transport og taxi. God vejledning samt vurdering af om ens bagage fylder så meget at der skal købes en billig-billet til den, så er man på vej til buslinie 119 som på ca 25 min. bringer én frem til den ene Metro-linies endestation, hvor man bare kører videre på de stemplede busbilletter til 26 kuronaer (ca.8 kr;pr.1.jul.2011:ca.10kr). Ved 4. og 5. metro-station kan man skifte til de to andre metro-linier alt efter hvor man skal hen, så på under 1 time som oftest (og man kan køre 75 min. på billetten) er man fremme i nærheden af sit hotel. Billetsystemet er nemt at finde ud af: billetter kan købes ved de fleste avis/tidsskrift og tobaks kiosker, der er tæt ved metro-nedgangene; man skal bare huske at stemple billetterne i de små gule-bokse i sporvogne eller metroen. Hvis man vil bruge sporvognene og metroen meget, er det fordelagtigt at købe ubegrænsede 1, 3 eller 5 dagsbilletter.
Prag er en by der byder på meget at se, og det er ikke bare officielle bygninger og museer, kirker og monumenter. Der er masser af flotte huse i næsten hver gade i de centrale bydele, der er parker og små pladser med bænke, restauranter og cafeer med fortovsservering, selv i en lidt kold påske sidst i marts/først i april. Der er mange folk undervejs på gaderne, der er skulpturer, interessante forretninger, almindelige forretninger i både den dyre - og den billigere ende af prisskalaen. Selvom der i de fleste parker er poser med indbygget papstykke til at hundeejere rimeligt nemt kan fjerne deres hunds efterladenskaber, så skal man passe noget på, når man går meget, at man ikke kommer hjem med noget ildelugtende på skoene. Men i Vysehrad-parken nød vi at se en kvinde tumle med sine to hunde - en eller anden hyrdehunderace - i det dejlige solskinsvejr med en 8-10 frisbees som den ene hund jagtede rundt efter, fik fat i, smed og om efter den næste frisbee hun kastede; nogle gange springende op af hendes ben eller hele kroppen og efter det gule legetøj nærmest inden hun fik den sendt af sted. Imens stod den anden hund bundet og peb, fordi den ikke kunne være med; og så lykken for den, da hun byttede dem om.
Vi fik sikkert gået godt 20 km hver hele dag, vi var der (4) - efter tirsdagen var benene godt nok ømme, men vi var kommet "i form", og vi havde bestemt ingen problemer med at falde i søvn om aftenen. Jeg behøver vel ikke skrive, at man kan købe noget rigtigt godt øl i Prag, lyst eller mørkt. Priserne er helt sikkert ikke så billige som for bare 5-10 år siden (ud fra hvad vi har hørt fra mange - dette var vort første besøg i Prag). Tjekkiet er kommet med i EU, og der er ikke mange af de store butiks- eller spisekæder der mangler i bybilledet; - og der mange butikker og butikscentre. Men i forhold til Danmark er det ikke dyrt at gå ud og spise: 1 hovedret med øl og vand/sodavand (som ikke er billigere end øl) til 2 kan man få for mellem 130 til 170 kroner i den billige ende; vi fik også en kinesisk 5 retters menu med øl for ca. 250 kroner - alle priser her er med ca 10% drikkepenge.
Vi kom fint hjem langfredag efter 5 dejlige dage i en dejlig by, som vi gerne vil vende tilbage til engang. Det skal så nok være lidt senere, måske i april eller maj, eller i september/okt.
 

Samos 2010

Egentlig var vi i februar måned på jagt efter et lejlighedshotel på Skiathos.Men så sad Rita pludselig med et tilbud fra Startour på all-in til 15000 kr.- for 2 i 14 dage! Nu er vi egentlig heller ikke til all-in; vi synes det "binder" én til hotellet (også selv om man har intentioner om andet) og det kræver, at stedet har et godt udvalg af forskellige/varierede retter. Men det lød så billigt i forhold til, hvad vi ellers er "faldet over" når vi har søgt på rejser, at vi så nærmere på det. Vi fandt frem til nogle udsagn om stedet, hvilket ikke lød til at stedet helt kunne leve op til det med varieret mad, men godt på drikkevarer-området. Opdagede så også at det var Samos og ikke Skiathos
Nu var vi så kommet i gang med at kigge på Votsalakia, Samos hvor dette all-in hotel lå. Vi er stadig begejstrede for Samos, som vi var på i 2007, og vi havde dengang ikke været på den sydvestlige del af øen, og nu sad vi og så på et kategori 3 lejlighedshotel med store enkeltværelser (29 m3) og til knap 9100 kr.- for to i 14 dage. Hér er strandene store og der er ikke så mange mennesker, så vi endte med at booke hotel Alexandra. Det var ikke falsk varebetegnelse: værelset vi fik (123) kan absolut leve op til kat.3 standard; alt var ok; vi fik endda et viskestykke, som også blev skiftet, når vi fik skiftet håndklæder - det - altså viskestykker har vi aldrig oplevet før. Til plusserne hører også at der var gratis internetadgang på en pc i receptionen (samt trådløst hvis man havde slæbt en bærbar med) samt at air-condition kostede 5 euro pr. dag; vi skal ned i småtingene, hvis vi skal finde noget negativt - ikke en gang surt personale var der nogen af.
Da vi søndag morgen skulle af sted kl.6.00 med SAS, var vi der lidt i kl. 4.00. Vi stod og prøvede at checke os selv ind, men muligvis virker maskinerne først efter kl. 4.00. Et ægtepar fra Sjælland kom igennem proceduren lige efter det klokkeslet og vi gjorde så næsten også: vi fik kun boardingkortene, men ikke bagagestrimlerne. Men Ole og Kirsten - det andet ægtepar - fik os hentet hen til selv-bagage-drop-in, for de havde set nogle andre som også manglede strimlerne ved ekspeditionen og det var helt ok at gå derhen. Så vi kom hurtigt op i afgangshallen og tog en let gang morgenkaffe sammen; de skulle også til Votsalakia - for 5. eller 6. gang - og dem havde vi det helt fint sammen med 5-7 aftener i de næste 14 dage. Rigtigt hyggeligt selskab!
Vi havde lejet cykler på Samos. Cykler vi fik bragt til hotellet og afhentet igen, for jeg havde fået at vide, at den rigtigt gode strand ligger 3-4 km. vest på fra selve Votsalakia-området. På Psili Ammos er der nu mange sten på strandbredden sine steder, også flere end i Votsalakia, men fra 1½ meter ude i vandet og ja 100 meter ud er det herlig flot sandbund uden sten og tang og det hele de 6-700 meter lang stranden er. Med cyklerne kom vi let frem og tilbage til stranden, og så brugte vi dem også til tre andre udflugter i området. Vi havde fundet frem til dem hjemmefra på nettet fordi Rita ikke kan li´ at køre i bjergrigt landskab på cykel uden fodbremser. Det havde vi så fundet frem til, cykler med fodbremser, men lidt dyre var de da. De fleste lejecykler i Grækenland er af montainbike-typen med mange gear og to håndbremser.
Stranden i Votsalakia er nu heller ikke dårlig. Jeg havde efter et par gange sen eftermiddagsbadning efter udflugter i området, fundet ud af at blot 50-75 meter øst for hotel Alexandra var både strandbred og i vandet næsten sten-fri og lækkert sand. Da cyklerne var blevet hentet sidst på uge 2, badede vi derfra hele lørdagen; og så kostede strandsenge og parasol endda kun 5 euro og ikke 6 som i Psili Ammos.
Vi var på en guidet-tur til Tyrkiet og til den store ruinby Efesos, en heldagsudflugt med sejltur fra Pythagorion til den tyrkiske by Kusadasi og bus herfra til Efesos og tilbage igen. I Kusadasi var der et par timer til egen disposition inden sejlturen hjem igen. Efesos er bestemt et besøg værd!
Fredag inden vi skulle hjem var vi en tur på Patmos. Øen hvor Johannes efter sigende i en grotte fik sin åbenbaring. Efter godt 2½ times sejlads ankommer man til en helt anden type ø end Samos: slet ikke grøn og frodig, men mere som Kykladerne, lidt goldt udseende. Vi havde købt turen på "egen hånd", da vi synes at 26 euro pr. næse mere kun for bus til grottekirken samt det store Johannes Kloster i Chora oppe på en bakketop, ca. 4 km. ad vej samt guide, som man i små lokaler med masser af mennesker kan have svært ved at høre, og så tilbage igen, var for meget. Det var der også et svensk par som heller ikke havde villet, og sammen med dem hyrede vi en taxi. Vi blev kørt op til kirken i grotten (ca. 2 km.) blev enige med chafføren om at køre videre efter en halv time. Taxien kørte og vi brugte en lille ½ time på at se grotte og omgivelser, f.eks. at se at der er en sti med trapper fra stedet og videre op til Chora. Da vi kom ud til vejen, ventede taxien, kørte os de ca. 2,2 km videre op til klosteret og Chora, satte os af og vi aftalte at skulle ned igen efter 1 time. Da vi kom ud af Chora igen, gik der kun et par minutter, så var taxien der, og kørte os ned til havnebyen Skala igen. Vi havde den oplevelse at være ca.10-15 min. foran dem fra båden som var med guiden. Der var virkelig mange folk i de små kirke-rum, og mange talende guider af og til. Prisen for turen med taxien var som aftalt på forhånd: 30 euro, eller 7,5 pr. næse. I Skala spiste svenskerne og vi sammen, hvorefter vi gjorde byen usikker hver for sig til båden skulle sejle igen.
Vi havde fået at vide, at sejlturen hjem til Samos kunne blive hård, så vi satte os i bunden af skibet. Kort efter afgang gyngede vi så meget at vi måtte lukke alle vinduer: der kom næsten en hel spand vand ind, hver gang vi huggede i bølgerne. Så kom svenskerne ned (de var blevet lidt våde) og i den bås vi sad i, fik vi plads til dem. Nu sad vi så et norsk, et svensk og et dansk par i den ene bås, og da vi kom til Samos hørte vi til det mindretal af de der var under dæk, som ikke havde kastet op! Blandt de der havde siddet helt oppe på soldækket, fik vi at vide senere, havde slet ingen kastet op, men koldt og lidt vådt havde det været. Jeg må så indrømme, at jeg havde et kvarters tid, hvor jeg havde temmelig meget koldsved, men fik så trukket vejret rigtigt dybt og kom over det.
Cykelturene vi foretog gik til Ormos, Marathokampos og vestpå til Limnionas og lidt længere, og jeg brugte cykel til at komme et stykke op ad det store Kerkisbjerg på ( men nåede ikke frem til nonneklosteret ).
Sidste aften hyggede vi rigtigt længe med Kirsten og Ole på restaurant Romeo, og så gik det hjemad den 5. sept. Vi lettede ca. 15 minutter før tid og landede i Kastrup godt en ½ time før planlagt.

Minitur til København

Det startede med at Rita og jeg gerne ville besøge Kirsten og Ole, som vi mødte på Samos og så kombinere det med en tur i Tivoli til juleudstilling. Men desværre skulle Kirsten spille teater - Nøddebo Præstegård - i 1. weekend i advent, så den del blev der ikke rigtig noget af.
Da vi nu havde talt om og set frem til vor 1. tur til juleudstilling i Tivoli, så blev vi enige om også at tage afsted. 27.-28. november 2010 var der faldet sne i København (og andre steder i Danmark) mens vi i Svendborg næsten ikke havde fået noget sne, så det ville blive en rigtig JULEudstilling. Vi fik en aftale i stand med Lisbeth; en af Ritas (og min) gode veninder fra fodboldtiden i Sundby. Inden vi næsten vidste af det, havde vi også fået aftalt at møde én af Ritas venner fra "KOV" og FaceBook, der som Lisbeth også bor på Amager, men som vi nok vil få svært ved at besøge, da de har hund - Rita har en hunde-fobi.
Hvad vi ikke rigtigt kunne vide var, at vi ankom til København og kom med bus til Amagerbrogade i en forrygende sne-storms-byge. Men det gik: vi mødtes med Lissi og hendes mand på Amagerbrogade, stod i en port til opgangen til Lisbeths lejlighed; - stak vi hovedet udenfor var det næsten som i en tegnefilm, hvor man får en hel ansigtsmaske af sne på på én gang! Vi fik snakket en ½ time, tre kvarter og trods vejret hyggeligt nok, inden vi tog afsked med dem, og gik op til Lisbeth. Hun havde flere af de "gamle" fodboldveninder til julehygge med gløgg og æbleskiver, og vi var så ca. 10 mennesker i hendes lille julepyntede 1 værelseslejlighed. Rigtigt hyggeligt var det, og at man så på Amager holder fast i en stor juleparade kl. 16.00 hele vejen ind af Amagerbrogade første lørdag i advent, og vi kunne stå og se det hele fra hendes vindue, gjorde det jo ikke mindre jule-hygget. Da vi tog afsted til hotellet inden vi tog i Tivoli var snebygen heldigvis stoppet, og turen havde allerede været en dejlig genopfriskning af gammelt venskab.
Det er smukt i Tivoli, men sne-klædt og i vintermørket med alle de smukke lys, store røde hjerter der netop i mørket ser ud til at svæve helt frit i luften og slet ikke hænge i et træ, så får det lige en tand mere på hygge-skalaen. Det er lidt svært at finde en restaurant hvor der er plads sådan en lørdag aften, men selvfølgelig lykkedes det, og vi var godt og vel trætte, da vi kom hjem på hotellet.
Efter et godt morgenfoder på hotellet, var det første stop juleboderne i Nyhavn, og man kunne ikke have ønsket sig det bedre med vejret: helt vindstille, let frost og klar blå himmel. Vi var der lige, da de var ved at åbne boderne; og bagefter slentrede vi ned ad strøget til rådhuspladsen. Så gik det hen ad H.C.Andersens Boulevard til Ny Carlsberg Glyptotek. Da vi boede i København for mange år siden var vi af og til på netop Glyptoteket, en rigtig smuk bygning og dejligt sted at være. Det har ikke ændret sig; dvs. måske er det blevet restaureret; det er i hvert fald smukt. At de så også lader moderne kunstnere udstille/lave events blandt og i samlingerne bliver det ikke mindre interessant af. Sidst på eftermiddagen gik det hjemad til Svendborg; hvor vi så også fik masser af sne.

Kort ferie i Berlin

Efter sidste års forårstur til Prag, havde Rita og jeg lyst til en forårstur 2011. Så i januar måned søgte vi på en storby, hvor det kunne passe med afgangs- og ankomsttider, hotel m.m. London og Rom passede ikke helt med ferien fra påskedag til torsdagen efter påske, men til Berlin passede det med fornuftige tider.
Som det var med Prag, viser det sig, at tog til Berlin med fire overnatninger på et tre stjernes hotel koster mere end fly og fire overnatninger: 4720kr- mod 3604kr-; og så kunne flybiletterne være blevet billigere med en tidligere søndags afgangstid og senere hjemkomsttid (ca.250-300kr.-). Selvfølgelig kunne togbilletten til "Berlintoget" sikkert blive billigere end returbilletten til Kastrup (ca.1100kr.-) men ikke nok til at udligne differencen. Ved så ikke hvor lang tid togturen varer; men selve flyveturen er sat til 55 min. og tager reelt kun 45 min.
Vi kan kun anbefale Ivbergs Hotel på Neue Kantstrasse 2 i Charlottenburg. Der er et busstoppested lige udenfor hotellet, og skråt overfor ind til byen (Zoo); der kører to buslinjer og Brandeburger Tor ligger kun ca. 5 km væk. Hotellet er bygget i 2008-2009 ca., værelset var absolut rimeligt og morgenmaden rigtig god og varieret. Der er masse af spisemuligheder i Berlin, så det er ikke egentlig ikke nødvendigt at komme med gode råd her; men den ene eftermiddag og aften det regnede mens vi var i byen, prøvede vi en lille kroatisk restaurant næsten lige overfor hotellet. Det var udmærket og faktisk lidt billigt: 22 euro for os begge; men vil man side udenfor et sted i nærheden og uden at det er lige ud til en befærdet vej, så kan Savignyplatz kun 4 -5 stoppesteder med bus ind mod centrum også anbefales. På pladsen og de tre veje der går ud fra den mod nord er der mange spisesteder; vi var på en italiensk restaurant; prisniveauet for en hovedret, øl,vand og sodavand, samt kaffe bagefter var ca. 32 euro.
Berlin har mange spændende ting at gå ud og opleve, og der er god hjælp på nettet til det - jeg bringer et par links ude til højre. Vi købte et tre dages Berlin WelcomeCard (findes i en 2,3 og 5 dages udgave) til trafikzonerne A og B (22.90 euro i 2011), hvor vi så kan benytte busser, S-tog, undergrundsbaner og sporvogne vederlagsfrit i 72 timer, samt få rabat på mellem 25 til 50% på en masse forskellige ting. Vi ankom søndag eftermiddag og startede med hurtigt efter indkvartering, at tage på Berlin Bys museum: The Story of Berlin. Faktisk rigtigt interessant også at se en kold-krigs bunker, som skule modtage 3600 mennesker i tilfælde af atomkrig, men iøvrigt ikke ville fungere længere end ca. 14 dage!! Om tirsdagen efter en skøn 3-3½ times kanal- og flodrundtur i et herligt forårssolskinsvejr, stoppede vi med at hovedregne på, hvad vi havde fået i rabat (og altså ikke medregnet transport besparelserne) p.g.a. kortet, da vi med sejlturen rundede de ca. 23 euro kortet kostede.
Berlin har mange kønne og interessante bygninger, men der er også mange - hm - ikke så kønne huse; og ind imellem synes det, at det langt fra kan måle sig med Prags charme. Så hjælper det at man f.eks. oplever Schlossstrasse i Charlottenburg eller dele af strækningen langs Landwehrkanal. Hvad vi nåede på tre hele dage inden vi tog hjem torsdag eftermiddag? Ja ikke alt hvad vi havde skrevet ned, men det havde jeg heller ikke regnet med. Vi fik set, gået, kørt og slappet af, og var for trætte onsdag aften til at tage til et nært beliggende værtshus "Kleine Weltlaterne" for at høre levende musik for 3 euro og købe lidt øl til. Ud over Story of Berlin og kanalsejlturen som er nævnt var vi i Berlins store Zoologiske Have samt Aquarium med krybdyr og fisk; vi var på Olympiastadion; i Berliner Dom, der i nuværende skikkelse er fra 1893-1905 og selvfølgelig restaureret efter anden verdenskrig - og som serverer en god kaffe i kælderen; vi var på Altes Museum, som er ét af de fem museer på Museums-øen; Schloss Charlottenburg og den store park bagved; var i Ritter Sports hus i bymidten; vi var som så mange også rundt i "Denkmal für die ermordeten Juden Europas" store park af firkantede stenblokke; ved Brandenburger Tor og på Ku´Damm osv.
Vi havde en travl, men god ferie.

Lesvos - Petra

Årets sommerferie gik til Petra og Hotel Shining Star, hvor vi var i 2008. Rita og jeg har talt nogle gange om at tage dertil igen, og i februar bestilte vi så 14 dage på samme hotel, og via Facebook, hvor hotellet er på, bad vi om det kunne blive samme værelse. Det er første gang vi er taget til præcist det samme sted som tidligere, men Petra står for os som noget særligt. Vi boede midt i den lille by, ikke op og ned af andre hoteller; og selv om turisterne er meget synlige i byen har man alligevel indtryk af, at man er der sammen med befolkningen og alt er afslappet og roligt.
At vi ikke er de eneste der har det sådan med stedet og øen, fik vi allerede ved ankomsten en fornemmelse af: Vi var tre par som stod af bussen efter den 1½ times kørsel fra lufthavnen, og alle sagde vi til guiden, at hun ikke behøvede at gå med for at vise os til hotellet for vi vidste godt hvor det var. Det viste sig at vi alle havde været der for tre år siden; endda på ca. samme tidspunkt; vi mener også at vi kan huske den ene mand, Finn fra dengang. Det andet par var taget hjem efter vor første uge på stedet viste det sig senere. Det kunne vi regne ud, da de sagde, at de dengang havde nogle venner, som var kommet til Petra til et andet hotel efter deres første uge, og manden havde først fået sin kuffert efter to dage - det var John vor nabo fra 2008 samt ca. 24 andre udsat for dengang vi ankom sammen. På grund af en misforståelse fik vi ikke værelse 1 som sidst, men værelse 2 i stedet, som John og Jackie havde haft dengang.
Men endnu mere forunderligt blev det næste morgen, da jeg stod ved bageren og lige havde besluttet hvilket brød jeg skulle ha´ og bedt om det. Der kommer én ind i butikken, jeg rykker mig lidt for at give plads i den lille forretning og vender mig om: det var da ikke ... og så kigger hun op, og jo det er Jackie! Begge to lige overraskede og måske også bagerdamen over to danskere der står og giver hinanden et stort knus.
Den email adresse vi fik dengang for tre år siden (ikke skriftligt) var ikke den rigtige, og vi har aldrig haft kontakt siden, og så er vi pludselig tre år senere igen på samme hotel og for to uger blot forskudt denne gang. Faktisk er vi hele 4 par, som var på hotellet i 2008. Vores naboer i værelse 1 og på altanen, Lisbeth og Steen, har det lidt på samme måde med stedet: det er så afslappet og roligt, og der er alligevel steder og natur at kigge på og tage ud i, men der er også mange mennesker både turister og lokale; også på tavernerne. Én dag vi spiste en god familiepizza(lidt større til to eller flere personer) efter en delt forret på Rama, og der var en 1/8 vi ikke kunne spise, gav vi den til de to ældre græske damer, der sammen med en yngre kvinde(barnebarn måske) var ved at få pakket deres pizza-reststykker ind til at tage med hjem.
Men med Jackie og John i værelse 4 den første uge fik vi to forskellige ferieuger. Hvad vi faktisk ikke gjorde for tre år siden, gjorde vi nu 4 eller 5 aftener: gik ud og spiste sammen og fik kaffe på "torvet" i Petra inden vi gik hjem. Den anden uge blev nu ikke helt stille uden dem. Vi havde ladet os overtale af værten på tavernen i gaden, hvor hotellet ligger, til at deltage i deres græske mandag. Vi havde ikke fået os taget sammen til det i 2008. I år fungerede det som sædvanligt med at borde blev stillet op på begge sider af gaden og ca kl. 20.00 - og det er bare ca., de sidste kom vist en ½ time efter - hvor vi så fik 6-7 retter på bordet sammen med en flaske vin - rød eller hvid efter eget ønske samt et 1½liter vand. Det er rigtigt godt, mine personlige favoritter er hans gode Kleftiko (lammekød), Stifado samt de hjemmelavede boller med fetadip; men det gratin-lignende stykke og de græske kødboller smagte også godt; blot var de lidt tørre. Lidt efter 21.00 kom der så tre grækere - to yngre af hvert køn og en lidt mere moden mand - og dansede for - og med os der ville; - sådan som det nu oftest foregår. Det anderledes er, at det foregår midt på og i gaden, og at der en enkelt gang i mellem lige skulle lukkes en bil gennem. Der er også nogle af de lokale beboere, der sidder og kigger på og klapper med; så deltager børnene, især en lille flok piger på 4-5 til ca. 12 år: inde i midten af de voksnes ring og når det mere showagtige af seancen nås til sidst, hvor der sættes to borde op til en af af unge grækere på skift med som regel en af de yngre turister af modsat køn, så får børnene også et bord at danse på ved siden af - og nogle af dem skal nok kunne afløse de voksne senere. Det hele kostede i år blot 36 euro for to. Vi var der sammen med Annie og Finn fra værelse 3 og vi havde en rigtig hyggelig og sjov aften.
Annie og Finn var de eneste af vi fire par som havde været i Petra siden 2008. De var der i 2010 i maj/juni vist, og da Finn var blevet syg, havde Dimitra på hotellet i den grad hjulpet - og taget sig af dem, så sygehusophold i Mytilini og hele forløbet var gået så let som en sådan situation nu kan. Da jeg på næstsidste dagen lejede en cykel til mig selv for en dag, da jeg ville prøve at cykle på til mindst Stypsi i bjergene bag Petri, blev Finn ret tændt på ideen: han havde tit haft lyst til at prøve at cykle i bakkerne på de græske øer. Han har vist flere gange været med i Sjælland Rundt og har en racercykel hjemme. Så dagen efter var han også afsted; han tog så ikke blot Stypsi, men tog også den lange stigning af det første af vejen til Molyvos, og da han nu var i gang tog han helt til Molyvos også. Han var så inde ved en motorcykel udlejning for at få et "visitkort" med hjem, for på denne tur havde han ikke iPhone eller andet med, så han med billeder kunne vise at han havde været i byen; for han skulle jo kun lige op og ned ad første stigning. Jo han er vist rigtig "hooked" på at cykle; jeg nøjedes med Stypsi og en lille times sightseeing i den lille bjergby.
God ferie igen i år!

4 til Prag

Da vi sidste år op til jul havde været i København og bl.a. også fik taget "tråden" op med to af Ritas fodboldveninder, aftalte vi, at vi skulle ses i 2011 igen. De besøgte os i april, og vi var så lige efter vor sommerferie hos dem i september. Midt i al hyggen og snakken får vi pludselig en aftale i stand om at tage på en lille miniferie sammen.
Da de ikke havde været i Prag, og vi vist havde talt om, at vi gerne ville dertil igen, så skulle vi prøve at finde en tid og en pris. Det blev til en hyggelig tur i sidste halvdel af november måned; fire overnatninger med 3½ effektive feriedage; lidt dyrere end da vi var der i 2010, men hvis "City Inn" er et tre stjernet hotel, så må "Cloister Inn" være fire-stjernet, både værelser, morgenmad og miljø var meget bedre.
Men byen holder: selv om vi naturligvis så mange af de samme steder igen, så vi det gerne. Men vi så naturligvis også andet: vi nåede ind i Sct. Vitus Kirken; vi kom ind i Tyns Katedralen og så bl.a. Tycho Brages gravsted. Vi kom også på en kort flodtur med engelsk talende guide. Det kan absolut anbefales; både sejlturen og guide. Vi var sammen med 4 andre turister fra England og Holland, og en meget venlig guide, som vi fik snakket meget med.
Alt i alt en rigtig dejlig tur i en dejlig by.

Forår i Wien

Wien er ikke så billigt at tage til som Prag og Berlin, men flyvetur og 4 overnatninger med morgenmad kunne dog i foråret 2012 gøres for godt 5000 kr.-. Der er stor forskel på godt 2700 pr. næse til Wien og så 1800 for samme antal dage i Berlin året før. Wien har også meget at byde på og vejret var rimeligt med kun regnvejr en aften og en halv dag.
Vi var i Wiens smukt beliggende zoologiske have ved slottet Schönbrunn, som vi samme dag genså en god del af(vi var der i 1976 eller 1978 på interrail). En dejlig dag i solskin en fredag, hvor der ikke var for mange mennesker som i weekenden. Sent om eftermiddagen stod vi af undergrundsbanetoget fra Schönbrunn indtil byen, ved stationen jeg regnede med ville være i nærheden af to af Jugendstil-arkitekten Otto Wagners mest berømte beboelseshuse. Det var faktisk lige ud for stationen(Kettenbrückengasse) at bygningerne er, og det er også derfra og nærmest hele vejen ind til KarlsPlatz, at Naschmarkt strækker sig mellem Linke - og Rechte Wienzeile. Der er meget at se på, også selv om mange varer går igen, samt det kan se ud til, at priserne stort set er ens, så er der forskel og lidt "prutten" kan man komme afsted med ved nogle boder. Den ene "gade" er med alle "butikkerne", mens den anden især er spise- og drikkesteder.
Tidligt lørdag morgen startede vi en sightseeing gåtur gennem en del af det gamle Wien og hvor vi ved middagstid endte ved Hofburg og den del af Wiens berømte "ringvej" der ligger op til stedet; Ringvejen som går hvor bymuren i sin tid var. Mange flotte bygninger med megen brug af forgyldninger samt skulpturer og kirker, bl.a. den lidt for sig selv beliggende Maria am Gestade, en flot stor kirke vi havde fuldstændig for os selv. Da vi havde købt et "Wien-karte" med ret til rabatter på udvalgte museer m.m. og gratis kørsel i busser, sporvogne og undergrundsbaner i byen, tog vi på en "ring"-tur med sporvogn. Stod af igen ved Wiens rådhus, gik forbi det østrigske Parlament, som er tegnet af den dansk-fødte arkitekt Theophil von Hansen; tydeligt klassisk græsk i stil og med et stort pallas Athene springvand foran. Vi kom gennem Museum Quartier - fantastisk folkeleben og miljø i den store "gård" denne forårsdag med dejligt vejr, men vi dog ikke inde på noget museum.
Det var vi til gengæld om søndagen. Oberes Belvedere med malerier fra det 19. og 20. århundrede; 16% rabat på entréen på "wien-karte". Flot vejr fra morgenstunden, som desværre skiftede lige, som vi gik ind på slottet, og desværre regnede det stadig, da vi kom ud. Trak tiden lidt ud på den flotte cafe i den ene ende af bygningen. Men vi slap ikke og det blæste så voldsomt, at den ene af vore lette paraplyer gik itu. Da endte vi på et traditionel "Gasthaus", godt nok et stort et af slagsen: de reklamerede med plads til 200. Selv om vi kom dertil ved halv to tiden, var der pænt med både spisende og drikkende gæster. Efter en let frokost her, var det næsten også blevet tørvejr udenfor, og vi gik gennem Wien bypark til "Museet for anvendt kunst"- altså brugskunst eller design. Det var lidt en skuffelse(ikke så meget design), men så alligevel ikke p.g.a. mange spøjse ting (f.eks. vifter) og flotte møbler.
Vi spiste den sidste aften i kvarteret ved hotellet vi boede på, Hotel Tabor, øst for Donaukanalen. Øen som det egentlig er mellem Donaukanalen og Donau er Wiens 2. "Bezirk" hedder Leopoldstadt. I gaderne omkring Karmelitermarkt, som ligger lige bag hotellet, er der skudt en del spisesteder op de seneste årtier, og vi fandt et sted som så ud til at være drevet af unge mennesker; klientellet hovedsaglig unge med og uden børn, og meget økologisk på menuen. Det kan anbefales at spise i Leopoldstadt i forhold til Wiens indre by - priserne er lidt mindre og stemningen mere rolig og afslappet. Da vi skulle af sted om mandagen var vejret selvfølgelig helt fantastisk. Vi kunne dog sidde og nyde en stor vaffelis og kigge på folkelivet på Morzinplatz - der var rigtigt mange wienere der holdt deres middagspause i det fri - inden vi over middag skulle med lufthavnsbussen.
"Sjov" detalje i Wiens lufthavn: sikkerhedstjekket finder først sted ved selve gaten, og altså ikke som i Kastrup, Berlin, Prag og de græske destinationer vi har været lige efter check-in.

Skiathos 2012

Skiathos var årets græske ferie i år. Øen med de mange strande; den korte landingsbane i lufthavnen, og siden 2008 "Mamma Mia"-øen. Det sidste får man godt nok også at vide ofte, øens udendørsbiograf viser filmen 3 gange om ugen, og egentlig er der meget lidt der er optaget på selve Skiathos.
Nå, men øen er smuk og grøn, de to-tre strande vi var på: rigtig gode, bus-systemet nemt at finde ud af, maden god, men myggene er meget ihærdige, mere end jeg har oplevet på nogen anden græsk ø.
Vi boede godt på Villa Anni i Achladies (stoppested 10) ca. 3km. fra Skiathos By. Et tre stjernet Apollo hotel, virkelig pænt beliggende, dejligt badeværelse med lækre håndklæder(og et viskestykke); pool - som vi dog ikke brugte -, 14 værelser ialt; og så havde vi i den første uge en dejlig nordjysk familie som nabo. Spørgsmålet efter Skiathos er om priserne i Grækenland nu (endelig) er steget? - det havde vi ikke fornemmelsen af hverken sidste - eller forrige år. Eller om det er som også rejsebureauerne skriver, at øen har et lidt højere prisniveau end mange andre øer bl.a. på grund af at rige grækere (og andre rige) gennem årene har besøgt stedet. På en gåtur rundt på Kanapitsa halvøen (lige lidt syd for Achladies) så Rita og jeg flere store flotte huse - så meget som man kunne se - enkelte med to engelske biler i carporten, samt opstillede sponserede bænke på udsigtssteder med ikke græskklingende navne, så måske er der noget om det. Det er dog stadig noget billigere end i Danmark at gå ud og spise: med drikkepenge var det dyreste ca. 300 kr.-
Dyre er busserne heller ikke: ligemeget om vi kun skulle køre 3 stop eller 15 stop så var prisen 1,60€ pr. billet. Én dag spiste vi frokost på en bænk i en lille park i Skiathos By og i de små lokale "Super Market" kan man stadig købe 2 store lækre tomater; en lille pakke pølser, lidt ost, en sodavand samt en lille flaske vand, og et friskt brød ved en bager for under 5€.
Vi havde også en fin gåtur ud til Evangelistria Klosteret; én i bagerbutikken Danos ved hovedvejen rundt om byen (busruten) ved stoppested 2 ca., viste os gåruten til Klosteret, og det var en skøn tur gennem skov og plantager cirka 2/3 af vejen derud. De sidste små 2 km. fulgte så landevejen. Efter turen til Skiathos By med bus (1,60€) fra klosteret, var vi ude ved lufthavnen, men var ikke så tålmodige, at vi oplevede et fly, men så ét på vej ind til byen. Det gav os så meget lyst til at opleve det helt tæt på, så vi var derude et par dage senere, og behøvede heldigvis kun alt i alt at vente en times tid (inkl. et cafe besøg) inden vi oplevede et stort fly nærmest lige hen over hovedet på os.
Sammen med familien Hasselgren i nabo-værelset fik vi også en sjov lille græsk-aften på det engelsk "prægede" hotel lidt længere nede ad vejen. To unge piger stod for danseinstruktionerne og vi havde det sjovt med englænderne på stedet. Ellers stod det på strandbesøg og masser af badning.

Prag november 2012

Vi skulle slet ikke ha´ været til Prag igen, men mens jeg sad og søgte på nogle steder, vi havde talt om kunne være noget, så dukkede der et tilbud op om et af bådhotellerne i Prag til 150kr.- pr. nat pr. person med morgenmad i 4 dage.
Vi lod os friste, og selv om vi nok en næste gang vil foretrække Cloister Inn igen, så var det fint nok - det er jo en kahyt på en båd; men vi sov godt, badeværelset var lille, men vandet varmt til et bad, og morgenmaden ikke dårlig.
Vi havde tre hele dage med tørt vejr, ca. 7-8 grader; først regn den morgen vi skulle hjem. Vi var i Prags Zoologiske Have, hvor der sker en del nybygninger af anlæg i en have som ligger helt fantastisk smukt langs floden, op ad et højdedrag og oppe på højdedraget med en flot udsigt til Prag mod syd. Vi var på Prags marked (sorte, gule, hvad det nu kaldes), men det er nu ikke den store variation der er i varesortimentet. Så var vi på to museer; langt ud i den østre bydel, så en del af de til jul opstillede boder; så en "fotomodel" på vores alder på Karlsbroen, fik smagt lidt tjekkisk øl og ellers nydt det.
Vi kom tilfældigvis forbi den første restaurant, vi spiste på første gang vi var i Prag (en italiensk) lige sidst i frokosttiden, og besluttede os for en pizza til frokost, hvis der var plads på det travle spisested. Som vi oplevede ved sidste besøg i Prag, så går mange af Prags borgere ud og spiser frokost. Der var fyldt godt op, men der blev lige to 2-personersborde ledige, da vi kom ind og vi tog bare og satte os ved det ene uden at spørge. Måske derfor fik vi stukket et tjekkisk menukort ud, men pizzaers navne er genkendelige, så vi bestilte to. Vi måtte dog lige vide om "quattro stazioni" var en med rejer (Rita er overfølsom). Så gik det op for den kvindelige tjener, at vi ikke kunne tjekkisk/var tjekkere og vi kunne da bare lige få et engelsk menukort.
Vi bestilte de to samme pizzaer, men kunne nu se at prisen på det engelsk menukort var højere end på det tjekkiske. Da jeg spurgte til det, ja så kunne tjeneren ikke ret godt engelsk mere - og var heller ikke synderlig interesseret i at forstå, hvad jeg sagde! Vi kom også til at betale omkring de 300 kurona´er - knap 100 kr.- for pizzaer og vand, så det er jo stadig billigt, men jo ikke de godt 200 det ville have været i flg. det tjekkiske menukort. Drikkepenge fik de ikke, men det skal siges, at da vi kom ud, så vi at der stod "pizza fra 129 kurona´er", altså det engelsksprogede korts priser. Så har vi oplevet det; - stedet hedder forresten "Ristorante Longiano" og ligger på Na Porici tæt ved en banegård - hvis man skulle have lyst til at efterforske det. Dejlig ferie, og så prøvede vi at flyve med en propelmaskine for første gang, da vi skulle hjem.
P.s. Ikke helt billigt, men rigtigt godt spiser man på "Crazy cow steakhouse" meget tæt på "Staromestske namesti".

Krakow 2013

Med Lisbeth og Gitte havde vi lavet en aftale om at tage på forårs besøg i den gamle polske kongeby Krakow. På et punkt blev vi snydt lige fra start: lige den 31. marts til 4. april 2013 var der som i Danmark heller ikke i Polen forår.
I Danmark var det dog solskin og stort set tørvejr, men i Krakow stod vi ud af flyet i en snestorm og der lå ca. 15-20 cm. sne i byen. Det var dog tøvejr, men det gjorde selvfølgelig det hele meget mere vådt. Det betød så også at vi ikke fik gået helt så meget rundt i den gamle by og Kazimierz, som vi ellers ville, men når det er nævnt, så var vi heldige nok med planlægningen. Om tirsdagen da vi havde bestilt tur til Auschwitz - Birkenau koncentrationslejren var der flot blå himmel og solskin, og dagen efter havde vi så troet at få tilsvarende vejr. Vi havde været gående til og hjem fra byen tirsdag aften hvor alt havde været tør og vi kunne se stjerne glimte; men vi stod op til snevejr og et nyt 10 cm. lag sne, hvor det havde været væk aftenen før. Da vi skulle i saltminen i Wieliczka som ligger under jorden passede det fint for den del, men gåtur i Kazimierz om eftermiddagen blev så ikke til. Nu tog en tur ned i minen og rundt næsten 3 timer, så det gav heller ikke så meget overskydende tid alligevel; vi var så lidt længere tid på en lokal restaurant næsten over for minen.
Vi fik dog både set Wavel Borgen - hvor de den dag vi var der, havde åbent i skat- og våbenkammeret; set flere af den gamle bys gader, kirker, klædehallen, butikker og et storcenter. Generelt må jeg også sige, at krakow-borgerne er flinke og hjælpsomme mod turister. Prisniveauet på restaurant i Krakow er lavt; f.eks. kostede 4 gange frokost med 2 øl og 2 sodavand den dag over for saltminen med drikkepenge præcis 100 PLN eller ca. 180 kr.-, mens vi på hotellet om aftenen ikke kom over 200 PLN. Maden på Hotel Petrus var udmærket, fin variation på menuen til mere end de tre gange vi spiste der - måske undtaget dessert.

Korfu 2013

I februar måned endte Rita og jeg med at vælge igen at aflægge Korfu et besøg. Dels var det 13 år siden vi var der sidst, dels havde Apollo nogle gode priser på hoteller i august på Korfu. Til sidst stod valget mellem to Apollo 3+ hoteller. Det ene var med "All Inclusive", hvilket vi egentlig ikke har været til. Der er flere årsager, men én væsentlig har for os været, at vi tror at det ender med, at man "aldrig" kommer ud fra hotellets område. Af anmeldelser på "TripAdvisor" kunne vi også se, at der er meget delte meninger om at variationen af maden -; dels selve maden ikke er god nok; - et andet punkt er at drikkevarerne fra pool-baren bliver skænket i plastikkrus, men det kan nu ikke overraske: For glas ved en pool kan altid give problemer, især når der også er børn (jeg kunne fristes til at sige: også enkelte meget drikkende voksne englændere).
Men så var der én der i en anmeldelse sagde, at selv om de ikke havde syntes at maden var så ringe som nogle giver udtryk for, så var de gået ud og spise i områdets taverner og restauranter ca. hver anden dag - det var jo billigt på Roda Garden Village. Det er det netop - billigt. Forskellen i pris på de to 3+ kategori hoteller for 14 dage var ca. 1800 kr.- Altså 450 kr pr uge pr. person. De seneste år har vi gnst. brugt 35-40 € på frokost og middag pr. dag (40 x 7,5= 300 x 7 = 2100 /2= 1050 kr.- pr. person i en uge) og så kommer morgenmad, samt kaffe om eftermiddagen plus evt. om aftenen oven i. Vi ville altså kunne nyde en del måltider andre steder uden det ville blive dyrere end ellers, hvis altså vi kunne tage os sammen til at "komme ud fra hotellets område".
Hvordan gik det så? Tja.., jeg ved ikke om, vi ikke også lod os påvirke af myggeplagen til holde os "indendørs". De fire af de fem gange vi var på tur, spiste vi andetsteds og det var det. Men vi må nu også sige, at udover nogle gentagelser af retter på 14 dage, var der nu altid en del ting at vælge imellem, så det også var lidt op til én selv at variere. Der var også opfyldning, dvs. ombytning med nye bakker mad, så det ikke var meget, der virkede som "cafeteria-kogt". Nej det var faktisk rigtigt godt: æg på flere måder til morgenmad med pølser eller bacon, flere forskellige friske brød eller toastbrød man selv kunne riste og tre-fire slags pålæg, flere marmelader, Cerials og müsli til youghurt og quark; frokost og middag: godt med friske "salater", samt mad-salater(fisk el. kød) med enten pasta eller ris, mindst to kødretter og én fiskeret til aften samt mindst 4 forskellige tilbehør; og så var der altid kage og/eller anden dessert til hvert tidspunkt (jo også tit kage eller pandekage om morgenen). Kaffe, te og kold mælk om morgenen; vand, 4 slags sodavand, øl og vin ellers. Én dag var der "Pork Chops" altså svinekotelet med ben, og de var som de plejer i Grækenland: tørre og seje, men ellers var alt andet svinekød ikke tørstegt, men fint og saftigt - dog gennemstegt; det har vi jo kun oplevet en gang før: på en restaurant i Skiathos by.
Når jeg skriver at myggene fik os indendørs er det ikke helt løgn: første aften var vi ned ved pool-baren og fik en enkelt rom med cola, så på børneunderholdningen og på få minutter fik vi begge adskillige stik. Så også folks lægge fuldstændig oversået med stik, faktisk meget værre end på Skiathos sidste år. Men normalt var det kun om aftenen de kom frem myggene, men den dag vi gik de ca 5-6 km ud til den lille nordlige ø som udgør Korfus nordligste punkt, ville vi ha´ spist frokost i Ag. Spiridon. Men på den skyggefulde taverne, hvor vi satte os ind, blev vi overfaldet af stikkende myg, og der havde vi absolut intet "myggeforskrækker" med til at spraye os med, så det var en hurtig betaling af en flaske vand og så af sted tilbage igen. Den lille ø har vist ikke noget navn og er kun adskilt fra Korfu af en smal kanal og et par "søer"/lagune ind mod land og der er mange fisk i vandet kunne vi se fra broen i Ag. Spiridon-siden. Øen er temmelig øde og har nogle lidt specielle, porøse klipper mod kystsiden, ser næsten ud som om de vokser op gennem jorden med udspring fra kysten, aftagende ind på øen. Det blev i øvrigt en hård tur: en lang tur uden hvil i Spiridon.
Ellers var vi med lokalbussen i Kassiopi, hvor vi holdt ferie for 13 år siden. Hotellet er der endnu, men hedder noget andet, da det er blevet købt af serbere og bliver brugt til serbiske turister. Men byen er stadig et travlt, men charmerende turiststed.
Atter med den lokale bus i Sidari og dens særprægede strand/kyst med "Canal d´Amour", men udover det er der efter vor mening ikke meget atmosfære over byen. En dag med regionalbussen til Korfu By (Kerkyra). Da vi kom lørdag aften var det mørkt, så det var så første gang vi så de fantastiske udsigter fra serpentinevejen over bjergryggen mellem den nordlige og sydlige ende af øen. Travl by Kerkyra med flotte parkanlæg og labyrint-kvarter i den ældre by; vi kunne godt huske lidt af det, men vi fik set "Mon Repos" slottet (udefra- museer lukket mandag) og vejen dertil.
Den sidste tur vi tog på var til Paleokastritsa på vestkysten. Apollos guide i bussen fra lufthavnen havde talt meget om den tur og understreget, at det var en tur de selv stod for, altså med nordiske guider. Den havde vi set på, men når det eneste du får for 28 € er køreturen til klosteret i byen, 3-4 timer i byen på egen hånd, udsigtssted højt oppe på bjergsiden ved byen, samt et udsalgssted for lokale varer og hjem, så er det måske lidt vel pebret. På vej til busstoppestedet i Roda By, gik vi forbi et tour-kontor, og her så jeg næsten præcis den samme tur udbudt til 15 €. Næsten fordi vi her også kørte forbi et destilleri m.m. med Korfu´s specielle fra Japan stammende frugt "Kum Quat" - den ligner en mini-appelsin - ellers var det samme tur. Den tog vi med på i stedet, og guiden havde ret sin anprisning af stedet skønhed samt det akvarium, man havde lavet i byen. Det var hurtigt opført med presenninger og lægter, men man kunne fint se de lokale fisk, fanget af fiskere fra Korfu, samt en lille men interessant krybdyrafdeling med boaslanger, leguaner og en krokodille art. Det der gør det til noget særligt, er den unge kvinde som er "kustode". Hun vil gerne fortælle om fiskene og vise krybdyrene frem. Hun brænder for det kan man mærke; hvordan vi kom til at snakke om vores fladfisk. rødspætter og skrubber , er jeg ikke sikker på, men hun var interesseret i at høre om dem - spurgte om det var spisefisk. Så ville hun meget gerne give os oplevelsen af at holde eller bare røre ved enkelte af slangerne. Vi har prøvet at røre én i Odense Zoo, men rørte her ved en halvstor boa; vi havde ikke lige mod på at holde den. Der var en leguan, der gik - ja eller bare var ude, den rørte ikke meget på sig, og hun havde også en mindre leguan ude, som endnu var grøn, dvs. ikke havde fået sine endelige farver endnu. Leguanen der gik ude stak ikke af, fordi den havde det for godt og kunne lide at blive nusset sagde hun; det så også sådan ud.
Alt i alt en god ferie med mange badedage; stille vand og dage med meget blæst og bølger; dejligt afvekslende og varmt vand. Efter tordenregn natten mellem onsdag og torsdag havde vi flot klar luft; kunne se veje på de albanske bjerge, hvilket vi ikke havde kunnet før. Tilsyneladende blev myggeplagen også mindre efter den nat. Eneste minus på stedet var, at værelset var så lille, at vi ikke kunne have stole fast stående i værelset, men vi måtte så klare os med at slæbe ud og ind, for ikke at skulle læse, spille og gætte kryds og tværs i sengen i den tid vi var på værelset.

Paris 2014

Efter påske tog Rita og jeg sammen med Blondie og Gitte på en storbys ferie i Paris over fem dage, fire overnatninger tre hele dage. Med tre dage er det virkelig kun en lille del af det "seværdige" man kan nå. Hotellet ligger nærmest på den motorvejs ring der er rundt om Paris i ca. 5 km. afstand fra centrum, men kun tre-fire minutters gang fra en metro- station med et indkøbscenter ovenpå. Nemt at komme derud fra lufthavnen, men væsentlig dyrere end Prag og Krakow selvfølgelig(48,60€ for alle fire). Novotel Paris Est er et 4 stjerne hotel; bevares stort og flot og en del at tilbyde, men på de tre værelser vi tilsammen rådede over, var der forskelle på nedslidning og dermed hvordan værelserne fremtræder; rengøringen kunne på vort værelse på 4. etage også være bedre.
Vi lod vejret bestemme over, hvor vi skulle hen, så når vi tirsdag aften slog op på infoskærmen i den store lobby og udsigten var solskin, så tog vi til de udendørs attraktioner; og fredag med overskyet og regn blev det så til Louvre og Orangeriet.
Vi nåede rundt i en hel del parisiske gader og boulevarder, mens vi så nærmere på Effeltårnet, Triumfbuen, LaFayette centeret, Versailles slot og have, Notre Dame, Latinerkvarteret ned til Luxembourghaven og som nævnt Louvre(så selvfølgelig kun lidt af det kæmpestore museum) og Orangeriet samt de overdækkede gader Vivienne og Colbert og kigget ind i Palais Royals gård. Noget af det vi ikke nåede var Musée d´Orsay, kirkegården Père Lachaise - som ellers lå på vejen til vort hotel - samt Montmartre og Sacre Coeur. Sidstnævnte steder har Rita og jeg dog været med Anders og Søren i 1993.
Særlige oplevelser, tja...: Spøjst er det, når man står i Galeries Lafayettes eksklusive butikker og pludselig bliver "overhalet" af en guide med paraplyen/solsikken i vejret fulgt af en masse japanske(?) turister som vises rundt inde i centeret; overraskende på restaurant Sir Winston tæt på Triumfbuen, hvor vi havde sat os for at få en let frokost efter at have været på Eiffeltårnets top, og egentlig ikke synes at det tager lang tid med maden - vi slapper dejligt af og nyder det dejligt bløde og kolde San Pellegrino vand - får to regninger da vi skal til at gå og den vi skal betale, er der skåret godt 8€ af p.g.a. for lang tid med serveringen. Maden var i øvrigt rigtig lækker: blødkogte æg i morel champginon sauce med ristet brød til. I det hele taget er franskmændene generelt venlige til at hjælpe, også de som ikke er gode til engelsk; ikke meget fransk arrogance at melde om.
Fra hotellet til Charles de Gaulle Lufthavnen tog vi en taxi. På et trafikkort stod at prisen fra Paris til flyvepladsen med taxi ca er 50-70€, og på hotellet sagde de at ca. prisen herfra var 50€. Med den lille prisforskel kunne besværet med metro og RoissyBus ikke betale sig, og da vi kom til lufthavnen, sagde taxameteret kun 38€. Den unge chauffør så faktisk ud til at blive glad for de 2€ i drikkepenge; ligesom hende der serverede morgenmad hos "Paul" i indkøbscentret så ud til at blive for 3€; men hende havde vi nu også sat til meget ekstra servering inden vi var tilfredse den morgen!
Air France som flyselskab kan vi heller ikke sige noget dårligt om; specielt hjemturens tre stewarder var effektive og med glimt i øjet.

Lefkas 2014

I januar måned da vi sad og så på, hvor vi kunne tænke os at tage på sommerferie i det græske i 2014, opdagede vi at Apollo havde ændret tidspunkt for fly til Lefkas. De gange vi har set på øen, har det været med afgang mandag aften og endnu senere hjemkomst, faktisk tidligt tirsdag; men nu fløj de altså lørdag morgen og hjemkomst lørdag igen midt på dagen.
Vi fandt et hotel helt ned til stranden, ikke i Nidri, men ca. 2-300 meter nord for, altså heller ikke rigtigt i Perigiali. Familiedrevet hotel, er renoveret i 2010 og for første gang fik vi morgenmad med i Grækenland - bortset fra 2013, hvor vi afprøvede All-inclusiv, er vi ellers altid gået efter lejlighedshoteller.
Armeno er et rigtigt pænt hotel: stilfuldt interiør, godt vedligeholdt og med aircondition samt elkeldel, krus og glas med instant -kaffe samt tebreve og et mini-køleskab, deponeringsboks på værelset og iøvrigt fornuftigt indrettet med skabe og hylder. Ligeledes er bad-toilet godt indrettet (hvad ikke altid er en selvfølge i det græske) og rigtigt flot - meget positivt. Morgenmaden tilpas varieret så vi ikke behøvede at spise det "samme" hver morgen og der var også lettere groft brød udover ristet og hvidt. Jo vi nød morgenmaden ved et af bordene langs stranden, nød solopgangen og det rolige vands små bølger.
Vi gik også en dag fra havnekajen langs stranden hjem til hotellet, og stranden ved hotellet hører til den bedre del af strandbred i Nidri/Perigiali. Det er typisk østkyst ionisk ø strand med småsten/grus på bredden og først en meter eller to ude i vandet er der sandbund. På Lefkas er der også tang, men hvor vi var først 7-8 meter ude; der hvor man næsten ikke kan bunde. Vestkyst-strandene på øerne her vest for Grækenland er mindre i længde, ofte stejle at komme ned til, men så til gengæld oftere med sand.
Vi var på en dejlig bådtur - heldags - hvor der kun sælges det antal billetter der er pladser til på plastikbeklædte skumgummihynder og -puder, med let morgenmad, frokost og gratis snorkeludstyr til interesserede. Det var virkelig en skøn tur med seks rigtige stop, heraf 4 badestop i det klareste, stille vand jeg længe har set. Der var en del danskere med, men i agterenden, hvor vi sad, kun os. Der var et engelsktalende fransk ægtepar - rigtig flinke og behagelige - ,englændere, australier, et slovensk par og lidt specielt et yngre tyrkisk par, som dog boede i London. Han havde også arbejdet et år i København, men kunne ikke ret meget dansk: firmaet brugte engelsk til at kommunikere med. Vi havde det ret hyggeligt sammen, og når man sidder tæt på guider og kaptajnen fik vi også lejlighed til at stille de spørgsmål, vi kom i tanke om og fik svar. To stop var i små byer på øerne Kastos og Kalamos, hvor der ellers kun kommer lystsejlere. I den ene by har de kun en lille butik i turistsæsonen; ellers tager de til fastlandet og handler.
På hotellet havde Rita givet rengøringsdamen og den kvindelige del af hotelejerparret et af sine kort hun selv laver, så på næstsidste dag fik vi to små selvdekorerede flasker med blå snor - der er billede af dem i albummet - som minde om hotel Armeno. Der var malede flade sten ved vort badeværelsesvindue og andre steder på hotellet. Det er også konen i "huset" der har lavet dem. Jeg spurgte sønnen til dem en af de første dage - han var skrap til engelsk - og sagde så at jeg godt kunne li´ nogle af dem; og fik et skævt smil tilbage med et "ja nogle af dem"! Så han var måske vant til at skulle siger noget om dem til moderen, når hun havde lavet én.
På den første tur med rutebil til hovedbyen, var jeg ude for et uheld/dumhed. Vi kom i snak med et andet par fra Danmark og da vi havde betalt for turen, fik jeg ikke lagt pengepungen i lommen. Da vi var kommet få hundrede meter opdagede jeg, at jeg havde mistet pungen og så var det bare tilbage til busstationen. Men nej ingen pung var afleveret. Vi fandt det danske par i byen og lånte ca. 40€ af dem, så vi da kunne få noget ud af byturen. Om eftermiddagen da vi tog bussen hjem igen var der stadig ingen pung. Nu skal det siges, at det var var en lille klap-pung uden ret meget andet end penge i, desværre 300 - alt for mange. Vi fik godt nok en besked på mobilen på engelsk om at ringe til et ukendt nummer sammen med en kryptisk tekst om noget der var sket i forbindelse med Grækenland. Kunne bare ikke ringe på nummeret: fik en automatisk besked først på græsk og en meget kortere på engelsk om, at det ikke kunne ringes op. Vi havde afskrevet tabet; vi forhørte os bare om vi kunne regne med at komme med på ovenfor nævnte sejltur, da den lille kvittering til turen også var i pungen. Det var ikke noget problem. Andendagen efter tabet gik vi i vandet ved hotellets strand. Mens vi svømmede rundt i det stille og klare vand, blev Rita opmærksom på, at "vor" rengøringsdame stod og udpegede os for hotelejer-konen. Ganske rigtig: da vi kom op af vandet og knapt havde tørret os, kom hun hen til os og spurgte om det var rigtigt, at vi havde mistet en pengepung. Der var blevet ringet fra et andet hotel om det, og når hendes mand kom tilbage, så ville han køre mig derud. Han kunne meget mindre engelsk, så det blev ikke til meget snak på turene. Det var nu heller ikke mere end 8-900 meter ind ad vejen mod byen. Her var der et ungt par, hvor hun havde fundet pungen i bussen. På busstationen var hun blevet rådet til selv at finde frem til os ! Hvilket de også havde forsøgt: det var en besked fra dem, der var på telefonen (og da jeg kom hjem var der en e-mail på min arbejds-email fra dem) og da intet havde givet resultat, havde de fulgt det sidste spor fra sejltursbilletten: hotel navn og værelsesnummer. Alle penge og billet var der naturligvis, og jeg mente at 10% findeløn ikke var nok - jeg havde egentlig afskrevet pengene - så hun fik 50€ i "finders to keep". Hvilket fik den unge mand til at bemærke, at hvis jeg tabte den igen ville han gerne finde den :-). Fik jeg nævnt, at de to unge var fra Rumænien.
De gåture jeg havde fundet på nettet, fik vi kun gennemført en enkelt af. På Lefkas er der virkelig mange hunde på gårdene/ ejendommene, og gående er nok specielt "farlige" personer, så der var en gøen efterhånden som vi kom frem, og selv om det er Rita, der har en hunde-fobi, så synes jeg heller ikke, at det er rart ude på en halvøde landevej at høre én eller to rasende hunde og ikke vide om de enten er bundet eller ikke kan komme ud. Da det skete en gang på en tur for nogle år siden, fik vi, ja det vil sige Rita da skræmt den tilbage, men behageligt er det ikke. Til gengæld var cykelturen ud på halvøen overfor Nidri og Vlicho til Geni og kirken Agios Kiriaki, som kun er åben en gang om året, meget fin. Afstikkeren til Desimi stranden og campingpladsen på vejen tilbage ikke noget at skrive hjem om. Vi var selvfølgelig også ude ved vandfaldet der ligger 3-3½ km fra Nidri - det er flot og meget bedre live end på Youtube videoer.
Ved ikke om det er generelt eller især på Lefkas, da man kan køre dertil i bil, men der var mange turister fra østeuropa i forhold til hvad vi har oplevet tidligere.
Men atter en dejlig ø med gode oplevelser; også en tak til de varme og rare mennesker vi mødte på ferien.

Hamburg 2014

Så var vi lige en smuttur i Hamburg Rita og jeg. I rimeligt godt vejr var vi i Hagenbecks Zoo næsten fra åbningstid til lidt over kl. 15, en dejlig zoologisk have med flere løsgående dyr, som så selv må sørge for ikke at komme ind til hverken løver eller tigre. Et flot indrettet tropebygning med akvarier var der også.
Anden dagen i "Modelleisenbahn Wunderland" i ca. de 3-3½ time som man siger førstegangs besøgende bruger på det. Der er meget mere interessant ved det end bare modeljernbane: lavet utroligt detaljerigt og flot og med humor også. Fra åbningen engang i 2001 (mener jeg det var) til den dag vi var der: over 12.395.708 besøgende. Spiste let frokost i deres billige cafeteria inden vi gik ud og så lidt mere på den julepyntede by.
Med gåturene om fredagen så vi ialt 6 af byens julemarkeder - en hel del af det der ikke er mad og drikke er godt nok dyrt i forhold til, hvad man kan få det til både i de almindelige forretninger og i Danmark - samt en tre, måske 4 "Passager"(overdækkede/indendørs butikscentre), fik købt julegave til hinanden og endte på en stemningsfuld kælderrestaurant hvor det viste sig, at vi ramte den næstsidste åbningsdag: efter 35 år lukkede og slukkede de om lørdagen.

Rom 2015

Med Gitte og Blondie var Rita og jeg så i slutningen af marts en forårs tur i Rom. Begyndte at kigge på rejse og hotel sidst november/først december, og som jeg mente at kunne se sidste gang, hvor vi endte med at tage til Paris, så er det væsentligt dyere efter påsken i Rom. Ikke bare i påsken, men som skrevet også efter er de samme hoteller et par hundrede kroner dyrere pr. nat end f.eks. i ugen op til Palmesøndag, hvor vi var af sted. Rita og jeg kunne på dobbeltværelse gøre flyrejsen frem og tilbage, fire overnatninger med morgenmad på firestjernet hotel for ca. 2280kr.- pr. næse - det er lidt dyrere for enkeltværelser. Med en kort pause for at få priserne i ro igen, blev hotel og flybilletter bestilt lige før jul.
Vejret var fint da vi ankom, så en kort gåtur i den nærved liggende Villa Torlonia have, hvor der var mange romere der nød det dejlige forårsvejr, og den cirka 1 km lange tur til "Quartiere Coppedè" og 1 km. tilbage var passende at lægge ud med når kl. er omtrent 16. Coppedè var en florentinsk arkitekt som i 1920 byggede et mindre beboelsesområde med en blanding af toscanske tårne, mauriske buer, gotiske gargoiler i spøjse sammensætninger og med palmeindkransede haver. Dagen efter var vi ikke heldige med vejret: det regnede mere eller mindre hele dagen, sidst på dagen mere. Men vi var på Peterspladsen og så pave Franz sidde under halvtag og på storskærm sammen med en stor mængde paraplyer med tilhørende mennesker - og nogle mennesker i regntøj. Vi gik nedad "Via delle Concilliazione" til Engelsborg (ikke inde - vi ville se Peterskirken når den åbnede for folk efter gudstjenesten i det fri). På vejen var vi inde i "Saint Maria in Traspontina" kirken; gik over Sankt Angelo broen; købte "coffee-to-go" og nød noget af Gittes kage på en trappe ned til Tiberen, generet lidt af en kort regnbyge, inden vi gik over broen "Vittorio Emanuelle II" tilbage til Peterspladsen og måtte stå cirka 1½ time i kø før vi kom ind i Peterskirken. Kirken er stor, den er rigtig stor. Vi var i krypten, men ikke ude på kuplen, for nu styrtregnede det, og det gjorde det også da vi kom ud igen. Vi endte med at blive enige om at tage tilbage til hotellet og få noget tørt tøj på og få varmen igen. Da det stadig regnede om aftenen, gik vi også det kortest mulige til et sted at spise: 3-400 meter til et pizzaria. Det var nu også lidt sjovt: købe pizza efter vægt; flaskevand på disken var gratis tilbehør, sodavand eller øl kunne købes. Gode knasende, sprøde bunde og kun lidt fyld - to tre ting; og ost og/eller tomat var ikke tilbehør på alle slags.
Dagen efter var vejret heldigvis fortrinligt til storbys sightseeing. Vi gik efter markedet ved bymuren på "Via Sannio" og lige på den anden side af muren ligger Roms domkirke - og inden Peterskirken vist også pavernes foretrukne - "Basilica di San Giovanni in Laterano". Stor, flot og lys barokkirke, med en stor plads foran med mange stenbænke, hvor vi denne dag drak vores rigtig gode "tage med kaffe" til en anden lækker kage fra Gitte. Da havde vi først rundet markedet på Via Sennio. En del af markedet står ikke-italienere for; her er det bælter, tasker og ting der tilbydes, men på den noget aggressive måde, hvor man næsten ikke kan slippe forbi, hvis man bare kigger på den mindste ting. Når man kommer forbi der og hen til hvor boderne strækker sig ind mod bymuren er det overvejende italienere der har boderne med tøj, stof og sko især, og der kan man bedre få lov til at kigge på sagerne uden straks at blive "overfaldet".
Over middag tog vi ind i "centro storico" med Trivi springvandet og Piazza Navona, Pantheon og de mange smalle gader samt enkelte Palazzo´er, og endte med at spise tidligt på en restaurant tæt på P.Navona.
Sidste dag blev en vejrmæssigt en blandet dag: et par småbyger og en enkelt længerevarende om eftermiddagen. Vi begyndte med Forum Romanum. Køen ved Colosseum var allerede lang, da vi kom derhen kort efter kl.9.00. Men gode venner havde sagt til os, at vi skulle gå til Forum først, da køen oftest ville være kortere, og billetterne derfra også gælder Colosseum. Kø var der stort set ikke, med mindre tre - 3 - billetkøbere foran én er nok til den betegnelse. Vi kom altså meget hurtigt ind og brugte et par timer eller tre på "torvet" og Palatinhøjen.
Overfor de historiske områder ligger der en lille turistinformation med en kiosk og gårdhave med stole og borde, og der indtog vi dagens kaffe med det sidste hjemmebagte. Bortset fra at det lige tog et par minutter at finde ud af, hvor vi skulle gå hen ved Colosseum, når vi nu havde billetter, så var det sikkerhedskontrollen der tog det meste tid, men så virkede det som det skulle: billetten ned i "tælleren" og fire personer kunne gå igennem, og vi var på Colosseum. Det er også en ruin, men det er nok det nemmeste sted at forestille sig, hvordan det har set ud.
Om eftermiddagen tog vi til den spanske trappe, men da var det så at den store byge kom. Nå men der var da en dejlig restaurant med italiensk is, så det skulle vi da også have i dag. Da vi kom ud igen var bygen ikke helt ovre, men knap havde Rita købt en regn-poncho så holdt bygen op, og vi gik op via Medici-huset ind i Borghese parken. Desværre var varmen forsvundet med regnen, så det blev ikke så til så meget, før vi vendte tilbage til hotellet.
Alt i alt en god ferie i den evige stad Rom.

Rhodos 2015

Da Rita og jeg runder i år 2015, havde vi året før spurgt om vore to drenge og deres kone og kæreste, samt ikke mindst dejlige lille Oliver ville med bare 1 uge til det græske; vi ville så også bestille med "all inclusive". Så derfor var vi 7 personer på Hotel Atlantica Princess lidt uden for Rhodos By på den blæsende side, så varmen ikke ville være for slem. Hotellet er noget større end dem Rita og jeg normalt går efter, men kvalitet af værelser, serviceniveau og "all incl.-maden" var der ikke store ting i vejen med ("jysk") . Det værste var underholdningen hver aften; ikke så meget den der var rettet mod børnene (20.30 til 21.30 ca.) - jo måske for højt - men når man har barn/børn med, så kan man se at de godt kan li´ det. Nej men guiderne (engelske og scandinaviske) der fem aftener efter børneunderholdningen sang, tja det kunne vi godt have undværet de 4 gange. Den ene aftenen blev vi siddende lidt og prøvede at blive ved med at tale og "underholde" os selv, men det er svært at overdøve højttalere - vi skulle nok have flyttet os så langt bagud ved bordene som vi kunne komme. Men Oliver skulle selvfølgelig også i seng. Hvad var der med sangene? Ja første aften, hvor vi ikke var dernede, da vi var meget trætte efter turen til Rhodos: op kl. 2.30 om natten - da var vi ret overbevist om, at der blev holdt karaoke nede på scenen: rimelig sang langt hen ad "vejen", men når de der skulle synges til / højt, ja så holdt tonerne ikke. Men det var altså ikke karaoke men nogle af guiderne! Men det hele stoppede lige kl. 23, så kan man klare det på værelserne, eller som nævnt ved bordene helt nede bagved.
Det var en dejlig ferie: vi var både sammen, men også hver for sig. Rita og jeg havde Oliver det meste af onsdagen; vi hyggede os. Vi spiste udenfor hotellet to gange. Rita og jeg havde tre dage ved stranden, samt én gang lige nede og bade i havet 20-30 minutter om eftermiddagen efter sommerfugle-kløft udflugt. Vi synes det var en dejlig ferie; tak skal I have sønner, kærester og Oliver.

Lübeck 2015

I november, nærmere bestemt den 27. til 29., var Rita og jeg sammen med Lotte og Heinrich i Lübeck til julemarked og hygge. Det er der jo rigtig mange der gør: de helt billige hotel-tilbud stopper når man kommer ind i julemarkedernes tid, og på den store parkeringsplads på vestbredden af Trave floden er der i den grad fyldt op med busser (og privatbiler) som kommer med én- dags turister, så byen summer af mennesker. Vi havde faktisk lidt svært ved at finde en restaurant, hvor vi kunne komme til uden, at vi skulle vente i længere tid eller komme tilbage igen efter 1 time eller mere. Men det lykkedes dog begge aftener.
Vi havde et par hyggelige dage i byen; gik meget rundt, så mange steder, var på og i flere af markederne, men selv om der var interessante ting at se, var det ikke meget vi købte. Det flotteste var nok julemarkedet i Sct. Petri Kirken, men der er det især kunsthåndværkere, som holder til; én enkelt mente vist også, at det var så flotte sager eller at han ville kun have det solgt, for tage billeder af hans træ-ting måtte vi ikke :-)
Det er dejligt at tage et par dage væk, og dejligt at komme hjem igen bagefter. At Heinrich så kørte os helt til Svendborg gjorde det kun mere behageligt, mange tak.

Berlin 2016

Omkring nytårstid blev Blondie, Gitte, Rita og jeg enige om, at Berlin godt kunne tåle et besøg af os og omvendt. Rita, Blondie og jeg var der for ca. 5 år siden, Gitte har ikke været der siden en gang byen stadig var delt.
Naturligvis så Rita og jeg (og Blondie) nogle steder igen, som vi så for 5 år siden, men vi så også meget nyt. Vi landede i Schönefeld Lufthavn og købte dér et Berlin Welcome Card til tre dage til tre zoner (29,90€); tre zoner fordi Schönefeld ligger i zone C og så ville vi også kunne bruge BWC til at tage gratis transport til både Potsdam og/eller andre zone C steder, hvis det blev aktuelt. Vi nåede også let at bruge bus-,S-tog og tog billetter, samt rabat i kirker og museer på de tre dage for mere end de 29,90. Jeg havde også lavet forslag til meget mere end vi nåede at se - det vidste vi dog også på forhånd, at der var.
Gitte havde et program med der skulle kunne sige hvor langt vi gik, og med ca. 14,5 - 12 og 6 eller 8 km. på den sidste hele dag, var der ikke noget at sige til, at vi havde trætte ben. Vejret var stort set med os; kun torsdag regnede det noget fra morgenen og frem til middag. Blandt andet derfor gik vi ikke så meget den dag; vi tog på en tre timers kanalrundfart. Vi var nærved ikke at komme af sted, da båden kun sejlede, hvis der var mindst 5 passagerer, og vi var kun fire. Vi gik en lille tur rundt i nabolaget i den lette regn, så lidt kunst, speciel arkitektur og en klaver forretning. Da vi var tilbage kom der en taxi med to damer som også gerne ville med. På det tidspunkt havde en af "gasterne" fra skibet prøvet at sælge os ideen om at tage helt ind i byen, og tage med på én times tur på selve Spree hvor alle de kendte bygningsværker m.m. var. Nu løste vi så billetter og da vi gik om bord var der stadig 15-20 minutter til de skulle sejle, så jeg sagde, at jeg håbede på deres vegne, at der ville komme lidt flere. Den anden "gast" lød tydeligt irriteret, da han to gange sagde, at det gjorde der ikke. Et par minutter før afgang kom der dog fire franskmænd samt en ældre tysk mand mere, så de sejlede med 11 passagerer. Vi købte også alle lidt mad og drikke fra køkkenet; det var egentlig heller ikke dyrt at tage frokosten her. Vi sejlede fra kl. 10.30 til 13.30, og tørvejr blev det også undervejs, så vi var flere gange var oppe på dækket for luft, bedre billeder og udsigt gennem Landwehrkanal, sluser og floden Spree.
Onsdagen var dagen med det fineste vejr. Der tog vi til Potsdam, til Sanssouci Parken og så på nogle få af de mange flotte slotte udefra og nød solskinnet. Til frokost sad vi på en fortovscafe på gågaden Brandenburgerstrasse med udsigt til butikker, flotte huse og Brandenburger Tor 200 meter borte og nød det. Et godt tip fra denne hyggelige og livlige by kan være ikke at gå ud fra, at fordi madpriserne er rimelige og man i varmen bare vil have koldt vand til, at så er det nok også rimeligt: 4 € for et glas - godt nok stort glas vand, men alligevel...
I øvrigt så vi også Charlottenburg Slot med park og et flot Mandarinandepar i slotssøen, Anna Frank centrum, The Kennedys, Hackesche Höfe, Gendarmenmarkt med både Französischer- og Deutscher Dom og Konzerthaus Berlin; rundede Alexanderplatz, var inde i Berliner Dom og oppe i kuplen, i Chokolatier Fassbender & Rausch med flotte seværdigheder bygget op i chokolade og vafler og så Kaiser Wilhelm Gedächtnis Kirche mange gange, da vi boede næsten lige op ad den(men vi nåede aldrig ind og se den indevendig). Zoologisk Have var vi da forresten også i, og så var vi godt tilfredse med Amizut Hotel på Joachimsthalerstrasse på hjørnet ved Kurfürstendamm.
En god ferie igen.

Santorini 2016

I november måned 2015 så jeg i Apollos sommerprogram for Grækenland, at de gav 1000 kr.- rabat pr. person og inden længe havde vi booket en tur til Santorini. Vi var der på sølvbryllupsrejse i 2005, 1 uge og der var da en ting eller to vi ikke fik set dengang. En del var som vi huskede det, noget ændret og en del vi ikke kunne huske.
Vi kom til at bo meget tæt på The Irish Pub, hvor vi for 11 år siden havde drukket kaffe eller en øl og så brugt en af deres to pc´ere til at holde kontakten med drengene. Dengang fik vi nogle gange et lille minikrus med irish coffee med sugerør, når vi betalte. Vi oplevede, at de stadig bruger det, da vi søndag efter at have spist på Alexander gik derhen, fordi vi havde set, at pubben viste det danske herrelandshold i håndbold mod Frankrig live. Holdet havde jo spillet sig i finalen til OL i Rio, men mod Frankrig troede vi ikke rigtigt på en sejr - se afslutning ville vi dog godt. Da vi nærmede os hjørnet hvor pubben ligger, var der høje råb og vild stemning. Der var stort set kun danskere (så tre englændere sidde ved et bord med flere danskere, og det lykkedes for dem at holde samtaler kørende) og da vi kom og fik os mast så meget ind, at vi kunne se med på en af skærmene, så var anden halvleg 2-3 min. gammel og Danmark førte jo. Vi forstod på folk, at holdet have spillet fantastisk og ført med 1-3 mål det meste af kampen. Rita fik en plads ved et bord lige, hvor vi stod og jeg lænede mig op ad en mur om et blomsterbed. Vi nåede aldrig at få bestilt noget at drikke mens kampen var i gang; det var alt for spændende og vi befandt os yderkanten ud mod vejen, så serveringspersonalet kom ikke ofte forbi. Men i slutminutterne da det var klart, at vi ville vinde, havde de pludseligt meget travt i baren, og så kom adskillige bakker med de før omtalte små minikrus med irsk kaffe rundt - og der var til alle uden undtagelse. Udsendelsen kørte videre; medaljeoverrækkelsen skulle også vises; ejeren/bestyren kom ud fra baren med et temmelig stort Dannebrog, som blev hængt op nede bag i baren - en gruppe unge stillede op og skulle fotograferes osv. Det er vel ikke nogen overraskelse at fortælle, at da medaljerne var delt ud og nationalmelodien blev spillet, så rejste (næsten) alle sig og sang med, hvilket indehaveren syntes så godt om, at han skulle fotograferes mindst et par gange midt i flokken af syngende danskere. Fantastisk stemning, men da vi havde drukket ud, gik vi nu hjem på hotellet alligevel.
Værelset, eller værelser - vi havde bestilt en lejlighed med to værelser; på hotel Joanna var store og fine, eneste minus var som det ofte er på græske familiehoteller, at der nok er skabe og små skuffer, men ingen hylder. Men det er jo ikke et stort problem. Her klarede vi det med at inddrage et vægskab i køkkenet :-) . Da det var med morgenmad (meget traditionel) brugte vi ikke andet i køkkenet end elkedlen til kaffebrygning. Men vi havde masser af plads og to terrasser, god gratis aircondition (25-26 grader om natten og ingen forkølelse) og receptionens wifi nåede over til vor opholdsrum, så vi kunne være på nettet "hjemme".
Vi fik set to museer i Fira by - de er ikke større end at man kan nå dem fint på 2-3 timer begge to - og vi så det, vi havde regnet med, vi skulle se i 2005 i det flotte nybyggede museum i Akrotiri på sydenden af øen, men som dengang lignede en byggeplads uden skiltning. Vaser, krukker, fade, mosaikker og vægmalerier m.m. de er på museerne i Fira. Vi gik gennem de med Fira sammenvoksede byer Firostefani og Imerovigli, set Calderaen fra de byer også på vejen tilbage; prøvede at komme helt op på Skaros halvøens karakteristiske top, men måtte sammen med en hel del andre turister opgive; ærgerligt for vi havde set folk deroppe tidligere. Men flot og indtryksfuld tur som havde det ekstra plus, at Rita fandt et figentræ med gode modne figner, samt at frokostsandwichen vi havde købt, viste sig at være feriens bedste af den slags mad: en lækker feta med tomat og salat i et saftigt brød; var fra en bager i Imerovigli. Samme dag fødte vor svigerdatter en lille datter, Emma, så dagen var rigtig dejlig.
Vi var også på en vingård lige uden for Exo Gonia, hvor de ud over at vise deres gamle vinproduktionsapparatur frem og sælge smagsprøver af fem af deres produkter (5€) også havde udstillet lokale kunstneres billeder i kældergangene. Med de lokale busser til Oia; ikke for at se solnedgangen i en menneskevrimmel, som næsten gør det umuligt at se solen gå ned - som man kan forstå var vi på en sådan tur for 11 år siden. Nej vi ville se byen i dagslys. Den virkede på en eller anden måde mere kompakt end Fira dengang - og Fira er ellers bygget tæt nok - men det var svært at se om aftenen. Mere tæt er den vist ikke, men husene, restauranterne og hotellerne virker mindre, altså enhederne er mindre; - jeg ved ikke om det giver mening, men lidt andeledes virker Oia alligevel.
Derudover lavede vi det sædvanlige: dejlige badedage med afslapning, læsning, musik i ørerne, kryds og tværs og kikken på mennesker og mindst 4-5 gange i vandet.

Amsterdam 2017

I fire påskedage var vi med Heinrich og Lotte i Amsterdam. Mest for at se blomsterne i Keukenhof, men selvfølgelig også se rundt i det indre af byen. Vejret var med os: i blomsterparken blev det bedre som dagen skred frem, mens det om lørdagen var godt at være i tætte gader for det var koldt og blæsende. Nu er der ikke kun tulipaner i et væld af farver og faconer der er i Keukenhof. Der er også hyacinter og liljer og i bygningerne er der orkideer og roser; der er meget at kigge på. Hotellet vi boede på ligger i udkanten af stor-Amsterdam, næsten midt i mellem Amsterdam City og Keukenhof. Til byen tog vi metro 51, hvor tredje station på linjen kun ligger ca. 500 meter væk; én dagsbillet koster p.t. 7,5€, og endestationen for 51 er Amsterdam Centraal.
Grand Hotel Amstelveen er et forholdvis nyt 4 stjernet hotel, hvor vi absolut intet havde at udsætte på noget; tja det ene køleskab virkede ikke, men nu havde vi jo to, så vi manglede ikke kolde øl og vand. Det er lidt svært at finde et supermarked i området, men receptionen havde fotokopierede kort klar. Vi havde et par dejlige dage sammen i det hollandske.

Stockholm 2017

En uge efter påske så tog vi med Gitte og Blondie til Stockholm. De syntes, at de ville vise os byen, de havde været i om sommeren to år før. Det var så de to, der skulle finde hotel og fly. Nu er Stockholm jo ikke så billig som Prag eller Berlin, men et dobbeltværelse for ca. 700 dk-kr.- pr. nat er da ingen herregård. Morgenmad kom så ved siden af, men 50 s-kr. (ca. 40 danske) pr næse pr. morgen er meget billigt, og det var faktisk godt og varieret til pengene.
Vi var der i hele fire dage og den første morgen kunne vi efter morgenmaden se snefyning uden for. Nå men det stoppede nu hurtigt så vi tog den på gå-ben ind mod centrum. Hotellet lå i Södermalm, få hundrede meter vest for Medborgerplatsen, og der er ikke langt op til Hornsgaten og Monteliusvägens promenadesti med fantastisk udsigt til Gamla Stan og Kungsholmen og Norrmalm. Lige på det tidspunkt var vejret godt, men der var mange byger, også med hagl den dag, så det var godt, at vi havde nogle musser på programmet også. Efter at være gået forbi Ridderholmskirken, set os om i en antikvitetsforretning i Storkyrkobrinken og vendt rundt om det kongelige slot og gået over Helgeandsholmen med den svenske Riksdag, endte vi i læ for for en større regnbyge i Medelhavsmuseet i Fredsgatan. Et mindre museum med især græskcypriotisk og ægyptisk kunst fra oldtiden. Præsenteret i en flot bygning med fri entre og med cafeteria og restaurant, som var fyldt godt op med stockholmere til frokost. Inden vi vendte tilbage til Södermalm og hotellet rundede vi Kungsträdgården med de i april blomstrende kirsebærtræer.
På anden dagen købte vi en tre dages billet til al stor-Stockholms offentlige transport for 240 s-kr.- (ca.190 dk-kr.-). Så ville vi også kunne tage pendlertoget fra Stockholm Södra til Central Stationen til Flugbussarna til Arlanda lørdag morgen uden at skulle bruge tid på at købe billetter. Men jeg vil nu sige, at man ikke skal tro, at man får den bedste/rigtigste betjening på stationernes billetsalg. På nettet kan man tydeligt læse, at én-dags og tre-dags billet kan man købe som "single use" billetter, så man ikke behøver at købe et plastikkort til 20 s-kr.- (som man kan bruge i flere år med "påfyldning"). Men i billetsalget på Medborgarplatsen var manden ikke til at hugge eller stikke i; det var dem han havde og han kendte ikke til single-use billetter. Irriterende, men 20 s-kr. er ikke en herregård.
På denne dag var vejret på vej til det bedre, men på vej til Vasamuseet på Djurgården stod vi i et "busskur" på Karlaplan og ventede, da der kom en 5-minutters snebyge. Lige på det tidspunkt kom der en bereden politibetjent forbi, som da næsten ikke var til at se for sne og slud - flot syn. Vasamuseet - ligger lige bagved det statelige Nordiska Museets bygning - er fantastisk interessant! Jeg havde ikke helt regnet med det på forhånd men: det kæmpestore træskib som sank på sin jomfrutur - sejlede knap to km. - som man har hævet i starten af 1960´erne og siden restaureret på; alle omstændighederne, rekonstruktionen af flere af skeletterne, arbejdet med den rette konservering og mange andre detaljer; det er spændende. Jeg kan ikke huske, hvor længe vi var der, men det var længe. Bagefter fik vi et let måltid i museets cafeteria. Med sporvogn en rundtur på Djurgården og ind til byen igen, og gik så ud over Helgeandsholmen, hvor vi gav os tid til at se Stockholms middelaldermuseum, som ligger under gaderne der på holmen. Absolut heller ikke uinteressant, selv om det efter Vasamuseet kan være svært at fatte større interesse.
3. dag startede vi med at tage pendlertog og bus til den kongelige families bolig Drottningeholms Slott. Vejret var rigtig flot solskin med en lidt kold vind. Drottningholm og parkanlægget har uden tvivl sit forbillede i Versailles, men det er meget mindre. Vi nød solen i parken og var inde på slottet og det er som slotte nu er: flot og grimt og gammelt. Med bussen tilbage til Bromma, hvor vi spiste frokost på en kinesisk restaurant - det er billigt til frokost, og portionerne var ikke små. Tilbage i Stockholm tog vi ud på Skeppsholmen og så kunst på Moderne Museet; meget blandet oplevelse og det man ikke helt "fanger" kan blive genstand for megen snak. Men god kaffe købte vi der og tog med udenfor og nød i solskinnet. Sidste dag var vi "kun" på Skansen ude på Djurgården. Blondie og Gitte havde kun lige set lidt den sommer, for de skulle jo til sommerkoncert der, og det er om at være der i god tid for at få en ordentlig plads. Skansen er et frilandsmuseum og zoologisk have for nordiske dyr. Vi tog en bådbus fra Djurgården ind til Slussen; så fik vi også set lidt af byen fra vandet.
Overordnet om Stockholm og beboerne: som flere steder i Tyskland er det helt fantastisk som de i bil standser for at lade os fodgængere kommer over gaden; vi var en gang ude for at en linjebus standsede! Troede også på forhånd at det ville være dyrt at spise på restaurant - som i København måske, men den dyreste ret med en øl vi fik var til ca. 250 s-kr. Blondie og jeg bestilte gerne en øl til maden og de ligger i prislejet fra 55-70 s-kr. og jeg tror ikke vi drak samme mærke en eneste gang. Maden var uden undtagelse god, selv den dag vi spiste på et billigere pizzaria var det helt ok. Bestiller man udelukkende postevand til maden så koster det i øvrigt ikke noget, i hvert fald ikke hvor vi var. Folk er generelt også nemme at komme i snak med; hjælper gerne. Da vi skulle hjem om lørdagen, var vi ude for eneste rigtige irritation på ferien: flyet hjem var ca. 3 timer forsinket.

Kefalonia 2017

I november 2016 var Apollos afgang til og fra Kafelonia sat til lørdage på tidspunkter der passede os fint. Da vi aldrig har været på Kafelonia, var det 2017´ oplagte valg. Ca. to uger efter fik vi besked om at bookningen uden udgifter for os kunne ændres, da rejsetiden nu blev onsdage om aftenen, så vi skulle have overnatning i Kastrup når vi kom hjem i stedet for på udrejsen. Vi holdt dog fast i rejsen og bookede værelset i København om.
Vi var først af sted i september i 2017 - Rita gik på efterløn den 30. august - men havde på det tidspunkt nu været én uge på Rhodos i juni måned. Det var en hurtig beslutning på en tilbudsrejse. I starten af juni måned havde jeg på arbejde været med til et edbsystem skifte med alt hvad det indebærer af forberedelser og havde derfor taget ferie 1½ uge efter. Rita havde naturligvis ferie der også, men da sommervejret stadig så dårligt ud, endte det med en hurtig tur til det græske.
Kafelonia er en af de ioniske øer langs Grækenlands vestkyst. Altså en ø som er væsentlig mere grøn end de øvrige græske øer, da de ioniske øer får en del regn i vinterhalvåret fra oktober af. Også en ø som var hårdt udsat under store jordskælv i 1953: på øen siger man at over 90% af bygningerne blev ødelagte dengang. Fiskardo på den nordligste spids af øen var den eneste by som slap næsten uskadt. På øens midte er der mere frodigt end langs kysterne. Det er også derinde man ser større marker og at vinen dyrkes. På bjergsiderne her vokser masser af træer langt op i højderne, så man næsten ikke kan se klipperne. Modsat de skråninger man mest ser i Argostoli/Lassi området og op langs vestkysten, hvor det er noget mere goldt, og der er store vindmøller oppe på bjergkammene.
Vi boede på Hotel Lassi - næsten ude af Lassi ind mod Argostoli, hovedbyen på øen. Et rigtigt godt hotel, god service, god morgenmad. Vi boede i anneksbygning B nummer 4, en lejlighed i to etager med opholdsrum og køkken ud i ét samt bad nedenunder og soveværelse ovenpå; og egen lille terrasse med bord, stole og tørrestativ lige udenfor døren. Men selv om stort set alt var helt ok og vi aldrig har haft så mange elstik på begge etager, så er der også noget som ikke er så gennemtænkt: én af køkkenlågerne "banker" op i en af lamperne i loftet i køkkenet, og brusekabinen kan ikke isoleres fra toilettet så et brusebad afstedkommer uundgåeligt vand på gulvet: godt at håndklæderne skiftes hveranden dag så. Altså småting.
Der er to gode strande kun kort vej fra hotellet: den ene ca. 400 meter nord på langs kysten, den anden, som vi brugte, ca. 600 meter den anden vej. Overhovedet ingen sten så vi brugte ikke vore badesko denne gang. Skønt klart vand, fisk i mange størrelser og både helt stille vand, især om morgenen og så lidt bølger hen på dagen, men der var også et par dage med meget blæst og store bølger. Vi var jo også langt henne i september.
Ud over mange gode afslappende badedage ved stranden var vi rundt i Argostoli et par gange, især så vi skildpadderne i havnen, men også en kirke, den lange gå-bro over bugten. Desværre var det arkæologiske museum lukket på grund af renovering. Vi gik ture i Lassi og omegn, selvfølgelig vejen langs halvøen rundt med fyrtårnet bygget som et græsk tempel på spidsen. Så her ude hvor havvandet render ind og ned i klipperne og forsvinder, for mindst 14 dage senere at dukke op som (næsten) ferskvand i den underjordiske Melissani sø på Kafelonias østside lige uden for byen Sami (ca.20 km).
Med færgerne til øens næststørste by Lixouri på den anden store halvø Paliki, en sejltur på ca. 20 min og tilbage igen senere. Vi tog på én af de arrangerede ture med Apollo, som vi efterhånden sjældent gør, men her kom vi langt omkring: så drypstenshulen Drogarati og den underjordiske sø Melissani begge tæt ved Sami, var ved klosteret for øens helgen midt på øen, hvor vi også så vinbøndernes kooperative fabrik (med smagsprøver), var i Agia Efimia også på østkysten af øen, samt så øens kendteste strand Myrtos, hvor de hvide sten skinner så meget, at vandet også ser hvidt ud. Endelig tog vi med rute-bussen til Fiskardo, og det blev en speciel oplevelse. Ikke bare fordi vi tog med dagens anden afgang fra Argostoli. Denne bus kørte ikke helt til Fiskardo, men de to græske damer og vi skulle over i en anden, noget ældre bus godt halvvejs på ruten, og den tog sig så også af skolebuskørsel i Fiskardos opland; men det var da en sjov oplevelse oveni en fantastisk tur op over det nordligste Kafelonias bjerge på masser af serpentinersving.
Men den rigtige overraskelse var, da vi stod af bussen i udkanten af byen væk fra vandet, og begyndte at finde ned til havnen og den maleriske venetiansk prægede by. Her kom vi lidt forkert ned og da det gik op for os, at vi var på vej ud af byen igen, så ser jeg én komme imod os som virker enorm bekendt. Jeg siger halvt til mig selv, halvt til Rita, at det er dog helt utroligt som han ligner Claus min tidligere it-arbejdskollega. Om det så er fordi han hører ordet Claus eller han måske også synes der er noget bekendt ved de to turister der, så vender han sig om imod os, og ja så er det da Claus!
Fantastisk tilfælde. Claus ville have været i Fiskardo dagen før; han var på Lefkas på en spontan ferie og havde taget rutebåden over for at se noget mere til byen og omgivelserne og ikke med turistbådene som ligger til for 1-1½time rundt om de samme tidspunkter. Men dagen før havde han fået at vide, at han ikke ville kunne komme tilbage til Lefkas med seneste afgang, da vejret ville være for dårligt, og derfor havde han ventet til dagen efter. Vi hyggede os så sammen - Rita og jeg skulle lige have en let frokost og Claus som havde spist, tog et glas vin - så på byen og gik en kortere tur rundt i byen og ud til det gamle og nye fyrtårn på nordsiden af havn og by, og kiggede på de mange sejlbåde som ligger til kysten på vejen ud til dem. Vi fortalte Claus, at guiden havde sagt, at der tit var "kendisser" i Fiskardo, og da vi kom tilbage forbi færgelejet, holdt der to mercedes´er, flotte og med mørktonede ruder som dem Claus tit har set de kendte køre i til de mange koncerter, han er til. Så nu ville han da holde godt øje med hvem der stod af færgen, når han skulle hjem med den. Vi skiltes efter nogle hyggelige timer sammen lidt før bussen skulle køre kl. 17, hvor han så først skulle med færgen 17.15. Der var en langbenet dame som skulle med den store mercedes, men som Claus tørt bemærkede på facebook senere, kunne han ikke genkende hende med tøjet på ;-) .
Den sidste dag, hvor vi først skulle flyve fra øen sent, lejede vi værelset på hotellet frem til kl. 15.00 for 20€. Så var vi ved stranden på en meget flot solskinsdag med næsten ingen vind, helt til 13.30 fra før kl. 10, og kunne så nå at bade på værelset og få pakket det kun lidt våde tøj ned i kufferterne, inden de blev hentet ved døren kl. 15.00 ned til receptionen.
Inden vi så blev hentet af bussen til lufthavnen kl. 18.30, gik vi med vore naboer fra B 5 og ud spiste stille og roligt, rigtigt hyggeligt. I øvrigt havde vi også i den første uge på hotellet et par rigtigt flinke naboer.

Friedrichstadt - Nordfriesland 2018

Her sidst i februar tog Lotte, Heinrich, Rita og jeg på en bil-sviptur til det nordtyske. Risskov Bilferie har nogle gode billige to og tre dages ture her i vinteren/foråret, og Rita eller Heinrich opdagede denne tur til den lille tyske by med kanaler og huse med hollandske gavle. I min barndom i det jyske, var det meget ofte, at nogle af salgsbusturene netop gik til Friedrichstadt, hvor man fik en kop kaffe og et stykke kage inden man kørte hjem igen.
Fra søndag til onsdag altså tre overnatninger med tre gange aftensmad og tre gange morgenmad for 649kr.- - eller ca. 433kr.- pr dobbeltværelse med halvpension; det kan man vist ikke selv finde billigere. Værelserne var store, gulvvarme i halvdelen af rummet ca. samt i badeværelset og udmærkede senge; maden var rigelig og varieret (suppe, hovedret og dessert): men til den pris er det ikke naturligvis hverken luksusværelser eller gourmetmad. De fleste af personalet var friske og nemme at snakke med, så vi var godt tilfredse; at vejret lige på det tidspunkt havde tænkt sig at vise, at det var vinter endnu er der ingen der kan tage skylden for. Det var koldt, men sneen fik vi først at mærke over middag på tirsdagen mens vi så på Husum og Friedrichstadt igen. Om søndagen da vi kom, havde vi været rundt i den lille by og se, men da var (næsten) alt jo lukket.
Om mandagen var vi i Tönning, byen som mistede i betydning da Kieler-kanalen blev åbnet i 1895. Byen er dog stadig større end Friedrichstadt, og der var torvedag, da vi kom; flere kønne huse så vi, og vi så flere sluseporte på strategiske steder i gaderne. Efter en time til 1½ begyndte vi at blive godt kolde, så vi tog hen på Multimar Wattforum. Det er et "museum" om vadehavet med adskillige akvarier med vadehavets dyr; flere af dem også åbne for oven; historie om både fiskeri, dyrelivets udvikling i de seneste år, hvor vandet langsomt bliver varmere. Vi var der både, da dyrene i de åbne akvarier blev fodret, samt da der var en dykker nede i det store syvmeter dybe akvarium med de større fisk, også for fodring: det gør de to gange om ugen på den måde. Stedet er rigtigt interessant, pædagogisk tilrettelagt og så har cafeteriaet udmærket bio-kaffe, hvor vi også købte dejlig lagkage til inden vi tog tilbage til hotellet.
Ellers fik vi spillet Skip-bo og snakket; kort sagt moret os. Da vi tog hjem om onsdagen var der kort efter Husum og helt op til Flensburg meget sne og da det stadig sneede samt føg, så var det godt at turen ikke var så lang: flere steder kom vi ikke hurtigere frem end 30 til 40 km i timen.

Wien 2018

I april måned tog vi med Blondie og Gitte til Wien. Vi havde fundet frem til et Pensionat - Fünfhaus - ca. 750 meter fra Wien Westbahnhof. Her kunne vi til rimelige penge (360 kr./525 kr. enkelt-/dobbeltværelse) leje pænt store værelser og alle med toilet og bad; noget der virkelig havde voldt besvær, når det også skulle være centralt. Til Wiens Westbahnhof er der busforbindelse fra Wiens Lufthavn hver ½ time dagen igennem med 40 min. transporttid til 12€ retur når man flyver med Austian Airlines. Morgenmaden som var incl., havde jeg så godt set, at mange beklagede sig over på TripAdvisor. Men dels er 4€ ikke mange penge, dels var det ikke så slemt som enkelte anmeldere beskrev: at man ikke kunne få andet og flere end 2 semler og at kop kaffe nummer to kunne tage lang tid at få! Vi startede med en (lille) kande kaffe hvor der er ca. to kopper til to personer og det tog ingen tid at få mere en eneste gang ud af de fire dage vi var der; og der var mere brød, også andet end semler - man kunne bare selv tage. Men der var kun 2 slags marmelade samt nutella det var rigtigt; to ud af fire dage var der dog også æg. Når folk først ser sig sure på et eller andet, så har de det ofte med at overdrive det negative. Vi brokkede os ikke over det, men fik lov til at have ost og juice i deres køleskab til hver morgen, vi var der. I det hele taget er personalet meget flinkt. Om aftenen fik vil også lov til at spille vort medbragte brætspil i morgenmadslokalet da vi kunne sidde meget bedre dernede end på et af værelserne. Èn aften bød værtinden os på et glas hvidvin fra egen vingård, en ganske udmærket tør hvidvin som også kunne drikkes, da den blev lidt varmere. Da fik vi snakket en del med hende om Pensionen som hendes mor havde startet i 1970 erne.
Vi havde ca. 3½ dag i byen, hvor vi købte en 72 timers transportbillet, så vi kunne tage med busser, sporvogne og undergrundsbanen uden begrænsninger. Schloss Schönbrunn; og den Zoologiske have lige ved siden af så vi, Stephans Dom, ringgaden var vi gennem med sporvogn - desværre var man ved at renovere parlamentet så det kom vi ikke tæt på - Hofburg; Albertina og mange af den indre bys små gader; Prater var vi ude og tage en tur rundt i "hjulet" m.m. og vi kom såmænd også ind på Hotel Sachers Cafe Eck; til at betale sig fra, men pebret er det da, selv om Blomsterberg i en gang i Glyptoteket var dyrere. Der var tørvejr alle dagene og de 2½ første endda flot solskin og pænt varmt. Men jeg slæbte mig en tung forårsforkølelse til, næsten med det samme vi var hjemme igen.

Sitia 2018

Den 24. november 2017 havde jeg min næstsidste ferie fra arbejdet. Det var "black friday" og pludselig ser jeg en Apollorejser reklame for Sitia på Østkreta: rejs to for éns pris. Det er selvfølgelig bestemte hoteller i en bestemt periode, og da vi ved, at vi begge er gået på efterløn fra årsskiftet, så booker vi en rejse sidste uge i maj til halv pris. Havde vi vidst, at vejret i maj 2018 ville være så fantastisk, at det faktisk var bedre end på Kreta, havde vi måske ikke lige taget den tid. Men hvis vi havde været hjemme, havde vi ikke haft rigtig ferie.
Sitia er en havneby med ca. 10.000 indb. og er først kommet på de Scandinaviske Charterselskabers program i 2017, så vidt jeg har kunnet finde ud af: Bravo Tours og Apollo. Fra 2003, hvor lufthavnen fik nye faciliteter og en næsten 2100 meter lang landingsbane, begyndte der at komme flere turister til landsdelen, men stadig ikke mange. I 2003 var der godt 13.000 passagerer gennem lufthavnen mod knap 2.000 året før. I årene 2008 til 2010 var der ca. 38.000; men det er ikke mange især ikke, da ikke alle tager ophold i Sitia by, men fordeler sig ud i hele Lassithi-provinsen, og i 2015 har jeg set et tal på ca. 27.000.
I januar 2016 blev en helt ny og stor lufthavnsbygning åbnet i den kommunale lufthavn og i dag er der altså flere charterselskaber som flyver direkte til stedet, men hvad det har forøget turiststrømmen med, har jeg ikke kunnet finde tal på. Men en ting er sikkert: i maj 2018 er de lokale stadig i overtal i byen.
Taxi fra lufthavn til byen 1 til 1½ km væk koster ca. 10€. Fra Kastrup kommer man nærmest om natten til byen, men selv kl. 23.30 viste en lille gåtur ved havnen, at ikke alt er "dødt" og lukket. Det er en charmerende typisk græsk by; på cafeer og restauranter er der også en del græske kunder. Specielt søndag kommer mange børnefamilier til stranden og giver strand-caféer og solsenge ekstra "liv". Om aftenen er der også mange børn på løbehjul og cykler på havnen.
I den uge vi var der havde Sitia Vespa Club arrangementer lørdag til mandag; især mandag oplevede vi konkurrencer på pladsen ved havnen: hvem kunne holde en vespa kørende længst tid på en kort strækning uden at sætte en fod ned - det kan også køres med et barn stående foran - samt en bide-til-pølse konkurrence, pølsen hængende i en snor som man kørende kun må fange med munden - det er sværre end man skulle tro. Meget sjovt og en nem måde at komme i snak med folk på ved at stå og se på.
I byen er der også et lille arkæologisk museum på den vej, hvor de to store supermarkeder er. Det er især minosisk tid de har ting fra. Det er et lille museum, men udstillingen er godt skiltet og man når ikke at blive træt af at gå rundt; entreen er i øvrigt ikke mere end to euro pr. næse. De udgravninger der ligger ude i Petra, ca. 1 km øst for Sitia, er indhegnede og med entre (også 2€); vi tog derud en mandag, da jeg troede det var et åbent område (som Rhodos´ akropolis), men der blev vi snydt. Stranden øst for byen er en rigtig dejlig sandstrand, eneste sten er en halv meter småsten lige i vandkanten. Der er en dejlig stemning på stedet, og det er ikke usandsynligt, at vi kan finde på at tage dertil igen.

Karpathos 2018

Vor 2 ugers ferie i år gik til øen Karpathos. En ø næsten i form som Langeland, ca. 50 km lang, smal bjergrig nordlig halvdel og op til ca. 8 km. bred på den sydlige halvdel. Der er fast ca. 6.000 indbyggere på øen, hvoraf omkring halvdelen bor i hovedbyen Pigadia. Vi boede på Hotel Atlantis lige i kanten af selve byen overfor rådhuset og det arkæologiske museum(ganske lille) og omtrent 200 meter fra stranden nord for byen. Fredeligt sted, bortset fra at mange af byens børn og unge legede og opholdt sig på torvet foran rådhuset om aftenen, så det ofte først var ved kl. 23 til 24 eller senere, at det blev fredeligt nok til at kunne sove med åben altandør. Myg var der ikke, men en del fluer - dog ikke om natten.
Vi havde set på TripAdvisor, at folk klagede over manglende skabs-/hyldeplads på værelserne samt ensformig morgensmadsbuffet. Morgenmaden: ja den er måske ikke i top, men det er heller ikke et top-hotel. Der er da tre slags brød, brødrister, to slags pålæg tre slags marmelade, der er tomat og agurk i skiver, fetaost i små stænger, tzatziki, oliven, smør og margarine, hele æg, cocktailpølser, på skift små pandekager eller spejlæg, samt et kageudvalg og småkager; kaffe og te selvfølgelig og dertil to slags juice. Derudover små skåle med græsk yoghurt og honning samt småt skåret frugtblanding og cornflakes og chokoflakes. På fjorten dage kan det selvfølgelig komme til at virke ensformigt, men vi så, at andre gæster selv havde knækbrød eller egen müsli med, så vi købte lidt andet brød til nogle dage og et par forskellige skiveoste til andre dage og sådan klarer man sig fint.
Værre synes vi det var med den manglende opbevaringsplads i værelset: et dobbeltværelse med en stol og en kuffertbænk og eneste der kan kaldes hylde, var "sengebordene" som her var i form af åbne bogkasser, ca. 30 x 18 cm. og en ca. 12 cm. hylde under spejlet på væggen modsat sengene. Der står 1 til 2 ekstra kuffertbænke på gangen ud for elevatoren; den ene tog vi ind på værelset og fik plads til den. Også til en stol ekstra fik vi plads til, men det endte med at de to stole blev brugt til tøj m.m. og vi kun sad på altanens stole. Så hvad der kunne hænges op på bøjler i skabet i gangen blev hængt op, og så flyttede vi rundt med resten af tøjet i kufferterne.
Men ellers et dejligt hotel: god rengøring og stort set flinkt personale; dejlig udsigt over strand, natur, hav og havn samt som nævnt byens torv med offentlige bygninger. Både strand, butikker og supermarkeder samt spisestederne var nærmest rundt om hjørnet. I den første uge kom vi en aften på vej hjem til værelset gennem en lille gade bag hotellet, hvor der var et kor der øvede i et lille rum ud til gaden. Vi lyttede sammen med andre turister og enkelte lokale til et nummer på gaden foran de åbne vinduer, og så applauderede vi selvfølgelig, da de var færdige. Korlederen takkede, og fik så også fortalt, at de gav koncert i ugen efter nede ved havnen. Det opnåede vi lige at få med næsten fra starten. Det var så ikke kun koret alene; de havde fire musikere med, lysbilleder til nogle af sangene og lidt dans i korets pause. Selv om jeg næppe ville finde på at sætte en cd med samme musik på anlægget og lytte til det herhjemme, så er det noget helt andet at sidde mellem en masse grækere som til dels synger med og i hvert fald lever med, og se på live udførelse. De to bouzouki-spillere kunne virkelig noget med deres instrumenter; og en ældre mand på alm. guitar gav et solo-nummer med sang. Inden vi havde set os om, havde vi siddet der i en time og fyrre minutter; en rigtig dejlig oplevelse.
Ellers havde vi mange badedage fra en dejlig strand; et par gåture i omegnen af Pigadia - den ene syd på ad kystvejen ikke mange biler mødte vi, men havde hele tiden en flot udsigt og mere bevoksning, ja nærmest skov i forhold til hvad vi så ind over og nord på på øen - og endelig et par Apollo udflugter til Diafani og Olympos, samt bjergbyerne Aperi, Voluda, Piles og Mesochori. Ture med de offentlige busser passede ikke så godt på Karpathos: byerne er så små at det nok ikke ville være så spændende at skulle tilbringe over fire timer og mere inden der kør en bus retur til Pigadia.

Schwerin 2018

Hotel Rabenstein ligger små 9 km. uden for Schwerin og her tog Rita og jeg med Lotte og Heinrich på en fire-dags tur. Hotellet er udmærket: store værelser, god stand, rent, god morgenmad og rimelig aftensmad samt flink og rar betjening i restauranten. Booket gennem Risskov Bilferie med tre overnatninger med ½ pension for under en tusse pr. person.
Schwerin er regeringsbyen i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, små 100.000 indbyggere og smukt beliggende i et flot skovfyldt sø-landskab. På vej ind til byen fra hotellet ligger ned til Schweriner See(Innensee) en rigtig flot Zoologisk Have. Cirka tre timer brugte vi i den smukke have, som har flere dyr gående løs rundt: præriehunde og lemurer udendørs, og i Sydamerika huset små aber. Alpakaerne måtte gerne fodres og de elskede det grønne græs, vi kunne plukke på ydersiden af deres indhegning. Sådan en solskinsdag i november viste haven og dyrene sig fra den bedste side, og vi havde masser af plads. Det morsomste var de to Gibbon-aber som pludselig brød ud i en sjov-lyd sang, og vi kunne så få dem til at gentage sangen ved at sige startlyden igen - 3-4 gange. Næsehornene har et stort område, hvor de er sammen med geder, og nogle af gederne synes vist, at det er dejligt at lade sig transportere rundt på ryggen af et næsehorn. Lemurerne kom vi så tæt på som en lille meter, mens de var meget interreserede i, hvad en dyrepasser havde gang i(der kunne måske være godbider).
Bagefter tog vi ind til Schwerin by og parkerede tæt på slottet som rummer delstatens landdag. Vi vendte lige slottet udefra og fik kun kastet et kort blik ned i den store slotspark, inden vi gik mod byen for at finde et spisested. Cafe Prag som ligger tæt på har flere gode småretter på menuen. Men vi blev klar over, at vi måtte herind igen eftermiddagen efter for at prøve enkelte af deres flotte og lækre lagkager. Det fortrød vi ikke! Kan kun anbefale denne hyggelig cafe, som oveni har meget rimelige priser.
Vi så lidt mere på byen, fandt ud af åbningstider i domkirken og kørte ud til hotellet, fik aftensmad og tilbragte aftenen med lidt vin, sodavand, spil og hygge - havde også nogle makronmuffins med. Dagen efter rundt i den kønne gamle bydel i Schwerin og lige ved kl. 12.00 var vi i domkirken og domkirkens tårn, hvor man så ikke skal ned mens klokkerne bimler - er du tosset, hvor det er højt(altså lyden). Vi var rundt ved Pfaffenteich, i Schlef-kirken; så også nogle lidt mere "kedelige" gader på vej til St. Pauls kirken som vi pga. tidspunktet, måtte nøjes med at se udefra. Selv om julebelysningen var hængt op i byen, så blev den ikke tændt endnu i starten af november, så det fik vi ikke med. Et dejligt højdepunkt på dagen var kaffe, te og lagkage på Cafe Prag.
Dagen efter var det så hjem til DK. igen, efter et par dejlige dage og hyggelige aftener.