Orla Houmark - Blandet

BLANDET

GRÆKENLAND-1

GRÆKENLAND-2

FERIE-3

FERIE-4

BLANDET-2

LINKS

Tilbage til FORSIDEN

Navne -"sjov"


Da jeg lige tjekkede, hvordan en kørsel med "online-poster" var forløbet i nat på bibliotekets server og konstaterede, at det tilsyneladende var o.k., faldt jeg over et link til Danmarks Statistik og navne (online-poster er ikke-fysiske materialer, men links til steder på nettet. Fordelen frem f.eks. google - som også bibliotekerne bruger meget - er at der ikke er x-millioner links, men hvis der er nogle på det emne man har søgt, at de er velegnede og oplysende, formentlig seriøse).
Det jeg så kom i tanke om var, at min søn Anders for nogle år siden kom og fortalte mig, at jeg ikke var den eneste i Danmark der hedder Orla Houmark. Det var - og er rigtigt: opslag på navnet i Krak eller andre lignende sider giver 2 resultater. I Haderslev har jeg en navne-broder; eller han har én i Svendborg. Vi kender ikke hinanden og min far som efterhånden var blevet den ældste i vor familie, var heller ikke klar over om det er familie. Siden dette oprindelig blev skrevet, har jeg kigget lidt på slægten og véd nu, at han er min fars fætter.
Men det jeg så lige brugte lidt tid på, da jeg nu havde Danmarks Statistiks side fremme, var at se hvor mange der egentlig er med navnene orla og houmark. Det man slår op på i DS er antallet pr. 15.jan 2008, og med hensyn til efternavn er det kun sidste led, der tælles med; altså tælles de der f.eks. hedder "Houmark Nielsen" ikke med. Der var 2.656 med navnet Orla og 103 med navnet Houmark.
Det er da lidt pudsigt, at der er 2 "af os" med præcist det navn,når der ikke er så mange.
Hvis man søger på fornavne som Anders, Bo eller Dan, så er antallet henholdsvis 35.233, 11.647 og 6.787.
Er man nu blevet interesseret i at se, hvor mange der hedder som én selv, så har jeg lagt linket til Danmarks Statistik ude i højre spalte.
 
 

Familie "anekdoter


Jeg har lige læst Thorstein Thomsens "Sne på hendes ansigt" der som
"Hundehoved" af Ramsland har en del groteske og sjove, samt tragiske
familiehistorier. Dem vi har i min familie er heldigvis ikke så spektakulære, men min farmor var god for mange historier, især om min farfar, der desværre døde inden jeg var blevet ½ år gammel, og jeg derfor ikke selv kan huske.
At de dog også kan være interessante og/eller sjove kom jeg til at
tænke på, da jeg noget tilfældigt kom ind på en del af en slægtsside, hvor der skrives om en "Hans Jørgens familiehistorier" til en slægtsfest
i år 2000. Hvordan jeg endte på den side husker jeg ikke længere, men
via en Google-søgning var det; - noget med fester? . Men historierne på
siden var netop den blanding af ligegyldige, dagligdags og sjove som
gør, at jeg fik lyst til at bringe nogle af min families småhistorier.
Lad mig fortælle om min farfar: han var, mener jeg, typograf og kunne
godt li´ at gå "i byen"; om det hænger sammen med erhvervet skal jeg
ikke kunne sige, jeg kendte ham som nævnt ikke.
Min farmor og farfar flyttede meget rundt i Esbjerg, jeg mener, at
farmor - Dusine hed hun, ja hun var nr. 12 - prøvede at tælle op for
mig en gang, og et eller andet sted i tyverne nåede vi da frem til. Ved
en af disse flytninger, kom farfar hjem efter en glad bytur, og var ikke
til meget hjælp, tværtimod. Dusine fik ham lagt til at sove på en sofa
som blev det sidste de tog med i flyttebilen, og så var det det første
som de bar ind i det nye hjem i et lille værelse, hvor farmor så låste
døren. De fik alt ind, og hun og børnene arbejdede med at flytte på plads og spiste så sent og gik i seng, trætte var de jo blevet. Blot for kort efter midnat at blive vækket af en frygtelig larm: farfar var vågnet og anede ikke, hvor han var henne og døren var iøvrigt låst, så han stod
og buldrede på den for at komme ud!
Men det var ikke kun ham der kunne skabe postyr; hans bror kunne
også. Farfar medvirkede gerne til dilettant-teater, men når broderen
var inde for at se stykket, var farfar ikke så begejstret, for han
havde det med at leve sig så meget med i forestillingen at han kunne
finde på at råbe op om, at der var én der gemte sig under bordet, hvis
det forekom i stykket eller lignende "afslørende" oplysninger, så
farfar kunne have svært véd at holde masken.
Til sidst en af de "berusede": Farmor sad sent en aften/nat og ventede
på at han kom hjem, da hun hørte, at det puslede ved entredøren. Da
hun rev døren op stod han derude og havde prøvet ganske stille at få
låst op og komme ind. Problemet var bare, at det ikke var nøglen han
havde i hånden, men sit gebis!
Desværre kan jeg ikke huske dem alle sammen længere, men der er vist
også rigeligt nu inden de sidste ikke gider læse videre. Så kan historien
om min onkel Peter Knak og hans hund Kvik, eller min mors svømmetur
ind fra hendes brors fiskekutter på jomfruturen komme ved en anden
lejlighed. Link til ovennævnte HJs familiehistorier er ude i højre spalte.
Måske kan min opblomstrende interesse for familie m.m. også hænge
sammen med, at min mor døde den 13. marts 2008, 83 år gammel.

sidetop

 

Offentlig/privat


Når man nu, som jeg, er ansat i det kommunale synes man, at det ikke altid er retfærdigt, når nogen giver begrundelsen "det er osse fordi det er kommunalt" for, hvad det nu er pågældende er ude efter eller når noget ikke virker fornuftigt. Det er jo måske ikke altid fornuftigt, men det er kun sjældent de ansatte, men politikerne (folketings- og/eller kommunal-) der bestemmer, at det skal være sådan som det er.
Meget kendt er de modstridende interesser som lands- og lokalpolitikerne har - i hvert fald officielt - når de folketingsvalgte står og ikke kan forstå hvorfor man kommunalt ikke tvangsfjerner, sørger for pladser etc.,mens andre folketingspolitikere - ofte fra samme partier - har sørget for at hvis en kommune bruger flere penge end aftalt, så får den en (penge-)straf. Hvis hovedmålet drejede sig om at servicere borgerne bedst muligt og på langt sigt det bedste for samfundet som helhed, så var det vel bedre, at de to parter satte sig sammen for at finde ud af de rigtige tal for niveauet/behovet for de forskellige tiltag!
Problemet er bare, at det er der nok i virkeligheden ikke nogen der kan. Slet ikke når der i løbet af et budgetår ikke bare sker ændringer p.g.a konjunkturerne, men også nye krav og regelstyring fra staten (det sidste beskrevet i en debatbog fra Finansministeriet om "Statens forskriftsstyring af kommunerne" fra ca. 2002.
For at undgå statslig straf for at bruge flere penge end året før - eller en større stigning end den procentsats KL og Staten er blevet enige om, gør kommunerne så bl.a. det, at de melder ud til forvaltninger og institutioner, at de penge man har samlet sammen ved overførsel fra ét budgetår til et andet ved at have sparet på budgettet med henblik på en større investering - som private firmaer bruger hensættelser/ investeringskonti til f.eks når en vognmand skal ha´ ny bil - at de opsparede penge ikke må røres før til næste år.
Hvis så kommunens politikere ydermere skulle finde på at "score" nogle af pengene eller det hele i stedet for en "besparelse", ja så er de næsten 100 procent sikker på, at de ikke ser noget opsparet beløb igen, men snarere ekstrabevilligs ansøgninger, når f.eks. en bil bryder sammen. Det siger også noget om, hvor dumt systemet er: at det skal være nødvendigt at f.eks. to institutioner som over to til flere år har sparet penge op til køb af større/dyrere ting, og altså et par år brugt mindre end budgettet ikke kan få lov til at købe tingene, fordi kommunen så måske kan ende med form for straf fra Statens side, for at bruge for meget lige det pågældende år.
Det er ikke vilkår som i det private.

I de første år i ansættelsen samlede jeg eksempler på private firmaers
"fejl", men efterhånden blev jeg mere imun og ligeglad overfor folks til
dels urimelige holdninger til de kommunale instanser. Jeg skriver "til
dels" fordi alle steder hvor mennesker er involveret sker der fejl fra tid
til anden. Men der var mange eksempler på et tidspunkt; jeg kan ikke
huske dem alle længere - langt fra. Ét af dem, var det etiketfirma, hvor
vi havde fået ordrebekræftelse med leveringstidspunkt (lige inden jul),
men den 2. jan måtte vi høre hvornår de etiketter ville være her, for nu
var det lige før vi ikke havde flere. Firmaet kunne ved vor henvendelse
godt se, at de havde svaret os, men så var de ikke sket mere; - de fik le-
veret et par hundrede meget hurtigt og resten en måned senere.
Ét andet eksempel var jeg selv indblandet i direkte (det er nok derfor
jeg kan huske det): da vi skulle have de første computerskærme, altså
bare skærme, der med tastatur blev koblet op mod en Unix-server,
indhentede jeg tilbud hos et par mulige leverandører. Det var før kom-
munernes fællesindkøbsordninger skal det lige siges. Vi havde bl.a. fat i
Olivetti, Danmark. Vi havde set deres skærme ét sted og de virkede rig-
tigt gode. Jeg talte med deres salgsafdeling, og gjorde klart, at de
kunne regne med ca. 15-20 skærme i første omgang og flere senere; at
vi var et bibliotek og det jo også ville være god reklame for dem, at
have firmalogo udstillet på skærmene. Selvfølgelig for at prøve at ud-
virke en god pris også. Men da vi 3 uger senere havde set på de Wyse-
skærme, vi endte med at købe, havde vi intet hørt fra dem. Jeg ringede
så til dem for at sikre, at de ikke stadig var i gang med et tilbud selv
om tiden var overskredet. Jo de kunne da godt huske det, men hvad der
så egentlig var sket eller ikke sket, det var den ingen forklaring på.
Nu laver Olivetti så vidt jeg ved ikke skærme mere, men om det allerede
var besluttet på det tidspunkt, tja? Men fin service! :-)
Der var flere eksempler af den slags med fejl- eller manglende levering,
men det er ikke andet end hvad de fleste af os oplever en gang imellem; hvem kan ikke en halv eller hel horribel historie om en håndværker, der
ikke lige lever op til alm. service og kommunkation.
For slet ikke at tale om alle de afslørende rapportager som både DR TV
og TV2 har lavet i deres forbrugerprogrammer om både håndværkere,
mobiltelefonselskaber,forsikringsselskaber o.m.a. Alt sammen private
firmaer. Det er klart, at der med så mange eksempler på dårlig service
og sløj moral hér, så kan man selvfølgelig også finde det i det offent-
lige, det være sig kommune, region eller stat.
Men det er stadig eksempler og der skal rigtig mange til for at gøre
en sommer, for at omskrive et gammelt ordsprog!
(Jeg er meget tilfreds med det vvs-firma, jeg har f.eks. - og jeg får ikke billigere regninger for at skrive det).
Derudover er ideen om at offentlige institutioner skal drives som private virksomheder ikke noget der kan holde i alle tilfælde. Det er vist noget mange efterhånden kan blive enige om. Men at de to sektorer kan lære noget af hinanden, det er der på den anden side nok ikke meget tvivl om.

Jeg er, som nævnt i starten af dette indlæg, offentlig ansat, men min
hustru, stort set hele familie og de fleste af min ikke arbejdsrelate-
rede venne- og bekendtskabskreds er alle privatansatte.

sidetop

Besparelser ?


Fra ca. 2006 og frem har man fundet på flere besparelses-ideer i kommunen, hvoraf en del er tvivlsomme. Det var under en venstre borgmester, men selv om vi siden har fået et skifte til en socialdemokratisk borgmester, så ser det ikke ud til at have ændret sig. Den nye omlægning af skolerne samt elevernes omflytninger i den forbindelse var ikke lige fornuftig eller besparende, for slet ikke at tale om motiverende for de store elever(eller forældrene). Det skulle ikke undre mig, hvis der kommer en stigning i elever i private skoler i kommunen eller i efterskoler, hvis man gennemfører samlingerne af 10. klasserne som planlagt. I skrivende stund - november 2011 - er der flere dele af planerne man ikke har lavet eller er i gang med at lave endnu; sandsynligvis p.g.a. økonomi.
Men til de par besparelses tiltag jeg kender til: Ved et stort skifte af computere i hele kommmunen på én gang(hvilket påstyr det ikke gav, samt en voldsom ophobning bagefter af opgaver til kommunens it-kontor! Som det selvfølgelig tog lang før man kom tilbunds i) SKULLE forvaltninger og institutioner lease pc´erne i stedet for at købe dem. Fra at være en investeringsudgift hvert år på en del pc-ere: altså en løbende udskiftning, har man flyttet pengene til en fast driftsudgift. Det er så måske fint nok, især da man så bare kan få en ny pc, hvis én går i "u-du".
NU har vi ud af ca. 60 pc´ere kun haft én som det har været nødvendigt at bytte, og det havde vi kunnet gøre under alle omstændigheder, da det var med det samme og altså under almindelig garanti. Men det er selvfølgelig godt efter år tre så? Men kommunen bruger IBM/Lenovo og vi har med de gamle pc´ere så vidt jeg kan huske kun haft en eneste der bare lige sådan er gået kaput - og det er i ca. fem-seks år vi havde dem. Men da vi selv engang i 90´erne lease-købte en mængde Fujitsu-Siemens pc´ere for at få råd til udgiften ved deling af købsprisen plus nogle få procent over tre år, så er der vel tale om et rimeligt beløb, vi skal betale for at lease nu? Desværre nej. De omtalte "gamle" maskiner gav vi 4200 kr.- for pr styk (man kan få prisen langt ned når man køber mange -Husk på det var i 2004 ca.). De nye leasede betaler vi lidt mere end 6800 kr.- for over 4 år. Selv vores økonomiafdelings ene medarbejder kunne ikke se, hvordan vi kan spare på dette arrangement.
Bibliotekets udgift pr. år til pc og andet it-udstyr er efter dette steget
med små hundrede tusind.
I år (2014) er der så én af vore pc´ere, som i den grad har påvirket det daglige arbejde. Vi har flere gange har haft IT-afdeling til at "se" på den, samt selv efter vejledning fra samme afdeling, kørt opdatering på den. Efter ½ til trekvart år, er vi endelig nået frem til, at vi må have den skiftet - det er er fælles pc i frontlinjen til direkte publikumsbetjening. Problemet er at den "fryser" midt i programmer så der kun er at genstarte tilbage som løsning ("ctrl+alt+delete" hjælper ikke) eller den genstarter selv lige sådan: pling; eller vil installere office-pakke - som er på pc´en i forvejen; så fungere ordentlig kan man da ikke påstå den gør. Men indtil videre ser det ud til at vi skal betale for en ny pc (ca. 4600 kr.-) - leasing??. Ja, den aftale er udløbet! Det gode ved det er så at vi nu ikke skal betale leasing afgiften længere: fangede I den!

Efter kommunesammenlægningen i 2007 fik biblioteket to biler. Da vi
også fik 6 filialer ialt mod 3 tidligere, så fik vi også mere at køre til
og fra. Vi har naturligvis kun erfaringer med to biler fra det tidspunkt,
men i Svendborg er vor erfaring fire år bagud, at vi ikke har haft
større reparationsudgifter end 5000 kr. - pr. år., hvilket også passer
med den "nye" bil de første to år. Kommunen bestemmer så at alle vore
biler - leasede og ejede - skal med i en fælles reparationsordning.
Sandsynligvis fordi man andre steder i kommunen har haft væsentlig højere udgifter til reparationer - det må man håbe i hvert fald, for vi skal pludselig til at betale en fast udgift på ca. 50.-60.000 kr. om året.
Da vi klager over dette, får vi at vide, at vi selvfølgelig vil få penge
tilbage, hvis vi ikke får reparationer for så meget. Det er viser sig
så, at det er for kommunens biler som helhed!
Jeg må indrømme, at hvis kommunen som helhed har rigtig mange
reparationer, så kan det være en besparelse - for kommunen, men
altså ikke for os. Det er ikke sket endnu i hvert fald (2011). Biblioteket
har betalt flere penge på "reparationer af biler" uden at få flere
på budgettet = færre penge til andre ting f.eks. kontorartikler
eller materialer til udlånssamlingerne.
Den slags besparelser, hvor kommunen som helhed sparer nogle penge
men de enkelte afdelinger og institutioner ikke umiddelbart mærker
besparelsen men snarere betaler mere, og ikke får del i besparelsen
men bare har samme budget som før, er der en enkelt politiker eller
to der har bemærket, men indtil videre har de ikke kunnet ændre på
noget.

Det næste er egentlig ikke en besparelses ting; men et eksempel på at en kontrol-instans som Kommunenernes Revision kan gøre det både mere besværligt og - dyrt når de kræver ting udført og overholdt. Vi har siden biblioteket indførte edb i 1991 haft et såkaldt krydsfeltskab stående i et aflåst rum i huset, sammen med vor bibliotekssystemserver. Krydsfeltet er der, hvor alle netforbindelserne i hele huset ender og "krydses" over i routere; senere switches som via kommunens net og firewall er forbundet med omverdenen.
I 2010 var det vist måtte kommunens IT-afdeling opfylde et krav fra Komm. Rev. om at alle krydsfeltskabe i kommunerne skal være aflåste. Et aflåst rum er ikke nok; - og nøglen til "skabet" er det ikke hvem som helst der må have. Vi har ikke nøglen til vores, men kommunen har certificeret én elektriker, og har selvfølgelig også selv nøgle i IT-afdelingen. Det betyder, at vi efter 17-18 år uden problemer ikke længere selv kan flytte pc´ere eller printere; ikke kan sætte en ekstra pc op, hverken på det åbne-net eller det lukkede kommunale-net til et eller andet ekstraordinært f.eks. borger.dk eller skattehjælps kampagne uden at have det aftalt med kommunens IT-Kontor i forvejen. Eller som jeg tidligere ville have kunnet gøre, da jeg var ude i en filial 10 km. fra hovedbiblioteket. Publikums pc´erne kunne ikke komme på nettet, og jeg kunne konstatere, at det måtte være et generelt netproblem, men se i filialens krydsfeltskab kunne jeg ikke, og selv om jeg måske ikke ville kunne se, at der var noget i vejen, så ville jeg under alle omstændigheder have prøvet at slukke og tænde for pågældende switch (altid et godt råd). Da kommunens IT-medarbejder senere var derude, viste det sig også, at det løste problemet. Sådan en afskæring fra eget krydsfelt med deraf følgende praktisk besvær ville man vist ikke affinde sig med i et privat firma. Men det bliver vi "offentlige" nødt til på grund af hensyn til "sikkerheden".
Det sidste eksempel er et billede på, hvorfor man ikke bare kan sammenligne det private og det offentlige. Kommunerne er ofte underlagt mere kontrol af denne karakter end det private, som til gengæld har en anden type "kontrol"(fra statens side) at kæmpe med.

sidetop

Gå på efterløn - jo tak.


Nu er der gået lidt over to måneder siden, at jeg gik på efterløn/pension. Der er naturligvis flere grunde til, at man går på efterløn, og for nogle er der sikkert bare én årsag. Ofte vil en enkelt årsag være den som efterlønsordningen vel oprindelig blev skabt for: nemlig nedslidning. Jeg kan prøve at argumentere for, at mine ømme og til tider smertende tommelfingre ved håndroden, for mig er så meget en nedslidning, at jeg ikke kunne arbejde længere. Men så slemt er det nu heller ikke, selv om jeg ind i mellem vågner op om morgenen og må bruge nogen tid på at få hænderne i gang, så det ikke gør ondt bare jeg bevæger dem. For mig har det minimal indflydelse på beslutningen om at gå på efterløn.
Så er der de bekendte og venner på min alder plus minus nogle år, som de sidste to-tre år op til min efterlønsalder, pludselig er gået bort - det giver da én anledning til at tænke alvorligt over, hvor mange år man selv har tilbage.
Min ægtefælle, som efter mere end 40 års næsten uafbrudt arbejde som ca.58 årig bliver arbejdsløs, da butikken lukker, har større indflydelse. Op til to år før hendes efterlønsalder kan hun ikke få andet end få timers arbejde, og derfor ender i seniorjob(heldigvis kan man sige). Så hun er "tvunget" ud i efterløn der 3 måneder før jeg kunne gå. Det har nu meget at sige, at der er en samlever som går hjemme.
Men lige så stor betydning har udviklingen i arbejdsvilkår de sidste ca. tolv år haft.
Fra omkring kommunereformen i 2007 blev vi - de kommunalt ansatte - mere og mere udsat for modernisering og effektivisering(som det for os i biblioteksverdenen ikke i sig selv var noget nyt i: de sidste 6-7 år før 2007 havde vi effektiviseret, ellers havde vi ikke kunnet nå det vi skulle med færre medarbejdere, men det var effektivisering af arbejdsprocesser og klargøring af materiale). Men nu med var det målstyring o.lign. med "new public management".
I staten var man allerede godt i gang med ledelse efter disse teorier, nu begyndte det altså at vælte ind over - i hvert fald - Svendborg Kommune. Det faldt mere eller mindre sammen med de nye større kommuner, som jo blev udråbt til løsningen på problemerne i kommunerne med at kunne løse alle opgaver ordentlig.
Det var her slogans/arbejdsmodeller som "Borgeren i centrum" og "Helhed i opgaveløsningen" opstod; helt bevidst hiver jeg ikke den med "trivsel" frem. Siden har jeg hørt, at allerede på det tidspunkt var der flere eksperter som begyndte at fraråde ideerne fra "Public Management", men at der er mange siden, det har jeg set.
Erik Bonnerup var i starten af 1980´erne departementschef i administrationen i Finansministeriet, og var med til at starte moderniserings- og effektiviseringsbølgen med de værktøjer som senere fik betegnelsen NPM("New Public Management")[navngivet første gang af englænderen Christopher Hood i 1991]. Selv om han vistnok mener at en del af NPMs fejlen skyldes dårlig ledelse især i kommunerne efter reformen i 2007, så siger han dog selv i dag(i flg. Ugebrevet A4, 3. jan. 2017), at "I stedet for det, som han[Erik Bonnerup] anser for god ledelse, praktiserer kommunerne ifølge ham New Public Management (NPM) med overdreven mål- og resultatstyring. Af medarbejderne oplevet som regler og kontrol. Regler har udviklet sig til en invasiv art i dansk forvaltning, mener Bonnerup. Deri ligger en kraftig kritik af udviklingen, for ifølge biologien er en invasiv art en størrelse, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter. I dette tilfælde sund fornuft og dømmekraft."
At man i mange kommuner hager sig fast i de oftest overflødige målinger m.m. har han flg. at sige: "De kommunale ledelser, der holder NPM-fanen højt, er ifølge Erik Bonnerup med citat af Boye Larsen som børnene på veteranbilerne i Tivoli: De tror også, de styrer. Men i virkeligheden forsømmer de kun at udvikle kvalitet, som kommunalreformen skulle skabe grundlaget for." Bonnerup mener altså selv stadig, at kommunesammenlægningen og amterne til regioner er til det bedre. Jeg er ikke så sikker på, at det holder hele vejen rundt for de mange forskellige kommunale opgaver; overblikket og sammenhængen mistes ofte. Også ansvarsfølelsen ryger nogle gange i større enheder. Men om det så er NPM der er årsagen til det? - Tja, det er måske hønen og ægget om igen; jeg skal ikke kunne sige det.
I hvert fald er Bonnerup som nævnt ikke den eneste kritiker af NPM. Før omtalte Christopher Hood har sammen med en Ruth Dixon i 2015 udgivet en artikel efter undersøgelser af konsekvenserne af indførelsen af NPM i Storbritannien i tidsskriftet Governance med titlen: "What We Have to Show for 30 Years of New Public Management: Higher Costs, More Complaints." I dansk regi kom der et "studie" fra KORA(noget med kommuners og regioners analyse og forskning; er i dag slået sammen med noget andet og hedder noget andet) i 2016, som heller ikke var særligt positiv over resultaterne: "at der er betydelige utilsigtede virkninger af den mål- og resultatstyring, som har udgjort en central del af New public management i Danmark og andre OECD-lande."
Samtidig med at kommunen centralt tog mere og mere direkte styring, fik vi desværre også én - efter min mening - meget dårlig leder af arbejdspladsen i 2007. Så i de år efter har der mange gange kun været det daglige ekspeditionsarbejde samt samarbejde og -vær med kollegerne til at holde én(læs: mig) i arbejdsglad tilstand; alt andet blev efterhånden ret ligegyldigt.
Det er lige det der sker, når man får mindre indflydelse på egen arbejdssituation. Man ser det samme ske - mindre indflydelse - på de fælles kommunale områder: om det så er Kommunernes Revision-, kommunens indkøbskontor eller den kommunale sektorledelse som finder på "gode" besparelses-projekter. Resultatet er, at medarbejdere bliver demotiveret, føler ikke at éns faglighed værdsættes, og megen god tid bruges på processer og dokumentation, der ofte ikke en gang bruges til noget.
Jo, jeg er glad for, at jeg kunne gå på efterløn/pension.

sidetop

Skat! og nu sundhedsREFORM?


Da vi kom hjem fra sommerferie i 2015 og min kone kort efter holdt 60 års fødselsdag, var oplysningerne om Skats udbetalinger af udbytteskatter til udenlandske firmaer lige dukket op (ca. 26. august ). Omfattende svindel kan have ”kostet den danske statskasse 6.2 mia. kr.-” skrev aviserne dengang(det var det dobbelte har det vist sig senere).
De gæster jeg sad og snakkede med kom selvfølgelig ind på ”Skat”. Jeg sagde, uden at jeg havde tænkt noget videre over sagen, at det ikke burde undre nogen som har fulgt med i den offentlige sektors ledelsesstil og –metoder de seneste år. Dertil var der også de store besparelser i Skat. Jeg vidste på det tidspunkt ikke, at det var ca. 4000 stillinger i Skat, at der var sparet væk i tiden fra 2007 til 2015, men vidste, som de fleste, at mange fyringer havde fundet sted. Så var også sammenlægningerne i skattecentre forskellige steder i landet.
Troen på at det nye edb-system ville kunne opveje de mange afskedigelser, er efter min opfattelse dumt. Så meget kan et system på noget så komplekst som skatteberegning samt opdage forsøg på snyd fra folk, ikke. Det skal der (stadig) menneskelig intelligens og undersøgelser til for at opdage. At man så også lavede resultat-styrede opgaver [typisk ”regnearks” ideer] for Skats personale, som medfører at fokus bindes på disse opgaver og at andre ting så negligeres, gør det ikke bedre. Det er vi mange kommunalt ansatte, som også kender til i et eller andet omfang. Igen: at tro på at et edb-system vil kunne erstatte 4000 medarbejdere, når det der er tale om er skat, hvor folk og især firmaer selv skal indberette; det er naivt! Så god er vores moral ikke, og det har tiden desværre vist er en rigtig vurdering. Udover det sagde jeg et eller andet i retning af, at der sikkert var medarbejdere som havde syntes, at der havde været noget galt - ud fra deres erfaringer - og gjort ledere opmærksom på det, men at der ikke ville blive lyttet til det. Man har jo opgaver, der skal nås i de systemer(resultatstyring) og ellers kan man blive ramt af yderligere besparelser, hvis man ikke når de fastsatte mål. Dertil kommer at man som medarbejder i det offentlige er blevet så presset på medindflydelsen, at man let får det sådan, at det må de [ledelsen]selv tage sig af. "Vi skal jo bare gøre det de siger!" Den ledelses-fælde er der nogen som må gøre klart for politikerne. Tidligere ville man i årsberetninger eller notater ofte kunne se, at institutioners ledere har beskrevet at muligheden af snyd eller et andet problem på et eller andet område kunne tænkes at finde sted. Det kendteste eksempel jeg har på noget sådant, er det kongelige Biblioteks flerårige beretninger om mulige bogtyverier. Først da det var en kendsgerning, at bøger fra biblioteket var sendt til auktion i England, kom politikerne på banen, selv om de kunne have gjort noget tidligere. I dag hvor ministre ofte ”glemmer” enkelte u-passende ting i forhold til et lovforslag eller bekendtgørelser, tror jeg ikke en gang, at institutioner skriver noget om noget sådant i årsberetninger, men det ved jeg selvfølgelig ikke. Senere i samme periode så jeg flg. i B.T. onsdag den 26. aug. 2015(netudgave): Ifølge en rapport fra Intern Revision under Skatteministeriet fra 2013, som Finans er i besiddelse af, fremgår det, at Skat blev advaret: »Der er behov for, at Skat sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat«, lyder konklusionen i rapporten.
Rapporten var en opfølgning på en tidligere rapport fra 2010, der bl.a. kritiserede Skat for ikke at have afstemt de udbytter, som selskaber og aktionærer indberetter. Det fremgik også, at der også manglede oplysninger og indberetninger i Skats systemer. Tirsdag i ugen efter kom det frem, at Skat nu havde opdaget et netværk af over 100 udenlandske selskaber, som har krævet at få refunderet af udbytteskat på baggrund af forfalsket dokumentation og derved drænet statskassen for 6,2 mia. kr. I dag ved vi jo så, at det ikke kun var Danmark der er blevet ”fuppet”; i Tyskland har der vist endda været en bank involveret.
Siden er det op til flere gange også blevet klart, at staten – altså os alle – er gået glip at megen gæld, dels fordi man ikke rigtig har styr på det i de(t) nye skattesystem(er), dels fordi man ikke kan inddrive det elektronisk tilsyneladende. Årsagen er jo, at edb-systemet ikke fungerer godt nok, samt få personaler og endelig manglende pantefogeder.
Sjovt nok var Allerød Kommune under en konservativ borgmester vist en af meget få - hvis ikke den eneste – kommune, som ikke afskaffede sine kommunale pantefogeder i forbindelse med det nye skattesystem. Her var det staten som overtog inddrivelsen af den offentlige gæld med det berygtede EFI system. Borgmesteren Erik Lund har til Allerødnyt udtalt: ”Det danske skattevæsen var før 2005 blandt Europas allerbedste. Men det ændrede sig hurtig efter strukturreformen i 2004/2005, hvor man flyttede skatte- og inddrivelsesopgaverne fra kommunerne til staten. Den største skandale har nok været flytning af inddrivelsesopgaven, der med stor succes var blevet varetaget af de kommunale pantefogeder lige siden 1493."
Erik Lund har senere også sagt følgende til Allerødnyt: SKAT er efter inddrivelsessystemet EFI er gået i gang med at udvikle et nyt system, PSRM. "Men allerede nu er det så meget forsinket, at det tidligst kommer i drift i 2021, og de fleste frygter, at det kommer til at lide samme skæbne som EFI."
I Berlingske den 17. feb. 2019 er han citeret for flg.: Du kan kalde det en protest. Du kan kalde det sund fornuft. Du kan kalde det en nødvendighed. I Allerød har de deres egne pantefogeder til at inddrive borgernes gæld til kommunen. For de stoler ikke på – og har aldrig stolet på – at Skats IT-system Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) kunne klare opgaven. »Hvis vi sender restancerne til opkrævning hos Skat, så får vi ingenting.«
Hvorfor lægger jeg først det her ud nu i 2019, når jeg skrev det meste af det ovenstående i efteråret 2015?
Jeg syntes dengang, at jeg var blevet for meget ”gammel sur mand”. Men det ser efterhånden ud til, at intet ændrer sig i regeringers/folketings styre af Danmark i disse år. I januar præsenterede Lars Løkke med flere et oplæg til ny sundhedsreform. Det er der heldigvis blevet sagt meget om, og ud over forsalgs stillerne, ikke meget godt. Der er allerede fundet fejl i flere af præmisserne i planerne, som nu sår tvivl om ting kan forventes at blive opfyldt (f.eks. akutteams forsøg i Esbjerg). Næsten alle andre uanset politisk tilhørsforhold mener samstemmende, at forslaget til sundhedsreform ikke hjælper på det alt overskyggende problem: ressourcer.
At afskaffe regionerne og oprette 21 råd uden direkte valg skulle være decentralisering og ikke netop centralisering af beslutningerne i staten, det er dog en typisk Lars Løkke ide. Det er lige ham: kommunesammenlægningerne i 2007 var hans mesterstykke. Dengang var der ingen grænser for, hvor godt alt ville blive i de nye kommuner, som med deres størrelser og befolkningsgrundlag meget bedre end tidligere ville være i stand til at tilbyde borgerne ensartede gode vilkår, samt få råd til det meste. Kommunerne kørte med mål som ”Borgeren i centrum” og ”Helhed i opgaveløsningen” i opgraderingen af personalet i de år. Det vi fik var meget mere topstyring og mindre medindflydelse - ytringsfriheden fik også et tryk; sådan føltes det i hvert fald. Samtidig tog man og samlede Skat under staten udelukkende, splittede det op i flere underdivisioner - og hvordan er det så ellers gået……
Sundhedsreformen ”kører” også med ”Patienten i centrum” og med staten som budgetansvarlig(det er de faktisk også i dag overfor regionerne: regionerne kan ikke selv udskrive skat) så skal der snart komme ensartede tilbud til borgerne i hele landet. Tja, jeg stiller mig tvivlende; det bliver måske snarere en ny succes på linje med Skat og gældsinddrivelse ….. og i hvert fald ikke mere demokrati. Snarere mere bureaukrati: øverst en bestyrelse: Sundhedsvæsen Danmark; 11 medlemmer; 5 fra sundhedsforvaltningerne[afløserne for de fem regioner] og 1 repræsentant fra én patientforening – de fem sidste er én fra hver sundhedsforvaltning – sandsynligvis formændene. De skal kun holde styr på økonomien; og skal høre hjemme i Århus!
Under dem kommer der 5 sundhedsforvaltninger: de skal være hvor regionsrådene er i dag, og sandsynligvis for at få regionsrådsformændene med, bliver de tilbudt en plads i forvaltningerne. Der skubbes altså ét led ind mellem regionsniveauet og regeringen, og alle medlemmer af rådene bliver udpegede. Sundhedsforvaltningerne skal gennemføre de nationale beslutninger men også selv træffe egne lokale beslutninger(?). Under forvaltningerne kommer så de 21 sundhedsfællesskaber ved hvert sygehus med akutfunktion. Regionerne siges at have været i gang med noget lignende, men nu kommer der altså struktur og fokus på med det samme. Her skal der sidde et antal borgmestre og formænd for kommuners sundhedsudvalg, samt repræsentanter for sygehusene og for de praktiserende læger. Kommunernes folk har ellers nok at lave i forvejen, men nu bliver der da endnu mere chance for embedsmands styre rundt omkring. At ingen af disse bestyrelser har økonomisk råderet, ændrer som nævnt ikke på forholdene i forhold til regionerne i dag. Tilbage er der så det praktiske: bedrer afskaffelsen af regionerne noget på de faktiske forhold i sundhedsvæsenet? Nej. De seks milliarder som skal følge med planen vil gavne, i hvert fald bedre end ingen penge – dog kunne man også give regionerne pengene. Men kan man fremtrylle flere læger og andet sundhedspersonale? Vil det gå hurtigere med udviklingen af behandlinger før-/ udenfor sygehusene end det ellers ville være sket?
Det er ikke umuligt, men andre forudsætninger som de ”Digitale løsninger” - hvor der intet konkret er nævnt om hvori løsningen består, og hidtidige erfaringer med at få it-systemer til at ”kunne snakke” sammen, er at der i hvert fald ikke er tale om at det sker med et fingerknips. De tidligere de omtalte reduceringerne i indlæggelserne ud fra akutteam tilrettelæggelsen i Esbjerg, ser altså heller ikke ud til at holde med hensyn til færre indlæggelser i følge de sidste rapporter.
Til sidst lidt om befolkningstal og Fyn i den nye reform: Fyn ca. 470.000; Middelfart – som hører med til trekantsområdet - ca. 15.000, så Fyn med øers eneste Sundhedsfællesskab bliver med ca. 455.000 indbyggere. I snit er der ellers (5.800.000 / 21) ca. 277.000 indbyggere til hvert sundhedsfællesskab. Betyder det noget? - jeg aner det ikke!

sidetop

 
 

Familie "anekdoter"

Offentlig/privat

Besparelser ?

Gå på efterløn - jo tak

Skat! og nu sundhedsREFORM?

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Danmarks Statistik - Navne  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hans Jørgens Familiehistorier  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kommunerne tænker på økonomien og ikke på børnene  
 
 
 
 

Aftaler om kommunernes økonomi

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

A4-brevet-hvor E.B. tager udgangspunkt i handicapområdet.  
 

Denne artikel af Steen Hildebrandt i "MandagMorgen i 2013. Handler også om NPMs skyggesider.

En søgning i f.eks. google.dk på New Public Management giver masser af seriøse resultater. De fleste peger på de negative sider af NPM.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Allerød har stadig pantefoged skriver Frederiksborg Amts Avis.

Flyt inddrivelsen tilbage til kommunerne.  
 
 
 

Protest - sund fornuft eller nødvendighed.  
 
 
 
 

Akutteams giver ikke færre indlæggelser.  
 
 
 
 
 
 
 
 

TV2s sundhedsreform overblik.